Vedtagelse fra SAP’s ekstraordinære kongres d. 7.-8. januar 1995

 

Indledning

Det vigtigste mål, som SAP havde, da vi i 1987 vedtog den første appel om dannelse af en Enhedsliste, er opfyldt. Det er lykkedes at bringe venstrefløjen i folketinget. Det giver nye muligheder for både Enhedslisten og SAP:

– For det første kan Enhedslistens folketingsrepræsentation komme til at betyde en drejning af fokus mod venstre med en sandsynlig fremgang for venstrefløjen. SAP har en oplagt mulighed for at forbinde sig med denne fremgang.

For det andet betyder indtoget i folketinget, at venstrefløjen i den brede offentlighed først og fremmest vil være identisk med Enhedslisten og de kræfter, den indeholder. Det vil være Enhedslisten, man henvender sig til, hvis man vil vide noget om venstrefløjens politik på uddannelsessteder, i fagbevægelsen osv.

For det tredje betyder folketingsrepræsentationen en væsentligt forbedret mulighed for at komme i de landsdækkende medier og dermed for at komme i forbindelse med brede grupper i samfundet, både fordi folk selv henvender sig, og fordi de vil opfatte uopfordrede henvendelser som mere interessante end før.

For det fjerde giver mandat- og stemmetallet Enhedslisten væsentligt forbedrede økonomiske midler.

Men samtidig med at Enhedslisten har nået sit primære mål, rejser valgsejren nye spørgsmål, både i SAP og blandt Enhedslistens øvrige medlemmer. Hvad skal folketingsmandaterne bruges til? Hvordan skal Enhedslisten nu udvikle sig? Hvad er forholdet mellem SAP og Enhedslisten?

Hvad er Enhedslisten?

I første omgang består Enhedslisten af resterne af forskellige strømninger fra 70’ernes og 80’ernes venstrefløj. Det store flertal af den daværende venstrefløj er gået politisk til højre eller er forsvundet ud i politisk passivitet. I listen er samlet reformister, centrister, såvel som revolutionære og listen er præget af at en del af de gamle venstrefløjsfolk er desillusionerede og ikke så brændende røde, som de var engang. Dertil kommer en stadig meget begrænset tilgang af mennesker, der er blevet radikaliserede i Enhedslistens egen levetid, dvs. i 90’erne.

Partiernes formelle indflydelse i listen er fjernet, medlemskabet er individuelt, og flertallet af medlemmer er ikke tilknyttet noget parti. Det ændrer dog ikke ved, at de toneangivende kræfter i Enhedslisten (herunder folketingsgruppen) netop er folk med et mangeårigt medlemskab eller tidligere medlemskab i et af de politiske partier.

Enhedslisten er ikke udtryk for, at gamle partiforskelle er forsvundet, men snarere et udtryk for

at man på trods af forskellene er gået sammen om at løse nogle bestemte opgaver. Politisk spænder Enhedslisten fra venstrereformister til revolutionære med en meget stor andel af politisk desorienterede. Listen er samlet om en række mere eller mindre vidtgående reformkrav, mens man ikke har nogen fælles strategi for, hvordan kravene gennemføres og vi når fra dagens kampe til socialismen. Her er der forskellige svar inden for listen, delvist afhængige af tidligere og nuværende partitilhørsforhold.

Endnu har der ikke inden for EL udkrystalliseret sig nogen klart markerede fløje og hovedmodsætninger. Vi kan ikke klart udpege en venstre og højrefløj. Hvis afklaringsprocessen skrider fremad, kan dette imidlertid ændre sig. Det kan blive nødvendigt at etablere et mere klart politisk og organisatorisk grundlag for en venstrefløj.

Der eksisterer ikke i Enhedslisten en fælles forståelse af, hvilken rolle den kan og skal spille. For mange gamle VS’ere og DKP’ere er Enhedslisten (eller formålet med den) en erstatning for deres gamle parti, som dermed bliver overflødigt. Nedlæggelsen af KAP blev f.eks. ledsaget af en udtalelse om, at "partierne er blevet en klods om benet på Enhedslisten".

Hvad er SAP’s rolle?

