Vedtaget af SAP’s hovedbestyrelse den 14. oktober 2001 på baggrund af diskussionerne på SAP’s 18. kongres, september 2001.

 

I. Om det langsigtede projekt

SAP’s mål er, nu som før, at befolkningsflertallet afskaffer kapitalismen og indfører socialistisk demokrati i Danmark og i resten af verden. Og det er fortsat vores opfattelse, at et parti med et revolutionært socialistisk program (i teori og praksis) er et nødvendigt middel for at nå dette mål. Det gælder både nationalt og internationalt.
Vi anser i dag Enhedslisten for et muligt (og det mest sandsynlige) udgangspunkt for opbygningen af en sådan organisation i Danmark.
Men Enhedslisten er i dag langt fra at være en sådan organisation. Langt fra at være et "revolutionært socialistisk parti" politisk og organisatorisk – og endnu længere fra at være en del af en "revolutionær socialistisk internationale".
Den nødvendige udvikling af EL kommer ikke af utidige splittelser på et teoretisk programmatisk grundlag, men af erfaring, debat og fælles konklusioner i forlængelse af organisationens kollektive intervention i klassekampen. Afskalninger/splittelse som en del af denne proces vil kun være en fordel, hvis nogen i praksis placerer sig "på den forkerte side af barrikaden" i den aktuelle klassekamp.
I denne forholdsvis langsigtede proces har SAP/FI en vigtig rolle at spille, hvorfor det er en selvstændig opgave at sikre vores overlevelse og fortsatte opbygning – men dette er ikke emnet hér. Dette papir handler om, hvad hovedelementerne i vores "vigtige rolle i EL" i de næste par år er.

II. Opbyg partiet

Kampagnepartiet: Et projekt, der allerede er i gang, men som langt fra er vundet, er at udvikle EL til en centraliseret organisation, der efter en demokratisk beslutningsproces kan gennemføre effektive, kollektive, landsdækkende partikampagner – også ud over valgkampagner.
Intervention i bevægelser og miljøer (arbejdspladser, uddannelsessteder o.l.): Der er i EL en forholdsvis ringe grad ( i forhold til venstrefløjen i 70-erne og 80-erne) af kollektiv organisering om det politiske arbejde i "kampen i hverdagen". Ofte er EL’s deltagelse meget svagt eller slet ikke organiseret – hvilket både gør vores indsats mindre effektiv og vores evne til at drage kollektive erfaringer dårligere.
Ledelse: Lige fra afdelingsplan til HB-niveau er der stærkt behov for at udvikle ledelser i EL. Først og fremmest at udvide forståelsen af, hvad der er de forskellige ledelsers opgaver. Det er fx ikke HB’s eneste opgave at holde folketingsgruppen på politisk ret kurs. Det er en endnu vigtigere opgave for HB direkte at lede organisationens øvrige aktiviteter – både at få de politiske ideer til disse og organisatorisk få dem ført ud i livet (afdelingerne).
Dette kan alt sammen lyde som et lidt ligegyldigt, "organisatorisk og upolitisk" projekt. Men det er det ikke. Det er et spørgsmål om at tage de næste par skridt fra noget, der minder om en vælgerforening, i retning af noget, der minder om et demokratisk centralistisk parti. Det er et spørgsmål om at udvikle EL til et bedre værktøj i arbejdet for socialismen.

III. Politisk udvikling

Enhedslistens programmatiske afklaring i forhold til den revolutionære marxisme foregår, endsige afgøres, ikke først og fremmest i den såkaldte programdiskussion. Selvfølgelig skal vi deltage i denne med vores bud (og med passende ydmyghed: også SAP/FI har brug for en programudvikling i forhold til en række nye udviklinger i verden). Men det helt afgørende, i forhold til at flytte EL’s "brede medlemslag" i retning af den revolutionære marxisme, er debatter om konkrete initiativer i den aktuelle virkelighed. F.eks. borgerlønsdiskussionens debat om klassemodsætninger vs. 2/3-samfund.
I forlængelse af dette er en af de nødvendigste programmatiske udviklinger af EL, som der ustandselig er anledning til at diskutere:

