Jeg går rundt i et par boghandler for at finde en bog til et af mine børnebørn. Kigger på adskillige, der uden tvivl vil blive godt modtaget. Men denne gang må det gerne være en lidt mere radikal af slagsen. Jeg leder forgæves. Måske de radikale, socialistiske børnebøger kun bliver lavet i perioder med bevægelser, aktioner – ja, revolutioner.

Og det minder mig selv om, at vi er i 100-året for den russiske revolution, hvor der var forandringer på alle livets områder – altså også børnelitteratur, tegninger og andre materialer for børn og af børn.

Børnene skulle jo også vindes for revolutionen og ikke mindst lære at læse, så de kunne bidrage til det nye samfunds opbygning. Og samtidig skulle titusinder af børn, der var blevet forældreløse gennem verdenskrigen, borgerkrigen og alt hvad disse havde af konsekvenser, have en så god opvækst og socialisering, som det var muligt i det nye samfund.

Lær at læse
Også børnelitteratur og kunst var en del af denne omvæltning. Opfordring til at revolutionere måden, man illustrerer børnebøger på, var den nye udfordring. Børnene måtte og skulle forholde sig til den nye virkelighed. Alt blev udfordret. Som en skribent, L. Kormtjij skrev i partiavisen Pravda i 1918: "Bourgeoisiet kendte børnebøgernes kraft og brugte den til at styrke deres egen magt. Vi kæmper, og vi dør, men inden vi drukner i vores eget blod, må vi vriste disse våben fra fjendens hænder."

Det var i begyndelsen af borgerkrigen – efter oktoberrevolutionen i 1917, hvor adskillige landes hære invaderede for sammen med de hvide styrker at bekæmpe det nye revolutionære samfund. Ideen var så at afskaffe fantasi-litteratur og illustrationer, fordi de blev set som borgerlige og uhjælpsomme for revolutionen. Men kombinationen af alvor og humor var til stede i børnekunsten og litteraturen efter 1917-revolutionen. Samtidig med propagandaen for socialismen hjalp det med til, at børnene lærte det, som deres forældre, hvis de var så heldige at have nogle, ikke kunne – nemlig at læse. Det var jo afgørende for, at det nye samfund kunne opbygges med et ganske andet indhold end det gamle.

Børnebøgerne blev billigt produceret og smukt illustreret. De blev trykt litografisk på billigt papir og derefter foldet og sammenhæftet til 10-15 sider lange paperbacks.

Laboratorium
Den marxistiske kulturteoretiker Walter Benjamin skrev efter et besøg i Rusland i 1927: "Hver tanke, hver dag, hvert liv ligger her som på et laboratoriebord". Det var Benjamins ord for at beskrive skiftet i den måde, man efter revolutionen illustrerede børnebøger. Eksempelvis blev illustrationerne til "Rød hals" udført af Natan Altman, som var teaterdesigner og cubo-futuristisk billedhugger. Altmans figurative stregtegninger blev lagt over kantede abstrakte former. Revolutionerende dengang i 1920.

Nu om stunder er russiske kunstnere fra dengang, som Kazimir Malevich og El Lissitzkij, kendte i den internationale kunstverden, som nogle af modernismens store fædre. Deres værker er samleobjekter for museer for moderne kunst. Selv uden at kende til deres politiske baggrund fascineres folk af den radikalitet og brud med den da hidtidige malerkunst, som deres kunst og arbejder udgjorde i samtiden. På museerne gives der dog sjældent udtryk for deres aktive del i den russiske revolution før og efter 1917.

Former
El Lissitzkij gik endnu længere end Natan Altman. I værket "Om to kvadrater: En suprematistisk saga om to kvadrater i seks konstruktioner", improviserede han over moderne russiske avantgarde-eksperimenter ved at låne Malevichs ”Sort kvadrat”. I sagaen slutter det sorte kvadrat sig til det røde kvadrat, som repræsenterer kommunismen. Sammen tager de på en dialektisk rejse i rummet. De to flade former styrter til jorden og forsager ødelæggelse i tre dimensioner, som en abstrakt beskrivelse af revolutionen. Revolutionen, der skaber en ny verden med kommunismens farve – rødt.