Såvel i som uden for Enhedslisten er der fortsat brug for SAP. I modsætning til Enhedslisten er SAP ikke bare samlet om en række krav og forslag, men også om en revolutionær strategi. Derfor har SAP en selvstændig rolle at spille. SAP arbejder ud fra…

arbejderbevægelsens historiske erfaringer, som de er opsamlet i SAP’s og Fjerde Internationales programmatiske grundlag…

en marxistisk analyse af samfundet og klassekræfterne…

en demokratisk centralistisk organisation, der består af aktive og politisk skolede kadrer og er en del af en Internationale…

…på at opbygge et revolutionært parti, som er nødvendigt, for at arbejderklassen kan omstyrte kapitalismen og påbegynde opbygningen af socialismen, og som led i dette arbejde vil vi efter bedste evne bidrage til antikapitalistiske kampe og selvorganisering.

Hermed har vi stillet os en opgave der ligger langt ud over, hvad Enhedslisten er samlet om. Vi må altså fastholde en skelnen mellem en revolutionær kerne SAP og organisationen Enhedslisten.

Det er heller ikke muligt at opbygge et revolutionært parti udelukkende gennem arbejde i Enhedslisten. Uden organisatorisk selvstændighed og praksis vil det være svært og måske umuligt at fastholde en revolutionær politisk-programmatisk identitet og udvikle denne identitet. Selv med den bedste intention om at dreje Enhedslisten mod venstre ville resultat hurtigt blive, at Enhedslisten trak SAP’s medlemmer til højre.

Samtidig ville vi risikere at afskære os fra den radikalisering, som stadig i dag ikke tiltrækkes af Enhedslisten, bl.a. fordi nogle grupper og enkeltpersoner ikke opfatter listen som vidtgående nok.

Det er lag, som vi med en selvstændig organisation og profil kan øve indflydelse på. SAP vil derfor i den offentlige politiske kamp pege på de revolutionære og internationalistiske konklusioner på Enhedslistens reformkrav.

Endelig er det netop vores selvstændige organisatoriske styrke, som er med til at sikre, at vi bliver taget alvorligt, og at der bliver lyttet til vores argumenter.

Hvordan skal Enhedslisten udvikle sig?

For et venstrefløjsforum på et antikapitalistisk aktionsprogram

Enhedslisten skal ikke lægge vægten på reformmodeller, der angiveligt er realistiske inden for det kapitalistiske samfunds rammer. Enhedslisten skal holde sammen omkring et aktionsprogram af aktuelle krav, der rejses både i bevægelser og i parlamentariske forsamlinger. Det må bygge på krav om…

o Fordeling af arbejdet, vigtigst gennem 30 timers arbejdsuge med fuld løn- og personalekompensation

o Stop for privatiseringer og asociale nedskæringer, gang i offentlig produktion

o Forsvar for de arbejdsløses og de faglige rettigheder

o Oprustning af social- og sundhedsvæsenet

o Kraftigt forøget almennyttigt boligbyggeri

o Unges ret til en uddannelse, de selv vælger og styrer

o Økologisk omstilling af industri, landbrug, energi, transport mv.

o De arbejdendes ret til at lede og fordele arbejdet

o Samfundsovertagelse af kreditsektoren og kontrol med kapitalbevægelserne

o Progressiv skattereform

o Civil ulydighed mod den Europæiske Union og europæisk koordinering af fagforeninger og bevægelser

o Asylret til alle flygtninge

o Stop for diskrimination pga. etnisk oprindelse

o Stop for diskrimination pga. køn – Forsvar den fri abort

o Folkelig aktion mod racisme og nazisme

o Demokratisk kontrol med politiet

o Afmilitarisering af Danmark

Perspektivet må være, at bevægelser og organisationer går sammen om at sætte sådanne krav op imod Nyrup-regeringens borgerlige politik. Venstrefløjen i fagbevægelsen må organisere sig for at forberede medlemsoprør mod de bureaukratiske ledelser. Og Enhedslisten må forlange, at SF og Socialdemokratiet går ind i et samarbejde om disse krav uden at lægge skjul på, at Nyrup og Holger K. Nielsen hellere forsvarer deres taburetter og privilegier.

o Solidaritet med antiimperialistiske og demokratiske bevægelser i "den tredje verden".

Enhedslisten som parti?

