Det første rigtige kapitel i regeringens udspil til næste års finanslov handler om uddannelse. ”Regeringen tager hånd om Danmarks fremtid” er overskriften. Herefter kan man blandt andet læse: ”Samtidig har regeringen i foråret 2013 stået i spidsen for ambitiøse reformer på uddannelses-området. Det gælder både det faglige løft af folkeskolen … og det gælder reformen af SU-systemet … Næste skridt for regeringen er en reform af erhvervs-uddannelserne … Med nye investeringer i og reformer af uddannelsessystemet fortsætter regeringen linjen med at tage hånd om Danmarks fremtid.” Med denne opregning af regeringens uddannelsespolitiske CV fra året 2013 i baghovedet, ville en mere korrekt overskrift have været: ”Regeringen lægger sine klamme, nyliberale hænder på uddannelses-systemet”. En sådan beskrivelse ville også være ganske rammende for uddannelsesafsnittet i det forslag til finanslov, som regeringen har fremlagt.

af SAPs Forretningsudvalg

For selvom det i introduktionen hedder, at regeringen vil investere penge, så er sandheden desværre en væsentlig anden. Først og fremmest er der indlagt en såkaldt ”grønthøster”, som betyder, at der på alle uddannelsesområdets såkaldte ”taxametre” skal spares 2 % pr. år de næste fire år. Disse nedskærings-penge bruges så til ”nye bevillinger”, som danner baggrund for den skamløse selvros.

Således har det – heldigvis – været grundigt beskrevet i pressen, hvordan regeringens på forhånd meget hypede ”ekstra milliard” til universiteterne, der iflg. ministeren sikrede ”fuld finansiering” af det store ekstra-optag af studerende i virkeligheden dækker over en beskæring af taxameteret på ca. 140 millioner. En nedskæring, som har fået selveste Dansk Industri til at råbe vagt i gevær. På mange andre områder, bl.a. gymnasieområdet, ser grønthøsteren ud til at skulle slå igennem med fuld kraft.

Men på trods af, at universiteterne og gymnasierne som regel fylder mest i pressens og politikernes fokus, så er det især regeringens groteske tilgang til en reform af erhvervsuddannelserne, som har udstillet regeringens uddannelsespolitiske kurs. Det står nemlig klart for de fleste, at erhvervsuddannelserne lider under et dårligt rygte, og at for få elever ender med en erhvervsfaglig uddannelse.
Regeringen råber højt om at ville sikre en hævelse af niveau på erhvervsuddannelserne og sikre faglært arbejdskraft i fremtiden. Op til finanslovsforslagets offentliggørelse brystede de sig af over fire år at ville afsætte 1 milliard kroner til dette formål. Men også her viser det sig, at regeringen med den anden hånd vil spare i omegnen af 980 millioner på taxametrene i den samme periode!

Kigger man på de indholdsmæssige rygter omkring regeringens forslag til reform af erhvervsuddannelserne, tegner der sig et billede af, at regeringen vil indføre karakterbestemt adgangsbegrænsning, for at sikre erhvervsuddannelserne ”et bedre renomme”. Det groteske ved et forslag om at frasortere unge, der ønsker en håndværksmæssige uddannelse, ud fra en boglig karakterskala, burde være indlysende. VKO har været ude med forslaget om et adgangskrav på mindst 2 i gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve. Det er svært at tro, at kravet om denne karakter vil bidrage til et prestigemæssigt løft i omverdens syn på erhvervsuddannelserne… Men alligevel vil det faktisk sortere en betydelig del af eleverne fra; 26 % af eleverne på erhvervsuddannelserne har et karaktergennemsnit på 4 eller under. Derved vil det virke kontraproduktivt i forhold til at få flere elever gennem uddannelsessystemet. Derudover skubber det blot problemet videre med hensyn til de elever som har svage boglige forudsætninger. I forvejen tvinges de ind på erhvervsuddannelserne gennem uddannelsespålæg, og de fleste af dem kan ikke visiteres til produktionsskoler eller andre uddannelsestilbud. Dermed skubber vi dem blot helt ud af uddannelsessystemet med et bogligt adgangskrav.

