Der bliver flere fattige, flere hjemløse i Danmark. Trods regeringens afskaffelse af starthjælpen betyder andre reformer og manglende indsatser mere ulighed og flere fattige.

 

“Vi vil ha et sted at være, selv i vinterkulden, for vi stillede teltet op i december sidste år. Vi er cirka 30 til 40, der er med her, især unge hjemløse. Kommunen er gået ind og støtter op omkring det, der skal blive et cafe-netværk her ude ved godsbanen”

Socialistisk Information har været på besøg hos en gruppe hjemløse i Aarhus, der tager sagen i egen hånd. De har sat et stort telt op på den nu nedlagte godsbane:

Godsbanen er samtidig gennem de seneste år blevet et kulturcenter med mange aktiviteter med værksteder. Her er plads til mange aktiviteter, fra finkultur til undergrund, som en folder herfra udtrykker det.

Håbets alle
“Et cafe-netværk er en god ide. Det betyder for os, at vi har noget at gå op i. Her kan hjemløse få noget at spise og drikke. Forudsætningen er, at miljøet er stoffrit og spiritusfrit. ’Håbets Alle’ skal laves nede ved disse gamle barakker på gaden ved siden af”.

Gaden består af nedlagt industri og handel. Teltet, de unge er i, består af et fælles bord samt mindre private afdelinger med egne små telte og senge, hvor cirka syv personer sover hver nat. Nogle – ikke hjemløse – kommer af og til forbi med noget mad, sådan at der hver dag er noget at spise. De aktionerende griller ofte uden for teltet.

Medens Socialistisk Information er på besøg, kommer der nogle med mad – brød og pølser. Det er dagens menu. Og de unge vil snart ud og finde noget brændsel til grillen. Det er der rigeligt af ovre på nabogrunden ved de gamle industrigrunde, der, hvis alt går efter ideerne, bliver til ’Håbets Alle’.

De unge fortsætter:
“Vi er primært unge af begge køn og flere fra etniske mindretal. Nogle af os kommer herned som en mellemstation. Nogle er her kun få dage og så tager de videre. Det er fællesskabet, der tæller. En lejlighed, hvis vi skulle være så heldige at få en sådan, kan også betyde isolation og problemer med at betale huslejen. Problemer for den enkelte bliver hurtigt store, og alle her har problemer hver især. Ikke mindst på grund af kontanthjælpsreformen. Vi føler os ekskluderet”.

Kontanthjælpsreformen
Nedsættelsen af kontanthjælpen for personer under 30 år til et beløb under den fattigdomsgrænse, regeringen selv har fastsat, har ført til, at flere falder under denne grænse. Mange arbejdsløse og syge under 30 år har svært ved at finde en bolig, der kan betales. Antallet af hjemløse er derfor stigende i denne aldersgruppe. Samtidig har regeringen fra januar i år gennemført en gensidig forsørgelsespligt for samlevende par eller for folk, der bor sammen og som derfor kan opfattes som samlevende, når en eller begge får eller søger kontanthjælp. Det betyder, at mange kontanthjælpsmodtagere mister deres kontanthjælp helt eller delvist.

Under den forrige regering – Venstre og Konservative ved regeringsroret med støtte fra Dansk Folkeparti – blev antallet af fattige i Danmark fordoblet. Det vil sige personer, som tre år i træk havde en indtægt på under halvdelen af medianindkomsten (den indkomst, hvor halvdelen af befolkningen har mere, og halvdelen mindre). Den nuværende regering foretager ikke et brud med denne tendens, men fortsætter den.

Men det er ikke alle, der sidder stille tilbage og bare ser på. Der er protester rundt omkring mod blandt de nye kontanthjælpsreformer og andet. Hjemløse laver også aktioner, så de bliver mere synlige, og mange sælger Hus Forbi på gader og stræder over det ganske land.

Tag os alvorligt!
Teltaktivisterne i Århus siger:
“De fleste får kontanthjælp. Nogle sælger Hus Forbi. Andre får intet. Kontanthjælpen er svær at gennemskue. Igen og igen laves der om på ydelserne. Kontanthjælpsreformen er delt op i nye kasser. Vi føler os utrygge. Er vi “uddannelsesparate”, er vi “aktiveringsparate” eller er vi “psykisk syge”? Man opdeler folk i stedet for at tage udgangspunkt i de problemer, vi hver især har”.

Kontanthjælpsreformen, som blev indført i januar i år er svær at administrere og samtidig svær for ydelsesmodtagerne at forstå. Formålet med de såkaldte nyttejobs er at skabe nyttefunktioner til mennesker, som ikke kan passe et almindeligt arbejde. Men i reformen er nyttejobbene blevet et strafmiddel, noget man kan true folk med, hvis de ikke tager en uddannelse eller får et arbejde.

Kulturhovedstad
De unge udtrykker vrede mod kommunen, selvom det er regering og Folketing, der vedtager lovene. Alligevel er der tilfredshed med, at Aarhus Kommune vil etablere ’Håbets Alle’, selv om flere af de unge føler, at kommunen nu tager æren for deres “ta’ selv-aktion”. Aarhus er europæisk kulturhovedstad i 2017. Det kan også være baggrund for kommunens velvillighed. Ideen med ’Håbets Alle’ er uafhængigt af de unge hjemløses aktion, men det kan spille sammen nu.

Alleen skal laves som en anderledes gade med fællesskaber for unge, ældre, osv. til et samlet projekt, hvor værksteder, produktioner, cafeer ligger ide om side. Nogle af funktionerne skal drives som det, der kaldes social økonomi.

De unge:
“Vi kan bruge denne teltaktion, og vi vil gerne have kreditten for det, vi har lavet. Fint at kommunen støtter på den måde, den gør. Men mange – også nogle politikere – vil gerne have det fjernet. Vi kan bruge netværket. Det kan bringe os videre. Mistillid til systemet er her, men vi har jo også problemer, også ud over økonomien hos den enkelte. Her er det jo kommunen, der skal hjælpe”.

Opslået i Kommuner og regioner, Socialt og Bolig

single.php