På trods af et tungt sikkerhedsopbud og vejspærringer ved byerne gik titusinder af syrere over hele landet på gaden efter fredagsbønnen i såvel moskeer som kirker på ”Store Fredag” (22. april) – som langfredag hedder på arabisk – i den seneste folkelige udfordring af Syriens præsident Bashar al-Assad og hans regime.

af Yusef Khalil

Men endnu engang blev demonstranterne mødt med brutal vold – trods den længe ventede ophævelse af landets 50-årige undtagelsestilstand dagen før sammen med en række andre reformer. Over 100 ubevæbnede fredelige demonstranter blev angiveligt dræbt af Assad-regeringens sikkerhedsstyrker i det hidtil blodigste overgreb.

I forlængelse heraf stormede sikkerhedsstyrker en række oppositions-aktivisters hjem tidligt om morgenen den 24. april og arresterede et ukendt antal. Ifølge Syrian Observatory for Human Rights, som har base i London, blev over 20 arresteret.

Teenage-graffiti
Masseprotesterne i Syrien begyndte i starten af marts i byen Daraa, efter at nogle teenagere og drenge blev arresteret og torturet af politiet for at have malet graffiti vendt mod regimet og skrevet slagord fra revolutionerne i Tunesien og Egypten.

Først så det ud til, at protesterne kunne holdes nede. Men snart sluttede andre større og mindre byer sig til, og protesterne fik opbakning på tværs af etniske og religiøse skillelinjer. En kæmpe mobilisering den 15. april rystede regimet, som troede at have kontrol med situationen i kraft af en kombination af undertrykkelse og løfter om reformer.

Den efterfølgende uge startede der en massiv indsættelse af sikkerhedsstyrker i hovedstaden Damaskus allerede om torsdagen som forberedelse af det, der er blevet et fælles træk ved de arabiske revolutioner: den stadigt voksende mobilisering efter fredagsbønnen.

På selve dagen blev ethvert tilløb til protest straks angrebet med tåregas og skarpe skud. Alligevel lykkedes det for tusindvis af mennesker at gå på gaden i Damaskus og tilstødende byer.

Forklædt som provokatører
Demonstrationer fortsatte i den sydlige by Daraa, hvor teenagedrengene var blevet arresteret og tortureret i marts. Også en række landsbyer i Houran-området (i det sydvestlige Syrien, red.) oplevede betydelige protester, som sikkerhedsstyrkerne slog ned på, især i Izraa, hvor mindst 10 personer blev dræbt, heriblandt et 7-årigt barn.

I byen Homs (Syriens tredjestørste by, i den vestlige del af landet, red.) var der nogle af de hidsigste demonstrationer i protest mod, at myndighederne sidste tirsdag skød med skarpt mod en fredelig sit-in på det, som nu er blevet døbt Frihedspladsen. Den syriske regering og det officielle nyhedsbureau retfærdiggjorde myrderierne med, at demonstranterne var salafister – medlemmer af en fundamentalistisk islamisk strømning, som er kendt for sin uforsonlighed over for mere moderate muslimer, såvel som ikke-muslimer.

Ifølge nogle kilder dannede indbyggerne komiteer for at forsvare deres boligkvarterer fra angreb fra regeringsstyrkerne, men det forhindrede ikke, at mindst otte personer blev dræbt. Øjenvidner har fortalt om en alarmerende udvikling, hvor regimets sikkerhedsfolk er blevet klædt ud som salafister og sendt ud for at miskreditere demonstranterne ved at lave plyndringer og provokere de statslige sikkerhedsstyrker.

Belejret by
Nord for Homs, i ar-Rastan, gik kvinder og børn på gaden i solidaritet med nabobyen Talbiseh, som har været under belejring i adskillige dage, uden el, vand og kommunikation.

Men ikke alle protester er blevet slået ned. Nogle steder, som for eksempel kystbyerne Tartous og Baniyas, fik folk lov til at marchere og demonstrere uden indblanding fra regimet. I Qamishli (i det nordøstlige hjørne af landet, red.) demonstrerede omkring 6.000 under parolen “Arabere, assyrere og kurdere mod korruption” – et vigtigt statement, som fanger stemningen af enhed og solidaritet, som har karakteriseret kampen I Syrien.