Et andet forslag, regeringen tidligere har italesat, handler om at indføre et ”voksenspor” på erhvervsuddannelserne. Det vil fjerne en af erhvervsuddannelsernes bedste egenskaber, nemlig at unge som ældre arbejder sammen og uddannes sammen; en tradition som har styrket det faglige niveau på erhvervsuddannelserne og rustet eleverne til et arbejdsmarked, hvor der samarbejdes med kollegaer uanset alder.
Dette forslag om opdeling af uddannelsessystemet minder mest om en spareøvelse, som skal flytte lidt rundt på de få praktikpladser, der er til stede, og måske give mulighed for en økonomiske besparelser ved at oprette et nyt og billigere uddannelsestilbud til voksne over 25.

Disse to forslag har været omdrejningspunkterne for den indholdsmæssige reform af erhvervsuddannelserne. Dermed sætter regeringen bevidst kikkerten for det blinde øje og nægter at løse det altoverskyggende problem, når det handler om søgning til og gennemførelse på erhvervsuddannelserne, nemlig praktikpladsproblemet. Regeringen nægter at gøre indrømmelser omkring udvidet skolepraktik og nægter at stille større krav til arbejdsgiverne om oprettelse af lærerpladser. Tusinder af unge tvinges ud af erhvervsuddannelserne gennem manglen på lærerpladser – således manglede der 12.500 lærerpladser her i juni måned. Dette skræmmende billede er også den helt centrale årsag til, at søgningen til erhvervsuddannelserne er faldet med 1,6 %, til nu 19 % af en ungdomsårgang og falder år for år. Det er et paradoks, at de tusindvis af faglærte, som vi vil mangle om ganske få år, lige nu tvinges ud af erhvervsuddannelserne, fordi de ikke kan få en praktikplads. Og det er grotesk, at regeringen snakker om en erhvervsuddannelsesreform, der skal afhjælpe mangelen på faglærte uden at ville løse dette problem.

Vi må håbe, at erhvervsskoleeleverne og deres ”voksne” fagforeninger sætter regeringen under pres – og at de andre uddannelsessøgende også kommer på banen. En første oplagt lejlighed er demonstrationen den 1. oktober ved Folketingets åbning.

Det fremstår med uhyggelig tydelighed, at ”Danmarks fremtid” ikke kan overlades til regeringens hænder.Regeringen lægger hånd på uddannelsessystemet
– og laver erhvervsuddannelsesreform med hovedet under armen

Det første rigtige kapitel i regeringens udspil til næste års finanslov handler om uddannelse. ”Regeringen tager hånd om Danmarks fremtid” er overskriften.
Herefter kan man blandt andet læse:

”Samtidig har regeringen i foråret 2013 stået i spidsen for ambitiøse reformer på uddannelsesområdet. Det gælder både det faglige løft af folkeskolen … og det gælder reformen af SU-systemet … Næste skridt for regeringen er en reform af erhvervsuddannelserne … Med nye investeringer i og reformer af uddannelsessystemet fortsætter regeringen linjen med at tage hånd om Danmarks fremtid.”

Med denne opregning af regeringens uddannelsespolitiske CV fra året 2013 i baghovedet, ville en mere korrekt overskrift have været: ”Regeringen lægger sine klamme, nyliberale hænder på uddannelsessystemet”. En sådan beskrivelse ville også være ganske rammende for uddannelsesafsnittet i det forslag til finanslov som regeringen har fremlagt.
For selvom det i introduktionen hedder, at regeringen vil investere penge, så er sandheden desværre en væsentlig anden. Først og fremmest er der indlagt en såkaldt ”grønthøster”, som betyder, at der på alle uddannelsesområdets såkaldte ”taxametre” skal spares 2 % pr. år de næste fire år. Disse nedskærings-penge bruges så til ”nye bevillinger”, som danner baggrund for den skamløse selvros.
Således har det – heldigvis – været grundigt beskrevet i pressen, hvordan regeringens på forhånd meget hypede ”ekstra milliard” til universiteterne, der iflg. ministeren sikrede ”fuld finansiering” af det store ekstra-optag af studerende i virkeligheden dækker over en beskæring af taxameteret på ca. 140 millioner. En nedskæring, som har fået selveste Dansk Industri til at råbe vagt i gevær. På mange andre områder, bl.a. gymnasieområdet, ser grønthøsteren ud til at skulle slå igennem med fuld kraft.

