I dag har 35 % af arbejdsstyrken en erhvervsuddannelse bag sig. Alle fremskrivninger viser, at dette tal vil falde de kommende år. Det skyldes mængden af faglærte, der går på pension, men også de mindre årgange, det store frafald på erhvervsuddannelser og det faldende antal unge der vælger en erhvervsfaglig uddannelse.
Omvendt er alle forskere og politikere enige om, at vi i fremtiden vil stå med et massivt behov for flere faglærte. Arbejderbevægelsens erhvervsråd har beregnet, at vi i 2020 kommer til at mangle 30.000 faglærte.

 

Ser vi så på erhvervsuddannelserne i dag, må det være klart for alle, at erhvervsuddannelserne ikke er rustet til at løfte denne opgave. Flere og flere unge søger mod de gymnasiale uddannelser, frafaldet ligger på et sted mellem 40-50 %, 11.000 unge mangler en praktikplads, og endnu flere bliver afvist fra overhovedet at starte på uddannelserne, grundet kvoter.
Derudover peger flere aktører på at kvaliteten på uddannelserne er faldet. Det skyldes  blandt andet en permanent nedskæringsproces siden slut ’80’erne, samt at erhvervsuddannelserne i høj grad bliver set som andenrangs-uddannelser, og som skraldespande for unge der absolut skal under uddannelse. – Sidstnævnte er kun blevet forværret efter at regeringen indførte uddannelsespålæg for alle under 30. Her bliver de i høj grad tvunget ind i erhvervsuddannelsessystemet.

Så ingen tvivl om, at erhvervsuddannelserne er i krise. Derfor var det også yderst tiltrængt, da regeringen annoncerede en reform af hele systemet. Forventningerne var store, især fordi Socialdemokraterne og SF med deres historiske rødder i fagbevægelsen kunne forventes at ville rette op på især 10 års afmontering af erhvervsskolerne.

De 43 og de 57 %
Resultatet blev dog et ganske andet. Sandheden er endda, at det kun skyldes Enhedslisten og de borgerlige partier, at regeringens forringelser ikke ramte endnu hårdere.
Den første og mest umiddelbare forringelse er selvfølgelig adgangsbegrænsningen, hvor man med udgangspunkt i en boglig folkeskolekarakter vil afvise elever, som ikke består dansk eller matematik, fra at kunne starte på en erhvervsuddanelse. Andelen af erhvervsskoleelever, der i dag starter uden at have bestået begge disse fag, udgør hele 43 % – så det er en stor andel af elevgrundlaget, vi snakker om.
Eksemplerne på, at denne type elever gennem en erhvervsuddannelse kunne blive dygtige faglærte, og med tiden også mere boglige kompetente er mange. Senest fik vi historien om Jakob, som vandt titlen som Danmarks bedste maler, men aldrig ville kunne være startet med den nye reform, da han dumpede i dansk i folkeskolen.
Selvfølgelig er der en gruppe elever, der af den ene eller den anden grund ikke er i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det har længe været et kendt problem. Som alternativ eller introduktion til disse har man så haft forskellige uddannelsesmuligheder, produktionsskoler, EGU m.m. Problemet i dagens Danmark er ikke, at tilbuddene ikke eksisterer, men at de er blevet så undergravet økonomisk, at kommunerne kun opretter ganske få af den slags pladser. Så når reformen ikke retter op på dette misforhold, betyder det, at de op mod 43 % nye ”adgangsbegrænsede” i stedet, i første omgang, blot sendes ud i intetheden…
Det har regeringen dog en løsning på: en helt ny ”fleksuddannelse” skal løfte denne opgave. Uddannelsen er ikke helt konkretiseret endnu, men det er noget med at eleverne skal gives en basal uddannelse, gerne lignende AMU-kurser. Blot skal de have et omfang, der gør at man kan regne eleverne for at have ”bestået en ungdomsuddannelse” i statistikkerne, og derved sikre 95 % målsætningen, måske med det formål senere at være klar til at tage en fuld faglig uddannelse.
I praksis kan man dog frygte, at de blot får papir på det, vi tidligere har defineret som ufaglært. At der altså vil blive ”uddannet” en helt ny, kæmpe gruppe af ufaglærte, som alle ellers er enige om, der bliver overskud af i fremtiden. Dermed har regeringen ikke hævet kvaliteten for de 43 %, og ikke givet dem en stabil fremtidsudsigt. Tvært imod.

Blandt de resterende 57 %, som i dag starter på uddannelsen med bestået dansk og matematik, vil en stor del af disse i fremtiden blive afvist allerede ved døren. En anden del af reformen er nemlig, at man vil udvide begrebet med adgangsbegrænsning til de forskellige erhvervsuddannelser, blandt andet begrundet i manglen på lærepladser.
– For disse elever hæver man ej heller kvaliteten.