Imidlertid – hvad der efterhånden er blevet en almindelig og nærværende udvikling for mange mennesker – åbnede sikkerhedsstyrker næste dag ild mod demonstranter og dræbte mindst 12 mennesker, som sørgede over fredagens ofre.

Brutaliteten i myndighedernes overgreb sidste weekend – med 120 dræbte på to dage – førte til den første sprække i Assad-regimet, da to parlamentsmedlemmer fra Daraa trådte tilbage. ”Hvis jeg ikke kan beskytte mit folks bryst fra disse forræderiske angreb, så giver det ikke længere mening for mig at blive siddende i Folkeforsamlingen,” sagde et af parlamentsmedlemmerne, Nasser Hariri, til Al Jazeera.

Undtagelsestilstand ophævet
Assad og hans regime forsøger at overleve oprørsbølgen med en frygtelig voldsanvendelse, samtidig med at man lover forandringer.

Den mest forventede reform kom den 21. april, med ophævelsen af undtagelsesloven, som giver regeringen midlertidig magt under en ”undtagelsestilstand”. Denne ”midlertidige” lov har været i kraft i de sidste fem årtier. Den giver staten vidtrækkende magt til at tilbageholde borgere, forbyde demonstrationer, kontrollere medierne, aflytte privat kommunikation og afhøre folk.

Men regimets beslutning er fyldt med betingelser. Først og fremmest, så er undtagelsesloven ganske vist ophævet, men den ligger stadig på bordet og kan til enhver genindføres.

Og i stedet for loven er en ny permanent lov trådt i kraft, som sætter kraftige restriktioner på demonstrationer. Selv om den formelt anerkender retten til at protesterer, så kræver den ny lov, at arrangørerne ansøger om tilladelse hos Indenrigsministeriet mindst fem dage forinden. Ministeriet har derefter ret til at afvise ansøgningen, eller ændre dato, tidspunkt, sted, varighed og rute for demonstrationen.

Andre bestemmelser i den ny lov ser ud til at indebære, at alle demonstrationer eller sammenkomster – selv hvis de er fredelige – som ikke er forhåndsgodkendt af myndighederne, kan betragtes som ”oprør”. Som et ildevarslende tegn blev den første person, som ansøgte om demonstrationstilladelse, tilbageholdt i flere timer.

Bevægelsens krav
Forud for fredags-protesterne udsendte den Syriske Lokale Koordinations Komite – et netværk af grupper bag protesterne – sin første erklæring med de fælles krav.

Komiteen opfordrede til at stoppe myrderierne, tortur, arrestationerne og volden mod de fredelige demonstranter, samt løsladelse af alle politiske fanger og samvittighedsfanger I syriske fængsler. Den krævede også grundlovsmæssige ændringer, som begrænser præsidentens regeringsperiode, styrker parlamentets magt og afskaffelse af artikel 8, so anerender Baath-partiet som det eneste regeringsparti i Syrien.

At dømme efter kravene – som på overfladen er langt fra radikale, men alligevel er det i sammenhæng med 50 års diktatur – har regimet vist sig ude af stand til at gennemføre nogen meningsfuld reform, men i høj grad i stand til at myrde sin egen befolkning. Regeringens modvillighed over for indrømmelser indtil nu hælder kun mere benzin på bålet fra demokrati-bevægelsen.

Regimets arrogance har ført til en optrapning af krav fra demonstranterne, som startede med appeller om små reformer og mere frihed. Der er en ændring på vej i Syrien i retning af revolutionære konklusioner. Det har endnu ikke nået samme niveau som i Tunesien og Egypten, men forløbet er umiskendeligt. i den ene by efter den anden går folk på gaden med krav om regimets afgang.

25. april 2011.

Mellemrubrikker er indsat af Socialistisk Information. Oversat fra SocialistWorker.org (USA) af Åge Skovrind.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com