Sagen om de arbejdsløse, der ryger ud af dagpengesystemet, vil ikke dø. Gang på gang forsøger regeringens ministre at lukke sagen med akutpakke 1, akutpakke 2, uddannelsesordning på discount-forsørgelse og besværgelser om kick-start.

Men virkeligheden lader sig ikke trænge tilbage. Tallene for, hvor mange der ryger ud af dagpengesystemet, vokser og vokser og nærmer sig de mest dystre forudsigelser. Akutpakkerne er åbenlyse fiaskoer på alle fronter. De arbejdsløse får ikke de lovede ekstra-samtaler med rådgivere, hvad det end skulle nytte. Der udbydes alt for få akutjob, hvoraf en del oven i købet går til andre end de, der er ”udfaldstruede”.
Dertil kommer personlige beretninger i medierne, der illustrerer den personlige katastrofe, det kan være at miste dagpengeretten. Det kyniske i at stramme dagpengeregler i en tid, hvor der ikke er udsigt til faldende arbejdsløshed, er åbenlyst for de fleste. Flere og flere forstår, at det kun tjener ét formål: at presse løn og arbejdsvilkår for dem, der er i arbejde.
Derfor viser undersøgelserne stor opbakning til kravet om, at arbejdsløse skal kunne bevare dagpengeretten, og at det skal være nemmere at genoptjene retten. Af samme grund vokser protesterne i de tre regeringspartiers bagland. Et stort flertal af Socialdemokraternes og SF’s byrådsmedlemmer mener, at regeringen skal gøre mere i dagpengesagen.

Utilfredshed med folketingsflertallets dagpengepolitik er i sig selv ikke nok til at ændre noget. Det er baggrunden for, at Enhedslistens gennemfører en job- og dagpengekampagne. Oprindeligt var forventningen – og håbet – at problemet var løst inden udgangen af 2012, når to-års-reglen slog igennem.
Sådan gik det jo ikke, og derfor fortsætter kampagnen. Det bliver et langt og sejt træk, der måske skal omdøbes fra kampagne til en langstrakt indsats. Næste pejlemærke er, når finanslovsforligspartierne i maj måned skal gøre status over pseudo-løsningen med uddannelsestilbud og udvidet kontanthjælp. Men her og nu skal vi udnytte det momentum, som dokumentationen af de hidtidige tiltags fiasko, har skabt.

Indsatsen skal fortsat have to spor. Det vigtigste spor er at skabe bevægelse for en løsning af problemet. I øjeblikket har vi aktivist-netværket ”Solidaritet eller Frit Fald”, der samles til stormøde den 26. januar. Vi har arbejdsløshedsnetværket i Aarhus med mange medlemmer og højt aktivitetsniveau. Og vi har forskellige forberedende initiativer blandt tillidsrepræsentanter og fagforeningsfolk.
Jo mere aktivitet, jo bedre. Og jo mere koordinering mellem initiativerne jo bedre. Efter vores opfattelse er der tre hovedkrav, som bevægelsen må kunne samles om.
For det første skal dagpengeretten sikres, så titusinder ikke falder ud af systemet, fordi den nuværende regering insisterer på at indføre den gamle regerings to års begrænsning. Tilbage til 4 års reglen er godt samlende krav, men det må suppleres med en særordning, så de, der er faldet ud siden 1. januar, uden betingelser kommer tilbage i systemet.
For det andet skal det gøres nemmer at optjene dagpenge, dels ved at nedsætte optjeningsperioden til et halvt år eller tre måneder, dels ved at gøre løntilskudsjob og uddannelsesaktivering til en del af optjeningsperioden.
For det tredje er der kravet om, at regeringen skaber beskæftigelse.
Ved at organisere medlemmernes indsats i de forskellige bevægelsesinitiativer kan Enhedslisten være med til at styrke bevægelsen og samtidig styrke partiets egen opbygning i form af faglige netværk og kampagne- og aktivistprægede afdelinger.

Det andet hovedspor er selve partikampagnen. Mens bevægelsesinitiativerne må finde det grundlag, der kan samle bredest muligt omkring aktiviteter, er det partiets opgave at fremlægge analyser og argumenter, som de aktive kan bruge.
Partiet kan forklare de sammenhænge, der er mellem dagpengekampen og de aktuelle overenkomst-forhandlinger. Enhedslisten kan forklare og kritisere sammenhængen mellem regeringens dagpengepolitik og regeringspartiernes samlede borgerlige og nyliberale økonomiske politik.
Endelig skal Enhedslisten som socialistisk parti promovere bevægelsens krav i offentligheden og i Folketinget, men samtidig stille de mere vidtgående krav, som for alvor kan skabe den nødvendige beskæftigelse. Det kan være krav om at brandbeskatte den kapital, der ikke vil investere – og bruge pengene til genopretning i den offentlige sektor. Det kan også være krav om offentlig produktion og statslige investeringer i klimaomstilling.
Som socialistisk parti skal Enhedslisten også sige de ting og stille de forslag, som den brede bevægelse ikke nødvendig kan samles om.

Kontakt nogle af de eksisterende initiativer via deres facebook grupper:
Faglig Tillids netværksmøde, 23. januar 2013
Århus Arbejdsløshedsnetværk
Solidaritet eller Frit Fald

SAP’s forretningsudvalg, 18. januar 2013

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php