Vedtagelse fra SAPs 16. ordinære kongres 25-26. september 1999

 

Med denne tekst vedtages en ny linje i arbejdet for at opbygge en revolutionær organisation i Danmark. Der er tale om en linje, som forsøger at tage højde for den faktiske situation i klassekampen, på venstrefløjen og i SAP i dag og på længere sigt.
Hovedpointen er, at vi tager afsæt i en af SAP’s største succeser de sidste ti år: opbygningen, konsolideringen og udviklingen af Enhedslisten.
Vores hovedmål er at bidrage til at udvikle Enhedslisten til i højere grad at være en interventions-organisation, der griber ind i de kampe og bevægelser, som foregår, og til en kampagneorganisation, som i perioder kan koncentrere sine kræfter om en målrettet politisk indsats.
Den ny linje i vores opbygningsperspektiv betyder at vi gør op med ideen om et selvstændigt SAP interventions- og kampagnearbejde. Det betyder ikke, at vi nedlægger SAP, men at SAP-medlemmernes politiske indsats vil blive/skal orienteres mod kampe og bevægelser med Enhedslisten som centralt omdrejningspunkt.
Denne orientering er kun mulig ved at bygge på den samlede sum af viden og erfaring, som SAP besidder i dag, og ved at udvikle den viden og erfaring, som ligger i SAP. Det er den anden hovedopgave, vi sætter os med dette opbygningsperspektiv.

Afsnit I/Enhedslisten

I modsætning til for ti år siden, da Enhedslisten blev stiftet, og i modsætning til for fem år siden, da SAP sidst formulerede vores holdning til Enhedslisten og arbejdet der, kan vi i dag, at Enhedslisten er en rimelig velkonsolideret organisation. Enhedslisten er i dag så etableret, at den vil kunne overleve at ryge ud af Folketinget.
1) I forhold til medierne og offentligheden er Ø en fast bestanddel af det politiske billede, der har sin veldefineret rolle som det lille oppositionsparti på den yderste venstrefløj.

2) Ø har en betydelig tiltrækningskraft på folk, der bevæger sig politisk til venstre – uanset generation. Tendenser til radikalisering i større eller mindre grupper af samfundet vil uundgåeligt på et eller andet tidspunkt orientere sig i forhold til Ø.

3) Også politisk har Ø udviklet sig og placeret sig på klare socialistiske standpunkter i centrale politiske konflikter. Et par eksempler:

a) Som en helt afgørende prøvesten: Krigene på Balkan.
b) Den internationalistiske kritik af EU

c) Støtten til RiBus-strejken og den principielle modstand mod privatisering, udlicitering og nedskæring

c) Forsvaret for efterløn og andre velfærdsydelser

d) Overenskomst-konflikterne i 1998 og 1999.

4) Organisatorisk udvikler Enhedslistens sig også med faste strukturer og rutiner og små forbedringer i retning af at tage stilling og handle over for aktuelle problemer. Bortset fra retten til at være medlem af et andet parti er Enhedslisten i dag et parti på linje med alle andre.
Samtidig har Ø stadig mange svagheder: lavt samlet aktivitetsniveau, begrænset evne til at handle kollektivt, ligesom der rundt om organisationen viser sig tendenser til system-tilpasning og reformistiske holdninger ikke mindst i forhold til diskussion om budget-ansvarlighed. Vi er ikke i en situation, hvor flertallet af medlemmer har en rodfæstet revolutionær grundhold og reaktion på begivenheder og ideer.

Men grundlæggende har Enhedslistens politiske standhaftighed ikke været prøvet i kamp. dvs. omfattende klassekampe, som sætter socialistiske partier på prøve.

Opsummerende må vi slå fast, at der ligger en vigtig opgave i at udvikle Enhedslisten til i højere grad at forholde sig til at engagere sig i massearbejde (bevægelser, strejker og andre kampe) og generel udenomsparlamentarisk aktion.