Arbejderenhedens nødvendighed. Både i sin politiske profil og i sin (aktive) medlemssammensætning er EL præget af en overvægt af såkaldt "udstødte" og såkaldt "velstillede mellemlag". Kombineret med det store fokus på parlamentarisk arbejde betyder dette et pres i retning af at erstatte klasseanalysen med 2/3-analysen – og tilsvarende at åbne op for reformistiske øvelser med omfordeling indenfor arbejderklassen som omdrejningspunkt.
Heroverfor er vores opgave at opbygge teori og praksis om arbejderenhed på tværs af lagdelingerne/splittelserne. At sikre, at EL’s profil er at sikre bedre levevilkår (i bred forstand) for alle almindelige lønarbejdere – ikke kun for de "svageste" på bekostning af de næstsvageste. Men omvendt også at sikre et systematisk arbejde for, at de knapt så dårligt og bedre stillede dele af arbejderklassen kæmper seriøst for de udstødtes og diskrimineredes (kvinder, indvandrere o.a.) interesser og krav.
Denne udvikling i retning af "revolutionært arbejderparti" kan ikke ske ved politisk kamp mod "omflytningspakker" alene.
En anden vigtig opgave er udviklingen af de positivt formulerede kampprogrammer, der faktisk kan samle arbejderklassens forskellige lag.
En tredje og helt afgørende betingelse er, at partiets praksis i langt højere grad både henvender sig til og foregår i arbejderklassens centrale lag, hvilket bl.a. kan fremmes ved en mere organiseret faglig intervention.

IV. Enhedslisten i 4. eller 5. Internationale

Internationalismen har historisk været et svagt punkt ved EL – både i teori og praksis.
Teoretisk har EL været noget præget af levn fra stalinismen (folkefrontsstrategi m.v.) samt andre strømningers fordomme mod Fjerde Internationale. I praksis har det dertil været et problem, at "international solidaritet" i for ringe grad har drejet sig om handling, men alene om udarbejdelse af analyser – og deltagelse i internationale konferencer, hvor det altoverskyggende mål har været diskussionen af analyserne.

Udviklingen i verden – både globaliseringen og antiglobaliseringsbevægelsen – har imidlertid givet stærk medvind til den socialistiske internationalisme. Det bliver mere og mere oplagt, at kampen er international – og at kapitalismen er modstanderen og socialismen på dagsordenen overalt på kloden. Enigheden i EL m.h.t. ATTAC afspejler dette.
Specielt i f. t. Europa/EU lægger den faktiske udvikling også et enormt pres i retning af et endegyldigt brud med den leflen for småborgerlig nationalisme, som har været dyrket især i Folkebevægelses-regi. Det er en positiv kendsgerning, at Enhedslisten i de senere år har bevæget sig et langt stykke i retning af en internationalistisk klassekampslinje. Og jo mere den europæiske statsmagt er blevet en realitet, jo mere oplagt bliver det, at fælles, konkret klassekamp på tværs af grænserne (og dermed også revolutionære socialistiske partier på tværs af grænserne) bliver en nødvendighed.
Det er en oplagt opgave for SAP at fremme denne erkendelse og arbejde for, at EL påtager sig opgaven at opbygge en socialistisk Internationale forankret i arbejderbevægelsens venstrefløje og i bevægelserne mod nyliberalistisk globalisering.
Ikke kun SAP, men en lang række af FI’s sektioner indgår i omgrupperinger på venstrefløjen. Uden at foregribe de diskussioner og beslutninger, der bl.a. på den kommende verdenskongres skal tages om den videre udvikling af dette i forhold til FI som organisation, er det en indlysende målsætning, at en bredere forankret revolutionær bevægelse i de enkelte lande også skal finde udtryk i en bredere forankret Internationale. I takt med udviklingen af et konkret samarbejde på tværs af landegrænserne må omgrupperingsprocessen finde sin form på internationalt plan. På længere sigt må og skal dette ende med en ny masse-internationale, en "5. Internationale" om man vil.
SAP arbejder for, at EL aktivt udnytter alle muligheder for konkret klassekamp (i bred forstand) på tværs af grænserne. Herunder via bevægelserne (fag-, miljø-, kvinde-, antiracistiske m.fl.), herunder modtopmøderne, og herunder bevægelsen mod yderligere udvikling af den udemokratiske Union. Og vi skal være med til at videreudvikle i særdeleshed de europæiske konferencer, som både FI og EL er med i, specielt i retning af konkrete initiativer på tværs af grænserne.
Med sin internationalistiske, marxistiske tradition er FI i dag det bedste internationale redskab for opbygningen af en revolutionær masse-internationale. Derfor arbejder SAP for, at EL indgår i det tættest mulige samarbejde med FI.
SAP opfordrer derfor alle, som vil styrke den internationalistiske udvikling af EL og fremme de øvrige målsætninger, der er beskrevet i denne resolution, til at tilslutte sig 4. Internationale, dvs. 4. Internationales afdeling i Danmark: SAP.

 

Opslået i Enhedslisten, Socialistisk Arbejderpolitik

single.php