Den 8. februar var der landsdækkende aktionsdag mod sociale nedskæringer. I Randers begravede man velfærden i Randers med taler og sørgemarch gennem byen. Ugen efter dannede en lang række foreninger, borgergrupper og enkeltpersoner et aktivistnetværk for alle, der vil være med til at bekæmpe nedskæringerne.

En af initiativtagerne er Lise Baastrup, pensioneret socialrådgiver og aktivist. Om baggrunden for initiativet siger hun til Socialistisk Information):

"Der kom ca. 30 personer til opstartsmødet. Der var folk fra Skt. Mortens Kirkes socialstøttegruppe, rådgivergrupper hos de to borgerlister i byrådet, enkeltpersoner, som er ramt af nedskæringer, Facebookgrupperne Syge i Randers, Foreningen Udsatte i Randers, Aktivitetsgruppen Velfærd i Randers og landsforeningen Lediges Vilkår. Vi blev enige om at danne en slags paraplyorganisering, som skal oplyse om konsekvenserne af og bekæmpe nedskæringerne. Vi orienterer og hjælper hinanden med events, demoer og andet, samtidig med at vi respekterer de enkelte gruppers selvstændighed.”

Reformerne på arbejdsmarkedet, overfor arbejdsløse og unge, bliver vedtaget i Folketinget. Men det er i kommunerne, at folk mærker følgerne af regeringens reformer. Rækkefølgen på disse gennemførte reformer synes ikke at være tilfældig.

Regeringen kalder det reformer, men det er i praksis nedskæringer, der rammer de grupper, der i forvejen har nok at slås med. De, der rammes, har ikke kræfter nok til at protestere. Og konsekvensen af reformerne er, at det skal blive så elendigt at falde igennem til en af de udsatte grupper, at folk i arbejde går med til lavere løn for at undgå arbejdsløshed. Reformerne på dette område betyder, at der er sparet milliarder af kroner, som erhvervsfirmaer skal have i skattelettelser.

Konsekvenserne ses lokalt. Også her er der aktiviteter, som skal forsøge at hjælpe den urimelige situation for mange mennesker. I Randers er der for nogle uger siden taget initiativ til at starte en græsrodsbevægelse –
– der skal samle forskellige grupper og personer. De siger "Nu er det nok!, som en løbeseddel udtrykker det.

Nu er det nok!
Randers mod Nedskæringer mener, at ”nu er det nok”. Den nystartede gruppe holder et månedligt møde til fælles orientering og inspiration til nye tiltag.

"I Randers var 14 procent af de unge kontanthjælpsmodtagere ”uddannelsesparate” den 31. december sidste år. Dagen efter, da loven trådte i kraft, var det 70 procent. Unge, der skal på en uddannelsesydelse, er nemlig noget billigere, end hvis de fortsætter på kontanthjælp. Nytårsnat skaber åbenbart mirakler – eller kassetænkning,” siger Lise Baastrup.

I nogle måneder har flere grupper og enkeltpersoner på Facebook været i gang med at protestere og beskrive følgerne af denne nedskæringspolitik. Der er dannet grupper ud fra, hvordan man er ramt. To lister i byrådet, Velfærdslisten og Beboerlisten (fra Randers Lejerforening), har fremsat forslag – hver for sig og i fællesskab – om en anden måde at takle kontanthjælpsreformen på.

Vikar- og medhjælperjob forsvinder
Rækken af reformer på området er mange. Først kom dagpengereformen, som den forrige regering gennemførte sammen med Dansk Folkeparti, og som den nye regering valgte at bekræfte. Derefter fulgte førtidspensionsreformen, så en flexjobreform og en sygedagpengereform. Og det seneste – gældende fra 1. januar 2014 – kontanthjælpsreformen. Sidstnævnte er temmelig alvorlig for kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der fra begyndelsen af året har fået halveret hjælpen, og for samboende, der har mistet kontanthjælpen.

I disse reformer er tiltag som løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation og nyttejob inkluderet. Om disse siger Lise Baastrup:

"De er tiltag, der skal hjælpe de udsatte ind på arbejdsmarkedet igen. De er også meget forskellige. I enkelte tilfælde af jobrotation og løntilskud kan man være heldig at modtage overenskomstmæssig løn og arbejde på lige vilkår med sine kollegaer. Men i langt de fleste arbejder man for den ydelse, man modtager, hvilket svarer til en timeløn på mellem 35 kr. til unge under 30 år og 65 kr. i timen til kontanthjælpsmodtagere. Det er timelønninger, der trykker lønningerne, så det er synligt".

Hun peger på, at jobs med rengøring, medhjælper- og vikararbejde i daginstitutioner nærmest er forsvundet, fordi disse funktioner nu varetages af folk i løntilskud. I dagligvarebutikker er lagermedarbejderne forsvundet, fordi man her gerne vil tage et socialt ansvar og "ansætte" nogle i gratis virksomhedspraktik.

”Det må med andre ord stå soleklart, at hvis man skal lave et nyttigt arbejde for sine ydelser, må man først gøre de folk arbejdsløse, der før lavede dette nyttige arbejde".

Alle er arbejdskraft
For Lise Baastrup er det tydeligt, at der er en rød tråd i den herskende tendens:

"Alle skal helst stå til rådighed som arbejdskraft – med eller uden arbejde. Alle reduceres til arbejdskraft, og arbejdskraft er en vare, en ting, der kan og skal måles og vejes. Alle økonomiske modeller peger derhen, og vi ser samme logik i den nye rapport fra produktivitetskommissionen, som regeringen nedsatte".

"Resterhvervsevnen skal også findes, hvis den ikke umiddelbart fremtræder som almindelig arbejdskraft. Er der stadig noget at hente? Eller kan den sociale nedtur begynde? Mennesket er andet end bare en arbejdskraft, men det ses der ikke på. Reformerne udgør til sammen en proces hen imod en situation, hvor alle helst skal være en arbejdskraft, så også de, der er i arbejde presses på såvel løn og arbejdsforhold. Situationen bør føre til aktiviteter og mobilisering. Jeg er sikker på, at der er mange andre steder end Randers, hvor folk ønsker at gøre noget ved det," slutter Lise Baastrup.

Opslået i Socialt og Bolig

single.php