Lars Løkke har sammensat en regering, der ligner et rædselskabinet. Til den har han skrevet et regeringsgrundlag, der ligner en gyserhistorie. Men det er ikke altid, at skurkene vinder i gyserhistorier. I den, der begynder nu, er de gode kræfter i hvert fald ikke uden chancer. Det handler om at tage de muligheder, der er.

Rammen for regeringsgrundlaget giver sig selv. Det er de rammer, som den første Løkke-regering arbejdede indenfor, og som S-R-SF regeringen ukritisk overtog. Den nye regering vil videreføre ”reformpolitikken” og tilrettelægge finanspolitikken ”…inden for rammerne af budgetloven, Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten.”

De mange gys
Inden for denne ramme har regeringen bebudet blandt andet:

  • At de arbejdsløse skal længere ned i skidtet med kontanthjælpsloft og startydelse på SU-niveau for udlændinge
  • At et fremtidigt dagpengesystem skal øge fleksibiliteten og skabe større rådighed af arbejdskraft
  • At flygtninge skal udsættes for en mere ”håndfast” asylbehandling
  • At der skal spares og effektiviseres i den offentlige sektor med en ny grønthøster hen over kommunerne
  • At de ansatte i den offentlige sektor skal presses en tand til med endnu en omgang effektiviseringer, konkurrenceudsættelse og udbud
  • At virksomheder og kapitalejer skal hjælpes og nurses endnu mere – med ”lettede byrder”, ”bedre rammer”, ”lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft”, garanti mod højere beskatning og flere betalingsgaranterede kunder til private klinikker og hospitaler (kaldet udrednings- og behandlingsgarantier) og til leverandører af ældrepleje
  • At – for at det ikke skal være løgn – den mest profitable branche overhovedet, medicinalindustrien, som har et hovedansvar for den pressede økonomi på hospitalerne, skal ”understøttes”, og skal have smidigere rammer for deres forskning
  • At folkepensionsalderen skal hæves
  • At miljøpolitikken skal underlægges en ”grøn realisme”, som ”…er fornuftig set i forhold til udviklingen i Danmark og verden omkring os”. Hvad der er ”fornuftigt”, skal fremover defineres af landbrugets- og fødevareindustriens interesser, som miljøet nu er langt ind under.
  • At Danmark skal fortsætte krigsførelsen i Irak, og at vi skal stå parat til nye krige, men vi skal standse undersøgelsen af de gamle

Usikkert flertal
Okay, denne ugekommentars læsere fik klart den dårlige nyhed først. Den gode nyhed er, at Lars Løkke kan få rigtig svært ved at gennemføre sit regeringsgrundlag.

Regeringen skal ud og finde flertal – i første omgang – blandt sine støttepartier, der på mange områder trækker i hver sin retning. Selvfølgelig har han også muligheden for at indgå forlig med Socialdemokraterne og De Radikale, som begge har haft travlt med at byde sig til. Men der er grænser for, hvor mange og store forlig han kan lave med dem, uden at blå bloks støttepartier trækker tæppet væk under ham.

Den komplicerede parlamentariske situation er bestemt ingen garanti mod snuskede studehandler og mod grimme lovforslag og finanslove. Men det giver nogle andre muligheder end under VK-regeringen i 00´erne for, at protester, bevægelser og modstandsorganiseringer får bremset konkrete forslag eller nedskæringer. Dengang stod modstanden over for en stærk regeringskoalition, der var nogenlunde sikker på DF.

I dag vil en protestbevægelse i mange situationer ”kun” skulle lægge pres på et enkelt af de mulige forligspartier og få det til at nægte at stemme for et forslag fra regeringen. Hvis Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet siger nej, bliver det ikke til noget. Hvis Liberal Alliance og Socialdemokratiet siger nej, bliver det heller ikke til noget. Alle de tre partier er rimeligt selvsikre over for Venstre-regeringen og vil derfor have forholdsvist nemt ved at afvise den, hvis de finder det opportunt i forhold til en del af deres vælgerbagland.

Det starter med os selv
Det er den gode nyhed, men det er ikke en nyhed, der lægger op til at, at vi ånder lettet op. Det er en åbning, en sprække, en mulighed, som kun bliver til virkelighed, hvis nogle af de grupper, der er skydeskive i regeringsgrundlaget, får skabt en mærkbar modstand.

Utilfredsheden og vreden vil det ikke skorte på, men det kræver ofte et initiativ til den første organisering, og det hjælper med et netværk, der kan sprede lokale aktiviteter ud på landsplan. Det er en rolle, som Enhedslisten med sine tusinder af medlemmer, mange afdelinger og netværk, kommunalbestyrelsesmedlemmer og folketingsgruppe – og med sit politiske grundlag – må tage på sig. Det er faktisk det, der er Enhedslistens eksistensberettigelse.

Hvis det lykkedes at få sat en proces i gang, hvor Lars Løkke to, tre, fire gange må opgive et af sine forslag, vil det på et tidspunkt få regeringen til at vakle. Det er ad den vej, vi kan nå frem til at vælte regeringen og dens gyser-grundlag.

God sommer!

SAPs forretningsudvalg, den 08. juli 2015

SAP’s ugekommentar er tilbage i midten af august

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php