SAP støtter og arbejder i Enhedslisten samtidig med at vi opbygger vores eget parti. Vi opfatter ikke Enhedslisten som en konkurrerende organisation til SAP, men som en organisation, hvor SAP samarbejder med andre socialister. Man kan også definere vores arbejde som intervention i en bevægelse ganske vist en bevægelse af en særlig karakter, idet den i princippet formulerer sig om alle politiske spørgsmål. Det er en bevægelse, der tenderer til at kræve vores indsats på alle politiske og organisatoriske niveauer. En bevægelse, hvor vi selv er en del af ledelsen.

Betyder det, at vi går imod, at Enhedslisten bliver et parti? Det afhænger af, hvad man lægger i ordet parti. I en vis forstand er Enhedslisten allerede et parti. Ikke et revolutionært marxistisk parti af den type, SAP ønsker at opbygge. Men et parti i betydningen en politisk organisering omkring en folketingsopstilling. I stedet for at diskutere for eller imod "Enhedslisten som parti" må diskussionen gøres konkret.

Hvis der menes, at det ikke længere skal være muligt både at være medlem af både SAP (eller andre partier) og Enhedslisten, så er vi imod. Hvis der menes at Enhedslisten i højere grad skal tage politiske initiativer og organisere kampagner, så er vi for.

Hvis der menes, at Enhedslisten har behov for en organisatorisk opstramning med elementære regler for offentliggørelse af beslutningsreferater til medlemmerne og kompetencefordeling mellem udvalg og bestyrelser, så er vi for. Hvis der menes indførelse af aktivitetspligt, så er vi imod (selv om vi selvfølgelig ønsker så mange aktive som muligt).

Enhedslisten bør fortsat respektere den mangfoldighed af venstrefløjsstrømninger, som den har bygget sit valggennembrud på. Konkret betyder dette også, at EL skal fastholde en åbenhed over for enkeltpersoner, grupper og bevægelser, som vender sig mod systemet som sådan eller dele af det, f.eks. Unionsmodstandere eller aktive fagforeningsfolk også selv om disse ikke identificerer sig med eller er medlemmer af EL. Dog må det fastholdes, at personer, der kandiderer for Enhedslisten til Folketing eller byråd, skal acceptere de centrale punkter i Enhedslistens program.

Vi ønsker at fastholde den politiske bredde, der eksisterer i dag. EL skal kunne tiltrække alle, der vil bryde med systemet, og alle, der vil slås. Den politiske bredde må for den sags skyld godt blive større, hvis det er nødvendigt for at opsamle venstrebevægelser af betydning i samfundet.

Det kan ikke undgås, at Enhedslisten løbende bliver tvunget til at tage stilling til flere og flere politiske spørgsmål, og disse diskussioner vil berøre strategiske uenigheder. Der vil samtidig være et ønske fra mange af EL’s medlemmer om at sætte de politiske krav ind i en større sammenhæng.

SAP vil naturligvis gå ind i disse diskussioner og arbejde for at udvikle Enhedslisten mest muligt til venstre. Det er udmærket, at der i EL foregår debat om socialistisk strategi, socialismeopfattelse osv., hvor forskellige synspunkter kan præsenteres, og hvor SAP selvsagt vil fremlægge vores program, ikke mindst over for de nye og yngre medlemmer, der måtte komme til Enhedslisten.

Men vi vil føre denne politiske kamp under hensyn til, at vi ønsker at bevare enheden i Enhedslisten, så længe listen tjener sit primære formål som parlamentarisk redskab for udenomsparlamentarisk mobilisering og antikapitalistisk meningsdannelse.

SAP stræber altså ikke efter at få Enhedslisten udviklet eller ændret til et revolutionært parti. Derimod forsøger vi at vinde enkeltpersoner også fra Enhedslisten til vores program og organisation. Samtidig vil vi forholde os åbent, hvis der opstår muligheder for tættere samarbejde og eventuelt omgruppering med revolutionære socialister i eller uden for Enhedslisten.

Vi vil ikke spå om, hvor stor en del af den nuværende Enhedsliste der vil kunne indgå i et revolutionært parti om en årrække. Men for at få gamle venstrefløjskræfter med i en handlekraftig organisation med et revolutionært program, må der først indhøstes nye, omfattende kamperfaringer, som stimulerer en radikalisering både i fagbevægelsen, arbejderpartierne, ungdommen og den partiløse venstrefløj.