Enhedslisten er i dag ikke noget egentligt revolutionært parti i klassiske leninistisk forstand (baseret på demokratisk centralisme og med et udviklet program for en socialistisk revolution m.v.), og det er da heller ikke et aktuelt ønskeligt at forsøge at forcere en udvikling i denne retning. Hertil er hverken de subjektive eller objektive betingelser til stede.

På dette stadie af Enhedslistens udvikling kan vi blot konstatere, at der ikke på forhånd er nogen begrænsning på, hvor langt Enhedslisten kan udvikle sig i retning af et egentligt revolutionært parti, men omvendt også SAP’s politik i Enhedslisten har en sådan udvikling som pejlemærke.

Alt i alt må dette siges at være en betydningsfuld sejr, også for Socialistisk Arbejderparti, som var med til at tage initiativet, med til sikre Ø’s overlevelse de første svære år, og som dagligt gør en stor indsats for bevare og udvikle Ø.

Afsnit II/SAP’s kapital

Socialistisk Arbejderparti besidder i dag en viden, indsigt og erfaring, som er et afgørende bidrag til opbygningen af den revolutionære organisation i Danmark, der er brug for. I punktform består den af:
1) Vores programmatiske grundlag.
Som væsentlige eksempler kan nævnes:

a) Vores anti-kapitalisme, der får os til at søge de konkrete problemers rødder i kapitalismen, og som gør, at vi ikke begrænser vores krav til, hvad kapitalismen skulle kunne rumme.
b) Vores holdning til demokratisk massemobilisering som redskabet til forandring – gennem konkrete delresultater og gennem udvikling af klassebevidsthed.

c) Vores socialistisk målsætning om arbejderklassens overtagelse af den økonomiske og politiske magt gennem demokratiske magtorganer, lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

d) Vores forståelse af nødvendigheden af et på en gang demokratisk og centralistisk parti som redskab for at udvikle revolutionær politik og omsætte denne i handling.

e) Vores konsekvente forsvar for nødvendigheden af revolutionær internationalisme.

Da vores programmatiske grundlag ikke er identisk med SAP’s program for 80’erne, og da det altid må udvikles og sættes til diskussion, er det nødvendigt i den nærmeste fremtid at formulere dette grundlag i kort form. Ud fra nødvendigheden af at grundlægge dette som en fælles forståelse i SAP er det vigtigt at dette grundlag formuleres som resultat af en kollektiv proces.
2) Vores evne til på baggrund af det programmatiske grundlag at udvikle aktuelle politiske svar, som undgår både den sekteriske og den reformistiske faldgruppe. Denne evne bygger på mange års erfaring, hvor vi altid søger de svar, der bedst muligt mobiliserer så store grupper som muligt mod systemet.
Men vi skal være bevidste om, at denne kvalitet nemt forvitrer, når den ikke bliver anvendt. I de seneste år har vi ikke prioriteret disse diskussioner og forsøg på at føre resultaterne ud i praksis.

3) Medlemmernes politiske og organisatoriske erfaring.

4) Vores organisatoriske apparat, dvs. både vores kollektive erfaring og vores konkrete redskaber: lokaler, strukturer, publikationer, regelmæssige arrangementer.

5) 4. Internationale

Tilsammen udgør de SAP’s kapital og eksistensberettigelse. Andre organisationer kan besidde større eller mindre dele af denne kapital, men ingen besidder i dag denne helhed.
Eksisterede SAP ikke, måtte vi opfinde det.

Afsnit III/Vores valgmuligheder

Siden Enhedslisten blev dannet som en helt særlig politisk formation ved siden af SAP har vi løbende måtte vurdere, hvordan vi skulle arbejde på opbygningen af de to organisationer samtidig.
På denne kongres må vi standse op, gøre status og tage stilling til, hvordan vi arbejder videre.