Kvaliteten?
Endelig er der så de elever, som både har bestået folkeskolen, og som får adgang til den uddannelse, de ønsker. – I ved, regeringens kernevælgere: ”Dem der står op om morgenen og smører leverpostejsmadder”! – Her skal der så offensivt sættes ind for at hæve kvaliteten.
Det har man valgt at gøre på følgende måde:
– Alle over 25 skilles fra til en særskilt grunduddannelse – en uddannelse som helt sikkert vil vise sig at være kortere. – Så optager de heller ikke så mange praktikpladser, eller koster så meget.
– Timetallet defineres til 25/26 timer om ugen – hvor undervisningstiden tidligere var fastlagt til 37 timer
– Grundforløbets længde fastsættes til 20 uger (med undtagelse af dem der kommer direkte fra folkeskolen, som først vil modtage et 20 ugers generelt grundforløb, på tværs af uddannelser). Her var der ellers tidligere mulighed for at udvide sit grundforløb til helt op til 60 uger, for at give mulighed for at finde lærerplads, eller til dem, der havde brug for ekstra tid.
– HG’en sættes til 40 uger. Her var det ellers tidligere 80 uger. – altså en halvering, og noget nær det samme sker for Social- og Sundhedsuddannelserne.

Hertil kommer selvfølgelig at hele reformen er underfinansieret i et katastrofalt omfang. Den eneste realistiske måde at hente de resterende midler hjem på bliver… en ”reform” af lærernes arbejdstid!

Så ikke nok med, at regeringen i dens nye reform vil kaste en kæmpe gruppe unge, med svage forudsætninger, ud af erhvervsuddannelsessystemet til en usikker fremtid. Reformen vil også vise sig, helt generelt, at sænke kvaliteten i uddannelserne markant.

Regeringens påståede hensigt med reformen var at give erhvervsuddannelserne et bedre ry og en større anerkendelse. Så flere unge ser det som en attraktiv mulighed. Men for at tiltrække de boglige stærkeste, er det nok ikke et adgangskrav på 02, som gør forskellen. I den forbindelse har regeringens også valgt at vejledningen i folkeskolens skal omlægges, så man ikke længere vejleder eleverne generelt, men at vejledningen i højere grad fokuserer på de 20 % med svageste forudsætninger, for at vejlede dem i retning af en erhvervsuddannelse…

Skulle regeringen, med de faglige organisationer i ryggen, have lavet reelle tiltag for at løse dagens og fremtidens udfordringer og løfte erhvervsuddannelserne, havde det krævet en helt anden cocktail: En økonomisk indsprøjtning, en respekt for faglighed på tværs af aldergrænser, med logikken om at der var brug for alle, og en seriøs investering i at sikre bedre sociale miljøer på skolerne. Dertil kommer naturligvis det vigtigste krav af alle: en reel uddannelsesgaranti, hvor det var klart for enhver, at selvfølgelig kunne man få lov at færdiggøre den uddannelse, man starter på.

Endelig burde regeringen selvfølgelig kaste kræfterne – og pengene – ind i at udvikle en folkeskole, der giver alle elever – også de bogligt svage – den nødvendige ballast til at påbegynde en faglig uddannelse efter 9 år. Men her prioriterer regeringen fortsat at bekæmpe lærerne og deres faglige rettigheder i stedet.

Kampen!
Så alt i alt er reformen fuld af seriøse bjørnekløer. Selvfølgelig er der fornuftige tiltag undervejs, men i forhold til det samlede billede er det peanuts.
Enhedslisten har parlamentarisk efter bedste evne forsøgt at udnytte forhandlingerne bedst muligt, for at sikre enkelte forbedringer, mens man hele tiden satte hælene i mod forringelserne.
Men hvis Enhedslisten reelt som parti skal gøre en forskel, handler det om nu at sætte udenomsparlamentarisk handling bag ordene. Vi må opfordre alle fagligt aktive, med erfaring fra erhvervsuddannelserne, til at råbe op, snakke med kollegaer og kritisere reformen i fagbevægelsen. SUF og Enhedslisten må afsætte resourcer til bedst muligt at understøtte lærernes og elevernes kamp mod reformen, og generelt bidrage til den offentlige debat.

Første skridt bliver selvfølgelig solidaritetsaktioner og støtteerklæringer til eleverne på en af landets største erhvervsskoler, CELF, som torsdag valgte at nedlægge undervisningen. Deres budskab skal spredes!

Socialistisk Arbejderpartis Forretningsudvalg, den 2. Marts 2014

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php