Bøgernes format blev også udsat for revolutionerende eksperimenter. Illustrationer var trykt som en filmrulle, som børn blev opfordret til selv at klippe ud og arbejde videre på i en eller anden form. Kunstneren Vera Ermolajeva var en af pionererne inden for nonobjektiv kunst, suprematisme og konstruktivisme. I 1918 grundlagde hun det første sovjetiske børnebogsforlag, Segodnia.

Hun og hendes kollegaer arbejdede med basale materialer, flade perspektiver og forvrængede proportioner og skabte på den måde en forbindelse mellem førrevolutionær avantgarde-kunst, gamle russiske sagn og revolutionens nye kunstneriske virkelighed.

Per dekret
Vera Ermolajevas illustrationer og andre arbejder var betydningsfulde, men hendes historie endte tragisk som alt andet senere, da den stalinistiske kontrarevolution indtog scenen. I 1934 blev hun arresteret for "antisovjetiske aktiviteter" og sendt til en arbejdslejr i Kasakhstan. Her blev hun skudt i 1937. Hun er for nylig blevet hædret af en række russiske kvinder, blandt andet Pussy Riot. Kvinderne har grundlagt Vera Ermolajevas Fond for feministisk samtidskunst. Formålet er at støtte kvindelige kunstnere.

Det herskende bureaukratiske diktaturs eneste kunstretning var nu den socialistiske realisme eller socialrealisme. Alle andre retninger med forskellige -ismer – var nu væk. Alle progressive retninger og sammenslutninger blev opløst. Hvis ikke af sig selv, så per dekret. Disse former, disse kunststrømninger, var flydende på tværs af grænserne langt før Første Verdenskrig, før revolutionen og efter revolutionen. Indtil bureaukratiet blev konsolideret og sejrede og formulerede doktrinen "socialisme i et land" – som nu var "grænsen", der var lukket og satte effektiv en stopper for friheden – også indenfor kunst.

Russeren Kandinsky er vel den kendteste kunstner fra den tid. Han var aktiv i Rusland, arbejdede sammen med mange andre i deres -ismer på tværs på grænserne. Han var blandt andet med i det tyske Bauhaus, som nazisterne lukkede, så snart de kom til magten i 1933. Bauhaus var en tysk højskole for design og anvendt arkitektur. Længere ovre østpå var der også lukket land på det eksperimenterende område. Såvel nazister som stalinister havde gjort – ubevidst – fælles front. Som Lev Trotskij en gang sagde, så han dem som "åndelige tvillinger", selvom de handlede ud fra hvert deres samfundssystem.

Inspiration
Nonobjektivisme, konstruktivisme, suprematisme, surrealisme – alle disse ismer, som havde været vigtige fra revolutionen til begyndelsen af 1930erne i opblomstringen af det nye sovjetiske samfunds børneillustrationer, blev nu set som skadelige for sovjetstaten med Stalin som dens symbol. Censur og kontrol med udgivelse blev intens. Eksempelvis var El Lissitzkijs jiddisch-sprogede bog "Det eneste barn" en af de første bøger, der blev destrueret efter indførelsen af statslig censur af de russiske jøders sprog.

Nogle af børnebogsillustratorerne forsvandt i undertrykkelse i Sovjetunionen. Andre lykkedes det at emigrere til udlandet. Andre tilpassede deres arbejde til den stalinistiske orden. Trods alt dette levede ånden fra sovjetiske børnebogseksperimenter videre og har inspireret andre.

Jeg ledte forgæves efter radikal børnelitteratur – en kritisk børnebog, men den er der måske. Jeg købte en anden, der sikkert bliver læst. Hvad kan vi gøre for at starte en udvikling i gang, så også de mindre får deres portion af venstreorienteret læsning? Inspiration fra perioden, som beskrevet ovenfor er der i hvert fald.

 

 

Opslået i Historie, Kultur

single.php