Men på trods af, at universiteterne og gymnasierne som regel fylder mest i pressens og politikernes fokus, så er det især regeringens groteske tilgang til en reform af erhvervsuddannelserne, som har udstillet regeringens uddannelsespolitiske kurs. Det står nemlig klart for de fleste, at erhvervsuddannelserne lider under et dårligt rygte, og at for få elever ender med en erhvervsfaglig uddannelse.
Regeringen råber højt om at ville sikre en hævelse af niveau på erhvervsuddannelserne og sikre faglært arbejdskraft i fremtiden. Op til finanslovsforslagets offentliggørelse brystede de sig af over fire år at ville afsætte 1 milliard kroner til dette formål. Men også her viser det sig, at regeringen med den anden hånd vil spare i omegnen af 980 millioner på taxametrene i den samme periode!

Kigger man på de indholdsmæssige rygter omkring regeringens forslag til reform af erhvervsuddannelserne, tegner der sig et billede af, at regeringen vil indføre karakterbestemt adgangsbegrænsning, for at sikre erhvervsuddannelserne ”et bedre renomme”. Det groteske ved et forslag om at frasortere unge, der ønsker en håndværksmæssige uddannelse, ud fra en boglig karakterskala, burde være indlysende. VKO har været ude med forslaget om et adgangskrav på mindst 2 i gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve. Det er svært at tro, at kravet om denne karakter vil bidrage til et prestigemæssigt løft i omverdens syn på erhvervsuddannelserne… Men alligevel vil det faktisk sortere en betydelig del af eleverne fra; 26 % af eleverne på erhvervsuddannelserne har et karaktergennemsnit på 4 eller under. Derved vil det virke kontraproduktivt i forhold til at få flere elever gennem uddannelsessystemet. Derudover skubber det blot problemet videre med hensyn til de elever som har svage boglige forudsætninger. I forvejen tvinges de ind på erhvervsuddannelserne gennem uddannelsespålæg, og de fleste af dem kan ikke visiteres til produktionsskoler eller andre uddannelsestilbud. Dermed skubber vi dem blot helt ud af uddannelsessystemet med et bogligt adgangskrav.

Et andet forslag, regeringen tidligere har italesat, handler om at indføre et ”voksenspor” på erhvervsuddannelserne. Det vil fjerne en af erhvervsuddannelsernes bedste egenskaber, nemlig at unge som ældre arbejder sammen og uddannes sammen; en tradition som har styrket det faglige niveau på erhvervsuddannelserne og rustet eleverne til et arbejdsmarked, hvor der samarbejdes med kollegaer uanset alder.
Dette forslag om opdeling af uddannelsessystemet minder mest om en spareøvelse, som skal flytte lidt rundt på de få praktikpladser, der er til stede, og måske give mulighed for en økonomiske besparelser ved at oprette et nyt og billigere uddannelsestilbud til voksne over 25.

Disse to forslag har været omdrejningspunkterne for den indholdsmæssige reform af erhvervsuddannelserne. Dermed sætter regeringen bevidst kikkerten for det blinde øje og nægter at løse det altoverskyggende problem, når det handler om søgning til og gennemførelse på erhvervsuddannelserne, nemlig praktikpladsproblemet. Regeringen nægter at gøre indrømmelser omkring udvidet skolepraktik og nægter at stille større krav til arbejdsgiverne om oprettelse af lærerpladser. Tusinder af unge tvinges ud af erhvervsuddannelserne gennem manglen på lærerpladser – således manglede der 12.500 lærerpladser her i juni måned. Dette skræmmende billede er også den helt centrale årsag til, at søgningen til erhvervsuddannelserne er faldet med 1,6 %, til nu 19 % af en ungdomsårgang og falder år for år. Det er et paradoks, at de tusindvis af faglærte, som vi vil mangle om ganske få år, lige nu tvinges ud af erhvervsuddannelserne, fordi de ikke kan få en praktikplads. Og det er grotesk, at regeringen snakker om en erhvervsuddannelsesreform, der skal afhjælpe mangelen på faglærte uden at ville løse dette problem.

Vi må håbe, at erhvervsskoleeleverne og deres ”voksne” fagforeninger sætter regeringen under pres – og at de andre uddannelsessøgende også kommer på banen. En første oplagt lejlighed er demonstrationen den 1. oktober ved Folketingets åbning.

Det fremstår med uhyggelig tydelighed, at ”Danmarks fremtid” ikke kan overlades til regeringens hænder.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com