I de kommende år gælder det om at aktivisere nye generationer og gen-aktivere de kræfter, der ikke er endelig udbrændte. Enhedslisten har her sin rolle som instrument for en social mobilisering.

For en orientering mod aktiviteter og kampe

Vores væsentligste ønske om udvikling og ændring af Enhedslisten består i at gøre den mere aktivitets-orienteret: flere kampagner, mere udenomsparlamentarisk kamp. Det betyder f.eks., at vi foreslår, at Enhedslistens årsmøder bl.a. bruges til at diskutere og vedtage en eller flere politiske kampagner, herunder redskaber og budget (avis, turneer, konferencer, pjecer, annoncer, plakater osv.). Det betyder også, at Enhedslisten afsætter midler til udadvendte aktiviteter.

Folketingsrepræsentationen og medieadgangen giver en mulighed for med større styrke at understøtte udenomsparlamentariske kampe og bevægelser. Samtidig er en sådan orientering afgørende for at listen undgår, at størstedelen af listens aktivister og økonomi bliver lagt i de sager, Folketingets dagsorden og ikke den virkelige klassekamp sætter.

Risikoen for en for snæver parlamentarisk orientering kan også formindskes gennem en række tiltag:

Folketingssekretærernes opgave er ikke kun at arbejde for MF’erne, men også at arbejde for udvalg, der forholder sig til aktive miljøer, bevægelser og aktiviteter inden for det pågældende område.

Listens forbedrede økonomi kan bruges til udadvendte aktiviteter (i det omfang, Folketingets regler tillader det).

MF’erne kan stå til rådighed og bruge deres viden som oplægsholdere ved arrangementer.

Udvalg og baggrundsgrupper skal ikke udelukkende være politik-udviklende (og ikke udelukkende i.f.t. folketingsspørgsmål), men også forbinde sig med og arbejde i forhold til de aktive bevægelser og miljøer på området.

Enhedslisten og ungdomsarbejdet

Vi arbejder for, at Enhedslisten retter stor opmærksomhed mod ungdommen både i de sager, der arbejdes med, og i den politiske profil.

Vi går ikke ind for oprettelse af en ny selvstændig Enhedsliste-ungdomsorganisation, men for et øget samarbejde mellem Enhedslisten og forskellige ungdomsmiljøer – bl.a. Rebel Rød Ungdom og de autonome.

De aktuelle ideer om at opbygge "Rød-grøn Ungdom" er direkte begrundet med en afstandtagen til at Rebel definerer sig selv som revolutionære socialister. Over for det vil initiativtagerne til RGU placere sig på den absolutte højrefløj i Enhedslisten, hvilket både vil være til skade for udviklingen af revolutionære og for Enhedslistens udvikling.

Mere generelt vil en Enhedsliste-ungdomsorganisation have svært ved at placere sig i forhold til ikke mindst Rebel. Der vil være tale om konkurrerende organisationer, hvilket er i modsætning til vores holdning om at styrke Rebel som en selvstændig ungdomsorganisation.

Al erfaring viser, at aktive unge har brug for deres egne forummer til at udvikle sig politisk. Ungdomsorganisationerne har brug for at udvikle en evne til mere fælles handling og kampagner, der rækker ud i bredere lag af ungdommen. Det kan også ske gennem samarbejde med Enhedslisten og med SAP.

Den svære prioritering

Hvis vi var i stand til at opbygge os selv og samtidig på højeste tryk blande os i alt hvad der foregår, ville vi gøre dette. Men vi bliver nødt til at prioritere, hvor vi lægger vores kræfter. Vi udvælger f.eks. enkelte kampagner når vi forholder os til den politiske virkelighed.

Det største selvstændige problem, som interventionen i en bevægelse af Enhedslistens karakter skaber, er, hvordan vi fastlægger, hvilke udadvendte politiske aktiviteter vi foretager via SAP’s strukturer og i SAP’s navn, og hvilke i Enhedslistens regi. Hvor vi i en konkret situation tager initiativet til en aktivitet og kampagne, må afgøres fra sag til sag.

Vores metode er:

at vi ud fra vores egen selvstændige aktuelle politiske analyse afgør, hvad der er centralt at arbejde med i den givne situation.

at den organisatoriske ramme for aktiviteten afgøres af, hvad der bedst udvikler en bevægelse eller kamp.

