I den forgangne uge indgik regeringen aftaler om kommuner og regioners økonomi for 2015. Desværre ser det ud til, at der er lagt op til massive besparelser igen i 2015. Behovet for et oprør fra neden mod sparepolitikken virker mere påtrængende end på noget tidspunkt under krisen. Enhedslisten har en stor opgave med at omsætte sine kommunale og regionale styrkepositioner til modstand mod sparekravene.

 

Realisme eller kynisme?
Regeringen havde spillet hårdt ud mod regioner og kommuner i forhandlingerne om økonomien for 2015. For kommunernes vedkommende ville regeringen tage 3 mia. kr. – det såkaldte likviditetstilskud – og yderligere skære 2 mia. kr. af investeringerne. Normalisering blev det kaldt. For regionernes vedkommende lagde regeringen op til at regionerne sagtens kunne klare sig inden for rammen af det de fik i 2014, samtidig med at aktiviteten skulle øges 2 procent – svarende til en merproduktion på knapt 1,5 mia. kr.

Omvendt have både regioner og kommuner i egen optik lanceret nogle ganske realistiske krav – nemlig at få andel i den afsatte vækst i det offentlige forbrug. Regeringens reviderede 2020-plan budgetter opererer nemlig med et løft af det offentlige forbrug på knapt 3 mia. kr. i 2015. Derfor anså både Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner (DR) det for naturligt, at løftet i velfærden skulle gælde alle dele af den offentlige sektor.

Aftaler afvikler velfærden

Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Kommunerne fik et løft af velfærdsudgifterne på blot 150 mio. kr. eller hvad der svarer til under 0,1 pct. vækst. Samtidig regner regeringen selv med, at den demografiske udvikling, hvor der bliver flere ældre vil betyde, at udgifterne i kommunerne vil stige med 0,1 pct. i 2015. Der er altså tale om negativ vækst i det reale ressourceforbrug i kommunerne i 2015.

Hertil kommer, at investeringerne er skåret med 800 mio. kr., hvorfor det samlede bloktilskud til kommunerne falder med 650 mio. kr. i 2015. Det absurde ved regeringens krav om at kommunerne skulle skære på anlægsudgifterne er, at kommunerne ifm. økonomiaftalen for både 2013 og 2014 indvilgede i at omlægge 2 mia. kr. fra drift til investeringer. Regeringens sparekrav er derfor i realiteten et sparekrav, der rammer velfærdsydelserne.
For at finde penge til at ”udvikle” velfærden fortsætter regeringen dermed kravene til kommunernes effektiviseringer. Der er i økonomiaftalen fastlagt, at der gennem effektiviseringer skal findes 2 mia. kr. i 2015 og 2016, som kan frigøres til løft af andre områder.

Regionernes aftale så på overfladen lidt bedre ud. Driften løftes med 475 mio. kr. og anlægsinvesteringerne bliver 7 mia. kr. mod 7,2 mia. kr. i 2014. Ser man alene på driften, så svarer løftet til en vækst på ca. 0,5 pct. Imidlertid vil demografien ifølge regeringens egne tal føre til øgede udgifter for 0,7 pct. i 2015 i regionerne.

Samtidig skal det mindre løft sættes i forhold til det forsatte og meget barske krav om, at aktiviteten på sygehusene skal øges med 2 procent i 2015. Disse barske effektiviseringskrav var der allerede før forhandlingerne advaret mod fra samtlige personaleorganisationer. De advarede mod, at forsatte ”effektiviseringskrav” vil føre til fyringer og kraftig forringelse af behandlingskvaliteten. Sygeplejerskernes faglige organisation var også promte til stede med en kritik af regionsaftalen umiddelbart efter indgåelsen.

Enhedslisten stod fast – nu må modstanden styrkes
I både Danske Regioners og Kommunernes Landsforenings bestyrelser sagde Enhedslistens repræsentanter klart og utvetydigt nej til økonomiaftalerne. Det er meget vigtigt, at Enhedslisten på et konkret grundlag kunne synliggøre, at der helt ind i KL og DRs bestyrelser er en klar modstand mod sparepolitikken. Det giver det faglige personale en klar stemme overfor den ”ansvarligheds”-konsensus, som de øvrige partier mønstrer. Og denne stemme kan og skal være inspiration for at kæmpe mod regeringens asociale nedskæringer, som forringer og afvikler velfærden mere og mere jo længere tid, den får lov at køre.

Men det er samtidig vigtigt, at Enhedslistens nej til sparepolitikken bliver fulgt op lokalt. De kommunale og regionale styrkepositioner, som Enhedslisten har vundet med sidste kommune- og regionsvalg, skal omsættes i en styrkelse af den modstand, der manifesterer sig mod sparepolitikken. Ikke bare i kommunalbestyrelser og regionsråd, men blandt ansatte og brugere overalt hvor der er bare skyggen af vilje til protest.

Det er vigtigt, at Enhedslistens landsorganisation i den kommende periode frem mod budgetlægningen i kommunerne:
– Klæder sine lokale repræsentanter og aktivister på til at forklare, hvem der har ansvaret for nedskæringspolitikken og dens skadelige konsekvenser for børn, ældre og syge
– Peger på klare alternativer til nedskæringspolitikken ved at vise alternative finansieringskilder på nationalt og lokalt plan
– I kommunerne for alvor omsætter muligheden for kommunal produktion til konkrete forslag, der kan udfordre budgetlogikken pege ud over placeringen af nedskæringerne
– Og organiserer protester og utilfredshed med nedskæringerne igennem og sammen med de faglige klubber og foreninger, og pårørende- eller brugerforeninger.

Dette er ikke nogen lille opgave, men den er ikke desto mindre afgørende for at udvikle Enhedslistens evne til at skabe sammenhæng mellem den landspolitiske modstand mod sparepolitikken og mobilisering og organisering af modstanden fra neden. Og der er ingen andre end Enhedslisten, der har både vilje og potentiel styrke til at være drivende kraft i modstanden.

SAP’s forretningsudvalg, den 6. juni 2014

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php