Folketinget hastebehandlede før sommerferien en lov, som skærper strafferammen for tiggeri. Loven er primært rettet mod udenlandske tiggere, som nu kan få en bøde på 1000 kroner, 14 dages ubetinget fængsling og risikere udvisning.

af Svend Vestergaard Jensen

Regeringen fik pludselig sympati for hjemløse etniske danskere. Statsministeren sagde, at vi ikke vil finde os i, at vore danske hjemløse ikke kan være i fred for romaerne. Og Venstres udlændingeordfører, Markus Knuth fortsatte i medierne: “Vi skal værne om vore danske hjemløse”

Det nye begreb er ”utryghedsskabende”, og tiggeri er nu blevet utryghedsskabende. Men truende og aggressiv adfærd er i forvejen dækket af loven. At den trods alt begrænsede invasion af fattige mennesker fra det sydøstlige Europa skulle kræve særlig lovgivning, skulle være særlig utryghedsskabende, er ikke kun en overdrivelse, men også et angreb mod nogle få hundrede mennesker, der blot inden for bevægelsesfriheden i EU søger mod bedre steder, og som stort set lever som flaskeindsamlere

Romaer søger mere tryghed og bevæger sig ganske lovligt inden for EU – mod steder, hvor fattigdom og diskrimination er mindre end i lande som Rumænien og Bulgarien, hvor mange romaer fortsat levet i dyb fattigdom uden adgang til de mest basale fornødenheder såsom ordentlige toiletforhold og rindende vand. Adgang til sundhedsydelser, uddannelse og arbejde er så godt som ikke-eksisterende. Dertil kommer diskrimination og vold mod romaer, inklusiv politibrutalitet.

Romaer mod vores hjemløse!
Danske politikere skaber et nyt modsætningsforhold: Romaerne mod “vores” hjemløse! Hjemløse i et velfærdssamfund? Måske er det her, regeringen skulle sætte ind. Tiggeri og hjemløshed er fattigdom – ikke kriminalitet. Mange østeuropæere – ikke mindst romaer, der er kommet i Danmark, sover på gader og i parker.

“De utryghedsskabende romaer” er et udtryk, som statsministeren anvendte under Folketingets lovbehandling. Det fik tilslutning fra Socialdemokratiet. Som Trine Bramsen udtrykte det på de sociale medier i forsvaret for “danske hjemløse”: “Det er jo ikke dem, vi skal ramme. Vi skal ramme romaer”. Socialdemokratiet er med i vedtagelsen og synes ikke at stå tilbage i denne roma-bashing.

Men uanset intentioner rammer lovgivningen nu alle hjemløse.

”Det er et fattigdomsproblem, og det skal løses. Politiet har aldrig løst sociale problemer,” siger Anne Mette Omø Carlsen fra Enhedslistens Borgerrepræsentation i København til Socialistisk Information og fortsætter:

“Loven er møntet på romaer, som er her lovligt ifølge EU-regler. De chikaneres af politikere. På de sociale medier kammer det helt over i skældsord. Nogle omtaler dem nærmest som dyr, som køer på en mark, og med vendinger som “sådan er de”. Chikanerne mod romaerne er umenneskelige. Det er racistisk”.

Straf som svar
Ordensmagten har i år ryddet adskillige lejre, rejst adskillige sigtelser og enkelte udvisninger. Når en lejr ryddes, bliver personerne sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og hver person får en bøde på 1000 kroner. Enkelte sager overdrages til Udlændingestyrelsen med henblik på udvisning. Rydning af lejre med udenlandske hjemløse er fortsat sommeren over. Politiet målretter indsatsen til de steder, hvor lejrene skaber mest utryghed. Politiet opfordrer borgere til at anmelde lejre. Loven giver grønt lys for politirazziaer, anholdelser og straf. Justitsminister Søren Pape Poulsen vil yderligere lave mulighed for zoneforbud mod udenlandske hjemløse – læs romaer – til at kunne omfatte kommuner.

Loven er rettet mod tiggeri i gågader, ved stationer og i offentlige transportmidler. Der er opstået lejre opstår rundt omkring – især i hovedstaden.

“Hvad udtrykker politikerne overfor fattige fra Østeuropa, der kommer for at skaffe sig lidt penge? At straffe tiggeri er pinligt, småligt, indskrænket – fx som den dom, en rumænsk 63-årig kvinde fik for blot at sidde ved Nørreport Station. Er hendes handling skadelig for det danske samfund, spørger Preben Brandt, bestyrelsesformand for det sociale projekt Udenfor, til Socialistisk Information.

Er hendes handling skadelig for det danske samfund, spørger han.

”OK, romaer kommer for at få lidt arbejde, og nogle af dem tigger. I hvert fald skal vi ikke reagere fjendtligt – de er levende mennesker. De kommer for at sikre sig et levegrundlag. Vi må være i stand til at rumme flaskeindsamlere samt tiggeri. Det er fattigdom, vi skal fokusere på. Og romaer skal behandles ordentligt som mennesker – tiggeri OK – lad dem være i fred. De tjener lidt og vender hjem igen til deres hjemlande igen for det meste. Næste år det samme.”

Fokus på fattigdom

I stedet for “straf, straf og atter straf” må problemerne omkring udenlandske hjemløse løses – i Danmark og på europæisk plan. Det er ikke et isoleret dansk fænomen, men et europæisk. Straf er ikke vejen ud af fattigdom og diskrimination, hverken for etniske danskere, romaer eller andre.

De romaer, der denne sommer er i mediernes og politikeres søgelys, kommer fra østeuropæiske lande, som sent kom med i EU. Efter “kommunismens fald” mistede disse som så mange andre deres job, som var garanteret borgerne. Massearbejdsløshed blandt romaer blev en realitet.

Romaerne udgør den største etniske minoritet i Europa. Den er på mellem 10 og 12 millioner mennesker. Historisk set har romaerne i Europa været et undertrykt mindretal. Der bor omkring 3000 romaer i Danmark. Antallet er uden tvivl højere, da mange skjuler deres romaidentitet for at undgå diskrimination. Romaorganisationer vurderer, at tallet snarere er 5-10.000. Romaerne er ikke anerkendt som national minoritet i Danmark – modsat Finland, Norge og Sverige –  og der er ikke statslig støtte til deres sprog og kultur her i landet.

EU har stillet krav om forbedringer for romaer. Organiseringer blandt romaer er til stede i disse lande. Ikke mindst kvinder har været aktive. Det er dem, der presser romakulturens reformation frem, men også mobilisering blandt unge, så romaerne kan få større politisk gennemslagskraft.

EU har givet økonomisk støtte for at hjælpe romaer. Såvel EU som de enkelte medlemslande anerkender romaerne som etnisk gruppe og giver støtte til denne befolkningsgruppe.

Hvad kan der gøres i Danmark ovenpå denne sommer?

Anne Mette Omø Carlsen siger:
“Enhedslisten her i København har presset på for at hjælpe romaerne og andre. I Sverige findes der transitrum. Her hjælper man denne befolkningsgruppe og andre ud fra deres problemer, hjælp til at finde ud af lovgivningen. Et sted at overnatte, få et bad. Altså basale menneskelige behov. Faktisk gør Kirkens Korshær noget af det samme. Folk skal ikke sove under broerne.”

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com