– Med i afgørelsen hører også en vurdering af, hvordan SAP’s selvstændige partiopbygning bedst styrkes på kortere eller længere sigt.

Inden for denne ramme findes der en lang række variationer: Initiativet tages af Enhedslisten, initiativet tages sammen med grupper eller enkeltpersoner i Enhedslisten, initiativet tages gennem bevægelser, initiativet tages af SAP. Det er meningsløst på forhånd at ophøje en af disse metoder til et princip. Pga. vores organisatoriske beredskab og politiske homogenitet vil vi ofte være i stand til at handle hurtigt og derfor tage initiativer i forhold til aktuelle spørgsmål. Enhedslisten er først og fremmest et anvendeligt redskab, når det handler om aktiviteter, der kan forberedes god tid i forvejen.

Vi ønsker at arbejde i forhold til nyligt radikaliserede i og uden for listen. Dette gøres bedst ved at rette de aktiviteter vi foretager os direkte til disse grupper af mennesker. Det betyder, at når vi arbejder med udadvendte aktiviteter, forsøger vi at opreklamere og rekruttere i disse bredere kredse i listen og i miljøet udenfor listen.

I enkelte tilfælde vil vi på forhånd kunne udelukke at få Enhedslisten med på projektet, men i de fleste tilfælde vil vi forsøge at få Enhedslisten til at støtte aktiviteter, vi finder fornuftige.

I alle tilfælde må SAP vurdere, hvordan aktiviteteten kan kombineres med SAP-materialer, SAP-møder mv., hvilket også giver mulighed for at præsentere de aktive i en kampagne for synspunkter, der går mere i dybden, end Enhedslisten kan gøre.

Vi arbejder for at styrke Enhedslisten organisatorisk lokalt, i bevægelser, centralt og omkring den parlamentariske repræsentation. Hvordan det sker, er noget, SAP prioriterer ud fra sine kollektive vurderinger og beslutninger. Enhedslisten står i dag med mange forskellige problemer af politisk, organisatorisk og ressourcemæssig karakter. SAP kan ikke og skal ikke løse alle disse problemer. Det ville være at kaste alle vores sparsomme kræfter ind i et altopslugende gab. Vi prioriterer, hvilke baggrundsgrupper vi ønsker at deltage i ud fra vores politiske prioriteringer.

I den kommende periode indebærer det en prioritering af dels det faglige arbejde og kampen mod arbejdsløsheden, dels det antiracistiske og antifascistiske arbejde, navnlig op til den 4. maj.

Den Røde Tråd

Et af de vigtigste redskaber for udadvendte kampagner og aktiviteter er ugeavisen Den røde tråd. Her skal vi arbejde for:

at fastholde SAPs indflydelse,

at lade EL-aktiviteter formulere sig gennem avisen,

at undgå mikrofonholderi for EL’s MF’ere avisen skal være åben ligesom EL,

at få EL til at sælge avisen,

at EL støtter avisen økonomisk.

De nødvendige SAP-redskaber

At opbygge SAP som en selvstændigt fungerende revolutionær organisation kræver:

– At vi udvikler partiets evne til at analysere den konkrete politiske situation, de politiske brudflader og mobiliseringsmuligheder, samt handle ud fra disse analyser.

at vi udvikler partiets evne til at fungere som kampagne-organisation.

at vi fastholder en selvstændig organisation og et apparat (med prof’ere, økonomi, intern kommunikation, en ledelse, kongresser).

at vi fastholder en række redskaber til rekruttering og opbygning omkring SAP: Socialistisk Information, SI-cafeer, Påskeseminar, seminarer, intro-studiekredse, forlag. Dette kan i forbindelse med kampagneaktiviteter suppleres med mødeturneer og kampagner i områder, hvor vi er svage eller ikke-eksisterende.

at vi udvikler den politiske diskussion og skoling i hele organisationen i forbindelse med SAP’s programarbejde, medlemsdiskussioner osv.

at vi deltager i opbygningen af samarbejdet i 4. Internationale bl.a. gennem økonomiske bidrag, ved at påtage os ledelsesfunktioner i Internationalen samt bidrage til at udvikle Internationalens debat og politik.

 

Opslået i Dansk venstrefløj, Enhedslisten, Socialistisk Arbejderpolitik

single.php