I første omgang kan vi se på tre muligheder:

1) Vi kan forlade Ø. Resultatet vil være, at vi er med til at svække opbygningen af kampe, svække venstrefløjen, ikke mindst dens parlamentariske repræsentation. Det i sig selv vil være dårligt, og derudover vil det gøre vores egne snævre arbejdsmuligheder dårligere. Umiddelbart vil det isolere SAP fra andre anti-kapitalister, og det vil være umuligt at forklare politisk.

2) Vi kan opløse SAP og opfordre alle til 100 procent at kaste kræfterne ind i Enhedslisten. Gjorde vi det, ville vi effektivt destruere vores politiske og organisatoriske kapital. Al erfaring siger, at den indsigt og de politisk-organisatoriske kvaliteter, SAP besidder, ikke kan overleve alene gennem individer, men må fastholdes i kollektiv organisatorisk form.

3) Vi kunne nedlægge enhver offentlig markering af SAP og omdanne os til en ren Ø-fraktion med en målrettet indsats for, at Ø hurtigst muligt overtager SAP’s rolle, dvs. kollektivt overtager/bevarer og udvikler vores kapital.
Et sandsynligt resultat vil være, at vores politisk-organisatoriske linje vil møde modstand og lide nederlag. Muligheden for at udbrede disse holdninger over en længere periode vil forskertses, og vi vil isolere os og/eller medvirke til at splitte Ø på et tidspunkt, hvor der absolut ingen grund er til at gøre det, og hvor det under ingen omstændigheder vil styrke opbygningen af en revolutionær organisation i Danmark.

Ingen af disse tre muligheder er altså brugbare. Det revolutionære arbejde i Danmark i dag har både brug for SAP og for en Enhedsliste med nogenlunde de træk, den har i dag.

Det betyder, at vi må vælge en strategi, hvor vi fastholder og udvikler kvaliteterne i begge organisationer på én gang. Denne øvelse bliver ikke mindre svær af, at vi samtidig bliver nødt til at målrette vores indsats, så vores begrænsede ressourcer spredes mindre og i stedet udnyttes mere effektivt.

Afsnit IV/Opbyg Enhedslisten

I arbejdet med at opbygge Enhedslisten er der mange forskellige opgaver. Skal SAP’s særlige kvaliteter er størst mulig betydning, må vi udvælge nogle særlige områder, hvor vi først og fremmest giver vores bidrag.

1) SAP’ere skal arbejde for at gøre Ø mere bevægelses-orienteret, gøre Ø til en kamp- og kampagne-organisation. Det skal vi først og fremmest gøre ved at arbejde de steder og med de medlemmer af Enhedslisten, som særlig orienterer sig i forhold til bevægelser og mobiliseringer. Derudover skal vi naturligvis også mere overordnet argumentere for sådan en opbygningsorientering for Ø.
Ud over at styrke Enhedslisten vil sådan en orientering også udvikle SAP’s medlemmer, som både på grund af den objektive situation og på grund af konkrete prioriteringer ofte mangler erfaringer i at deltage i, opbygge og lede udenomsparlamentariske kampe og bevægelser.

2) SAP’ere skal udvikle Enhedslisten politisk i retning af klare revolutionære marxistiske standpunkter. Det skal vi gøre ved at være med til at formulere de konkrete politiske svar og den dertil knyttede propaganda omkring aktuelle politiske spørgsmål, ikke mindst dem som kræver handling og aktivitet.
Derimod arbejder vi ikke i dag for en programmatisk afklaring i revolutionær retning i Enhedslisten, fordi der ikke er en objektiv situation i klassekampen, som muliggør denne afklaring. Dette forhindrer naturligvis ikke, at vi deltager i de strategiske og programmatiske diskussioner, som løbende kommer op i Enhedslisten. Samtidig må vi i SAP starte en diskussion af, hvad vi egentlig forstår som centrale kendetegn ved et revolutionært parti.

