Verdenshistoriens største mytteri - som en historiker skrev. Oprør fra neden, en social revolution. Eller statskup gennemført af diktatoriske mænd? Mange bemærkninger er faldet om den russiske revolution gennem de 100 år, der er gået siden da. "Den Russiske Revolution og Borgerkrig - da arbejderne tog magten" tilhører den første kategori, altså at det var en ægte social revolution.

af Svend Vestergaard Jensen

Bogen er opdelt i to dele med hver sin forfatter. Den første del om revolutionen bygger i høj grad på Lev Trotskijs store værk “History of the Russian Revolution”. Den anden del på ikke mindst Victor Serges “Year One of the Russian Revolution”. Begge værker er absolut væsentlige skrifter af deltagere i dette “verdenshistoriens største mytteri” eller, med Lenins ord, det, der skulle antænde en revolutionær bølge i land efter land.

 

Rådsorganisering
Rusland var et land med en “kombineret og ujævn udvikling”: På den ene side var der træk af feudalisme med store godsejere og millionvis af fattige bønder på landet, og på den anden side den mest moderne industri i byerne med et industriproletariat stuvet sammen i tusindtal på enorme fabrikker. Det var essensen i en tidlig analyse, Trotskij foretog umiddelbart efter den russiske 1905-revolution i bogen “Resultater og Fremtidsudsigter”

 

Den kommende revolution var ikke, som langt de fleste socialister – i Øst og i Vest – mente, en borgerlig revolution, som disse skulle understøtte, men en permanent revolution, det vil sige revolutionen ville være uafbrudt – permanent – fordi den ville gå fra det borgerlige stadie over i det socialistiske. Det var i 1905, at de afgørende masseorganisationer opstod, som skulle blive grundstenen i revolutionen og i den nye arbejderstat. Rådene opstod – ikke ud af enkelte venstreorienterede hoveder – men spontant ud fra arbejderklassens behov for at organisere kampene.

 

Brød, jord og fred
Bogens første del er en grundig gennemgang og analyse af begivenhedernes gang i året 1917 med de to revolutioner – februar og oktober – hvor dobbeltmagten tipper over til en magtovertagelse til sovjetterne. Den amerikanske journalist John Reed og hans kæreste Louise Bryant og en del andres øjnevidnebetragtninger gennem bogen giver god kulør i beskrivelsen af det dramatiske år for 100 år siden. I bogens første del opremses “ikke blot” magten, men også et utal af konkrete tiltag, som blev gennemført af på alle livets områder.

 

Anden del handler om perioden med efterfølgende borgerkrig, 1918-21, men også hele problemstillingen om indkaldelse til en grundlovgivende forsamling, der var udskudt flere gange under den provisoriske regering. Alle partier deltog i valget. Forventningerne til dens rolle var lige så forskellige, som der var partier i valget. Situationen var imidlertid nu en ganske anden.

 

Arbejderklassen havde taget magten gennem sine masseorganisationer, det vil sige en direkte styreform, valgt på arbejdspladserne, i barakkerne og i landsbyerne med mulighed for omgående tilbagekaldelse. Valgresultatet til den grundlovgivende forsamling og situationen omkring det gennemgås grundigt i bogen. Der var simpelthen ikke nogen sociale kræfter bag forsamlingen. Ingen var parate til at forsvare den. Der var i stedet fokus på løsningen af de virkelige problemer: krigen, fordelingen af jord og brød.

 

Brest-Litovsk-freden
Revolutionen i Rusland brød ud uden verdenskrigen, som var et produkt af de internationale relationer mellem de førende imperialistiske magter. Den nye russiske regering – ledet af bolsjevikkerne – måtte slutte fred med Tyskland. Spørgsmålet for det nye styre var: Skulle de føre krig eller underskrive fredsaftalen? En aftale, der betød, at den tyske kejser og hans generalstab besluttede sig for at marchere imod bolsjevismen og samtidig overtage Ruslands “kornkammer” i Ukraine og Sydvestrusland for at afhjælpe Centralmagternes hungersnød.

 

Hele processen med fredsforhandlinger og aftaler – og dens konsekvenser gennemgås grundigt i bogen. Den finske revolution, der udbrød, da bolsjevikkerne frigjorde landet fra zarismen – er interessant og sjældent beskrevet. En arbejderrevolutionen i et nordisk land og den grusomme kontrarevolution i et område, som den tyske hær nu havde under sig efter fredsaftalen i Brest-Litovsk – det sted, hvor fredsforhandlingerne fandt sted.

 

Borgerkrig
Læseren får et godt indblik i den efterfølgende borgerkrig og intervention af adskillige fremmede hære for at understøtte kontrarevolutionen: Rød terror versus hvid terror – ikke mindst grusomhederne fra sidstnævnte, blandt andet i forlængelse af en voldsom antisemitisme. Bolsjevisme og jøder blev fremstillet som to sammenhængende onder, der skulle udryddes, ligesom det senere blev set i Nazi-Tyskland.

 

Bogen kommer også frem til problematiske begivenheder for den nye regering efter sejren i borgerkrigen, men bakker helt op om bolsjevikkernes officielle holdninger. Var Kronstadt og de “sorte år” nødvendige for at sejre? Næppe, men det kan diskuteres. Forbud mod andre partier, fraktionsforbud og så videre var noget, der gjorde det lettere for Stalin-bureaukratiet at tage magten efterhånden og gennem den politiske kontrarevolution.

 

Noget lige så slemt for den russiske revolution var isolationen, der knækkede den og efterhånden gav bureaukratiet den politiske magt. Nu drejede det sig om “socialisme i et land”. En proces som bogen udmærket beskriver.

 

Bogen er velforsynet med en tidslinje, personliste samt en række kort over centrale steder, som danner et godt overblik. Noget, der kan undre, er valget af forsidebillede. Et maleri af Isaak Izrailevitj Brodskij fra 1929 med Lenin og arbejdermasserne. Kunstneren fremstiller her den russiske revolution, sådan som stalinisterne opfatter den – nemlig at den store leder førte masserne til sejr. Brodskij blev senere udøver af den eneste tilladte kulturretning i Sovjetunionen, socialrealismen/den socialistiske realisme. Med andre ord et maleri, der står i skærende kontrast til bogens udmærkede indhold.

 

Bogen kan absolut anbefales herfra – og som et nødvendigt bidrag i dette 100-år for den russiske revolution.

 

Jonas Foldager og Marie Frederiksen: Den russiske revolution og borgerkrig – da arbejderne tog magten. Forlaget Marx, 266 sider, pris 180 kroner

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com