Kapitalismens økonomiske krise er blevet forvandlet til en social og økologisk krise. Kampen om, hvem der skal betale krisen, er stadig i gang. I Danmark stiller den kamp udfordringen for arbejderbefolkningen: at vælte regeringen!

 

2017 blev et år, der endnu engang viste rekordhøje globale temperaturer, og hvor en række miljøkatastrofer blev den mærkbare konsekvens for millioner af mennesker. Af 27 ekstreme vejrfænomener kan hele 21 tilskrives de menneskeskabte klimaforandringer. I oktober gav disse anledning til en katastrofal rekord: den højeste måling af CO2-koncentration i atmosfæren de sidste 800.000 år.

 

Det billion ton CO2 i atmosfæren, som vil skubbe temperaturstigningerne siden den førindustrielle periode over 2 grader celsius, synes nu under 20 år fra at være blevet udledt. Det vil betyde begyndelsen af en proces, der ikke kan skrues tilbage ved menneskets kraft, da Jordens økosystem i sig selv vil begynde udledningen af yderligere drivhusgasser. En effekt, der truer med at føre de globale temperaturstigninger over 4 grader celsius.

 

I lyset af denne faretruende udvikling har verdens ledere valgt – at sidde på deres hænder. Den mest mærkbare reaktion er den tiltagende ligegyldighed over for ofrene for krig og ulykker, f.eks. Trumps hånlige opførsel over for befolkningen efter orkanen i Puerto Rico.

 

Danskhed
I Danmark har den borgerlige Løkke-regering udnyttet deres magt til at afvikle langsigtede planer for bevarelse af den danske natur: Voldsom øgning af sprøjtegifte i landbruget, udstykning af havet til miljøfarlige havbrug, bortgivelse af den danske fiskebestand til de allerrigeste fiskere.
Denne afvikling af den danske natur er vel en afvikling af det bedste bud på en danskhed, der konkret samler danskerne. Til gengæld har den selvsamme regering så uhyggeligt travlt med at tale en anderledes abstrakt danskhed op – og foregive, at den trues på livet af religiøse forestillinger fra ‘de andre’, dvs. det muslimske mindretal i Danmark og de arabiske, persiske, tyrkiske og afrikanske mindretal i Danmark.

 

Den danske regering lægger sig direkte i slipstrømmen fra de mest undertrykkende og krigsglade regeringer i verden. Regeringens omtale af og politik over for de nævnte mindretal herhjemme svarer netop til behovet for at retfærdiggøre fortsat krigsdeltagelse i præcis de områder, som man har dæmoniseret indbyggerne i. Hvert racistisk tiltag fra den danske regering er på denne måde også et argument for de absurde indkøb af krigsmateriel fra USA og for at adlyde samme stats krav, om øgede bevillinger til krigsalliancen NATO.

 

Men hetzen mod etniske mindretal tjener også et andet formål. Krisen, der slog igennem i 2008, er endnu ikke slut, men har allerede haft enorme omkostninger for arbejderklassen over hele verden. Intet kapitalistisk land har undladt alvorlige pensionsreformer og stærke indhug i de sociale sikkerhedsnet. Alt med den forudsigelige konsekvens, at den økonomiske krise er begyndt at fremstå som en social krise – at arbejderklassen reagerer på frygten for social deroute. Racismen bliver tydeligt brugt som et redskab til at aflede denne reaktion: som en målrettet propaganda for at sparke nedad, ikke opad.

 

En ny venstrefløj
De sidste år har vi oplevet en afmatning i den politiske aktivitet i de europæiske centerlande. Den græske regerings kapitulation, trods massivt pres fra et stort befolkningsflertal for et oprør mod EU’s diktater, gav et alvorligt skud for boven til alle illusioner om, at et folkeligt pres alene fokuseret på det parlamentariske system kan komme nogen vegne. Hvis afgørende kampe skal vindes, er det nødvendigt at opbygge og sikre solide magtbastioner uden for det parlamentariske system. Det er nemlig nødvendigt at være parate – og have organisatorisk og politisk styrke – til et egentligt opgør med EU-staten og til at bryde med selve det kapitalistiske system.

 

Dette er, hvad der nødvendigvis skal på dagsordenen, her ved indgangen til 2018, også selv om det ser uoverskueligt og umuligt ud!

 

Her og nu må alle kræfter i Danmark samles om at vælte den danske regering og fremtvinge udskrivelsen af et valg. De offentlige overenskomster i foråret kan være en oplagt anledning. Men ingen sag eller gruppe er for lille til ikke at skulle inviteres med i en samling af alle kræfter, der vil kræve regeringens afgang.

 

At vælte regeringen vil ikke af sig selv føre til en anderledes politik på de afgørende linjer. Derfor er det nødvendigt at flytte fokus fra det parlamentariske spilfægteri og til de alliancer, der kan opstå i kampen mod Folketingets beslutninger.

 

Enhedslisten har allerede erklæret sin vilje at sætte sig i spidsen for udviklingen af en ny type venstrefløj. Og dette er ikke formuleret som en rent parlamentarisk vision. Udgangspunktet er at involvere alle almindelige mennesker, der er parate til at kæmpe for egne interesser, mod de borgerlige angreb. Og at samle om en vision, der ikke afhænger af, hvad nogen måske tror, vi burde kunne overbevise Socialdemokratiet om.

 

For et rødt og kampberedt nytår. For solidaritet og internationalisme. Godt nytår!

 

SAP’s forretningsudvalg, den 7. januar 2018

Opslået i Facebook, SAP's ugekommentar

single.php