3) Allerede i dag har SAP’ere påtaget sig mange ansvarsområder i Enhedslisten: bestyrelser, udvalg, hovedbestyrelser, parlamentarisk repræsentation og lønnede sekretærjobs. Denne indsats skal vi i den kommende periode fastholde på samme niveau som i dag.

Hele denne indsats, der er skitseret i dette afsnit, skal naturligvis foregå på SAP’s politiske grundlag. Vi skal løbende diskutere og tage stilling til de aktuelle politiske spørgsmål og de mobiliseringer, som vi også mener, Enhedslisten skal arbejde med. I dette arbejde må vi løbende undersøge muligheden for et samarbejde med de kræfter, der ligger os politisk nærmest. Det gælder også muligheden for at aktivister i Enhedslisten melder sig ind i SAP.

Men på den anden side er vi ikke og skal ønsker ikke at blive en disciplineret fraktion, der fastlægger vores holdninger til debat-spørgsmål i Enhedslisten og stemmer samlet.

Mellem de to ekstremer: det uorganiserede enkelt-medlem af Ø og den disciplinerede fraktion er der mange varianter, og kun i praksis kan vi finde denne rigtige model.

Afsnit V/Opbyg SAP

Opbygningen af SAP har det grundlæggende formål at bevare og udvikle den politiske og organisatoriske kapital, vi besidder i dag, for på bedst mulig vis i den aktuelle klassekamps-situation og den organisatoriske situation på venstrefløjen at opbygge en revolutionær organisation i Danmark:
For den kommende periode betyder det, at vil må satse på tre områder:

1) Vi skal (gen)formulere vores politiske identitet for os selv og til eksternt brug. Det kan dels ske i en kort programmatisk udtalelse (idet det er urealistisk, at vi er i stand til at formulere et program for det næste årti.) Det kan også ske ved at deltage i generelle og strategiske diskussioner – uden forsøg på at påtvinge Enhedslisten en strategisk afklaring

2) Vi skal begynde at formulere politiske svar på de centrale problemer og kampe, med vores program som centralt værktøj. Det var en af RSF’s/SAP’s centrale kvaliteter i perioden fra slutning af 70’erne til begyndelsen af 90’erne, men er ikke blevet brugt og udviklet så meget på det sidste.
Sådan en satsning må præge afdelingsmøder, afdelingsbestyrelser, FU, HB, Socialistisk Information og landsarrangementer. Det vil kunne synliggøre vores politiske eksistensberettigelse, udvikle os individuelt og kollektivt – og gøre os bedre i stand til at bidrage til Ø’s udvikling.

3) Vi må sikre en større nærkontakt med de bevægelser og kampe, som trods alt eksisterer. Vi må hele tiden søge at involvere os i bevægelser og kamp, selv om de kan være kortvarige. Det er livsnerven for en revolutionær organisation.
Dette kamp/bevægelsesarbejde er der i hvert fald i hele næste kongresperiode, sandsynligvis længere, ingen grund til at udføre andre steder end via Enhedslisten, hvor fordelen vil være, at vi indgår i en gruppe med bredere kontaktflade.

For at kunne gennemføre de tre satsninger i parti-arbejdet er det nødvendigt, at vi bevarer de centrale parti-redskaber: interne strukturer (afdelingsmøder, afdelingsbestyrelser, HB og FU), landsarrangementerne (kongres, påskeseminar, og SI-seminar) og medierne (SI, websiden og ad hoc-publikationer i forbindelse med landsarrangementer o.l.)

Den grundlæggende ændring i vores politisk-organisatoriske arbejde vil være, at udadvendte aktiviteter i bevægelser og kampe og kampagner fra start til slut vil blive udført gennem Enhedslisten. Dermed får vi en snævrere og mere klar definition af, hvad vi skal udføre via SAP.
Det igen giver mulighed for organisatoriske effektiviseringer og besparelser.

 

Opslået i Enhedslisten, Socialistisk Arbejderpolitik

single.php