I starten af oktober fremlagde regeringen sit forslag til reform af erhvervs-uddannelserne. Alt i alt er der tale om en reform gennemsyret af forringelser, hvor man kun kan frygte for det konkrete resultat i fremtidens erhvervsuddannelser.

af Jonathan Simmel

Erhvervsuddannelserne dækker over 109 uddannelser, 326 specialer og alt fra SOSU-assistent til tagdækker. 37 procent af de unge, der forlader folkeskolen, påregnes at starte på en erhvervsuddannelse, og 89.000 går pt. på en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelserne skal uddanne unge til fremtidens arbejdsmarked, men har i årevise været i krise. Om end erhvervsuddannelserne står som et af de vigtigste elementer til at kunne løfte målsætningen om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse, så er det direkte frafald på erhvervsuddannelserne på 46 procent, og ca. 11.000 unge mangler pt. en elevplads. På samme tid viser alle prognoser, at vi indenfor få år kommer til at mangle faglærte, og frem mod 2020 vil vi mangle op mod 30.000 faglærte.

Kort sagt kan man se et system, som er ved at bryde gradvist sammen, primært fordi arbejdsgiverne ikke stiller de nødvendige elevpladser til rådighed, men også fordi økonomien på erhvervsuddannelserne, ligesom andre dele af uddannelsesområdet, er blevet gradvist udhulet gennem de sidste par årtier. Sidst af alt lider erhvervsuddannelserne stadigvæk af at blive opfattet som én ”andenrangsuddannelse” i forhold til de gymnasiale, og derved er prestigen og respekten omkring de faglige uddannelser også gennemhullet.

Alle disse problemer, og mange flere, prøver regeringen med deres ”revolution” af erhvervsuddannelserne at rette op på, men allerede fra start er resultatet givet, nemlig som en nedskæringsøvelse, hvor ingen nye midler vil blive tilført området, mens en lang række nye opgaver skal udføres.

"Voksenspor"
Én af de mest centrale elementer i regeringens forslag er en opdeling af eleverne på baggrund af alder. Regeringen foreslår, at man opretter et særskilt ”voksensspor” på uddannelserne for elever over 25 år. Hvorvidt dette voksenspor indholdsmæssigt skal have et andet indhold er uklart, men man kan frygte, at man i samme ombæring vil bruge voksensporet til at afkorte uddannelsestiden og forringe de obligatoriske fag, med argumentet om, at eleverne over 25 i højere grad er motiveret, rustet og har en realkompetence i forvejen.

Grundforløbet på erhvervsuddannelserne vil på samme tid blive nedsat fra 20-60 uger (afhængig af uddannelse) til 10 uger. Dog vil man tilbyde et ”generelt grundforløb” på yderligere 30 uger, for de elever, der kommer direkte fra folkeskolens 9-10. klasse. Dette forløb skal i højere grad være en generel introduktion til erhvervsuddannelserne og give nogle af de fælles obligatoriske fag, på tværs af uddannelserne.

Netop denne opdeling af eleverne vil grundlæggende gøre op med en af erhvervsuddannelsernes helt store forcer, nemlig at unge som gamle deler klasselokale, og udnytter hinandens styrker og forskellige erfaringer. Især har vi tidligere set en stor erfaringsudveksling, hvor de ældre elever kan dele viden fra arbejdsmarkedet og praktisk viden, mens de helt unge i højere grad kan hjælpe med de boglige fag, da disse stadigvæk sidder langt fremme i hukommelsen.

Som sidenote til regeringens ensretning af grundforløbene er det især de merkantile og social- og sundhedsuddannelserne, som bliver hårdt ramt. Her går man fra 1-2 års grundforløb ned til 10 uger. En katastrofal nedskæring af den faglige uddannelse, som mest af alt ligner en hovedfinansieringskilde til resten af reformen.

At reducere længden af grundforløbene kan derudover havde katastrofale følger, vi har tidligere inden for enkelte områder, f.eks. el-faget, set at arbejdsgivernes hovedproblem ved at ansætte lærlinge var, at de ikke havde den fornødne ballast, og hellere ville tage dem efter de havde haft en periode mere på skole i skolepraktik. Derved kan man kun frygte, at en forringelse af grundforløbene kun vil gøre det endnu svære at overtale virksomheder til at tage imod lærlinge.

Karakterkrav
Et andet vigtigt element i regeringens forslag er en indførelse af et adgangskrav på alle ungdomsuddannelser, så man som minimum skal have karakteren 2 i dansk og matematik, altså bestået.

Dette gøres i illusionen om, at man i højere grad kan undgå de udfaldstruede, som ikke har kompetencer til at tage en erhvervsuddannelse, mens vi andre påstår, at det er absurd at opstille et bogligt karakterkrav på en faglig uddannelse. Ligeledes vil vi påstå, at enhver, der for alvor ønsker at gennemføre uddannelsen, med den rette hjælp og understøttelse også kan komme igennem i de boglige fag.

Sidst af alt har et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet vist, at hver tredje af de, der i øjeblikket uddannes med et svendebrev ikke har bestået de to fag i folkeskolen, dermed også sagt at man blot vil gøre det endnu svære at uddanne fremtidens faglærte.

Regeringen har dog anerkendt, at man bliver nødt til også at sætte ind i forhold til vejledningen i folkeskolen, for at gøre kommende elever mere bevidste om deres uddannelsesvalg, man da man ikke ønsker at afsætte yderligere midler til at styrke vejledningen i folkeskolen, ender deres forslag blot med, at man i højere grad målretter vejledningen i folkeskolen til den svageste gruppe elever. Derved får man ikke ændret på elevgrundlaget på erhvervsuddannelserne, som i forvejen har en svag social baggrund, lavere boglige karakterer mm. Det vil sige man vejleder ikke flere ”ressourcestærke” over på uddannelserne, men blot internt blandt eleverne med knap så gode forudsætninger.

"Fleksuddannelse"
Med regeringens forslag til reform vil en kæmpe gruppe elever fra folkeskolen ikke længere have mulighed for at starte på en erhvervsuddannelse (som ellers økonomisk er en af de mest rentable forretninger på samfundsniveau), men vil bliver overladt til at finde helt ny veje, evt. som ufaglærte. For at undgå dette har regeringen varslet, at man også vil opfinde en ny ”fleksuddannelse” som skal give en eller anden form for uddannelsesniveau. Det er meget diffust, hvad denne uddannelse skal indeholde, og hvad målsætningen er, om det blot er at give ufaglærte papir på et kursus, eller det reelt er en fornuftig 2-årig uddannelse, der leder frem mod en kompetencegivende uddannelse. Alt dette skal man afklare i forhandlinger.

Det absurde i dette forslag er dog blot, at alle disse ”ekstra uddannelsestilbud” allerede er til stede, gennem EGU, produktionsskoler mm., men på grund af dårlige visiteringer, nedskæringer i kommunerne mm. bruges disse uddannelsestilbud kun i meget lille omfang. Det lyder dog sikkert bedre for ministeren i pressen at fremlægge en helt ny uddannelse, end at henvise til de eksisterende tilbud og styrke disse.

Alt i alt er der tale om en reform gennemsyret af forringelser, hvor man kun kan frygte for det konkrete resultat i fremtidens erhvervsuddannelser.

Enhedslisten har dog indtil videre holdt fødderne solidt plantet i jorden og nægtet at skære på kvalitet og økonomi, men konsekvent påpeget, at regeringen burde tage hånd om de virkelige problemer, manglen på lærerpladser, og arbejdsgivernes manglende ansvar.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com