Kravet om ændringer på dagpengereglerne tager til i styrke. Samtidig med at stadig flere ryger ud af dagpengesystemet, vokser utilfredsheden blandt socialdemokratiske græsrødder.

Det er baggrunden for, at Helle Thorning Schmidt på socialdemokraternes kongres den 20-21. september annoncerede, at det nuværende system ikke duer, og at Dagpengekommissionen skal blive færdig tre måneder tidligere end ellers, så nye regler kan virke fra 2016. Det var et forsøg på at lægge afstand til den reform, som den tidligere regering vedtog – men som den nuværende regering taget til sig og loyalt har administreret. Og som har sendt 40.000 mennesker ud af dagpengesystemet.

Thornings tale var et signal om, at den socialdemokratiske topledelse har fornemmet den voksende utilfredshed, og derfor ønsker man frem til det kommende valg at lægge afstand til den reform, man har administreret og lappet lidt på. Men foreløbig er der intet om, hvad der skal i stedet – Socialdemokraterne har, allerede da de stemte imod reformen sagt, at de ikke ønsker det gamle system tilbage. Det største problem er dog, at kongrestaler ikke hjælper dem, som mister deres dagpenge her og nu! Og regeringen har ingen planer om at ændre på noget før 2016.

Allerede i starten af august gjorde Helle Thorning-Schmidt, at der overhovedet ikke kunne være blive tale om ændringer af dagpengereglerne, før Dagpengekommisionen var færdig med sit arbejde i 2016.

Provokation
Den ultimative melding var en uhørt provokation for mange tillidsfolk i fagbevægelsen. Det har sat en bølge af protester i gang, som er nået helt ind i det kernen af det socialdemokratiske bagland.

17. august skrev 10 jyske LO-formænd til Helle Thorning Schmidt, at ”Vi er ikke i tvivl om, at der skal gøres noget for dem, der her og nu står med problemet, og at der samtidig skal findes en langsigtet løsning i form af en kortere genoptjeningsperiode”

Kun forbundsledelserne bakker pligtskyldigt op om deres partiledelse og bruger hellere krudtet, som Harald Børsting, på at kritisere SF og Enhedslisten for at være urealistiske.

En undtagelse er, som sædvanlig, FOA: ”Genoptjeningsretten bør forkortes og de supplerende dagpenge forlænges, så man kan få dagpenge igen efter at have haft vikariater. Og man bør også kunne genoptjene dagpengene ved at deltage i jobrotation eller have et løntilskudsjob. Det er fuldstændigt urimeligt at mennesker, der står op hver morgen og passer et arbejde, ikke efterfølgende bliver berettiget til dagpenge,” sagde Dennis Kristensen i slutningen af august.

Senest har faglige græsrødder fortrinsvis fra det Midt –og Vestjyske startet en online-underskriftsindsamling på siden http://dagpengeløsning.nu/

Kravene er:

  • Regeringen må sikre dem, der er faldet ud, en anstændig behandling straks.
  • Retten til dagpenge skal igen kunne optjenes efter 6 måneders arbejde i stedet for det år, som reformen har medført – og samtidig skal de timer, arbejdsløse sendes i uddannelse, løntilskud og aktivering, tælles med til genoptjeningen.
  • Den gensidige forsørgerpligt skal fjernes.


Regeringen kan presses

Det udenomsparlamentariske pres kan tvinge regeringen til indrømmelser i de kommende finanslovsforhandlinger. Med et voksende pres bliver det meget svært for Thorning og Corydon at afvise et forlig med SF og Enhedslisten, som ikke i en eller anden grad finder en løsning på ”dagpengeproblemet”. Det er i den brede offentlighed – og især i det socialdemokratiske bagland – blevet det afgørende spørgsmål for regeringen (og dens fremtid).

I perioden januar 2013 – maj 2014 mistede i alt 41.028 deres dagpengeret. Det er en kendsgerning, som både SF, Enhedslisten og fagbevægelsen har sat og vil sætte fokus på i den kommende tid.

Den desperate kommentar fra uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen var, at SF og Enhedslisten lyver – for det er jo ikke alle, der står uden indkomst! Nej, hvad disse over 40.000 personer i dag beskæftiger sig med, og hvad deres nuværende indkomst er, er i sagens natur meget forskelligt. Det spænder lige fra ingen indkomst, over selvstændig virksomhed og efterløn, til nyt job. En del får den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som udfases med udgangen af 2015.

Den nyeste opgørelse fra samtlige a-kasser viser, at 16.000 ledige i september modtog den midlertidige ydelse, som regeringen strikkede sammen med Enhedslisten i maj 2013 – det vil sige kontanthjælp, men uafhængigt af ægtefællens indkomst.

De vil alle miste deres ydelse inden udgangen af 2015. Ud fra erfaringerne for, hvor mange der finder andet levebrød, vil det betyde, at over 10.000 vil stå uden indkomst eller komme på kontanthjælp.

Hvilke krav?
Kravet om en halvering af genoptjeningsperioden er det krav, som hidtil er slået bredest igennem.

Men Christian Juhl fra Enhedslisten advarer mod at tro, at et halvt års dagpenge kan klare alle problemer.

”Regeringen har regnet ud, at 18 procent af de ledige, der har mistet retten til dagpenge, havde mere end et halvt års arbejde på kontoen, da de røg ud. Det betyder at de ville have beholdt dagpengene, hvis genoptjeningsperioden var forblevet på et halvt år, som den var før VK-regeringen sammen med DF og de Radikale satte den op til 1 år. Det vil se væsentligt bedre ud, hvis man følger Enhedslistens forslag om at nedsætte genoptjeningsperioden til 3 måneder. Så ville tæt ved alle ledig kunne fastholde retten til dagpenge."

”Men hvis man vil sikre alle, der uden egen skyld har mistet deres arbejde, er det bedre med en kombination af initiativer, f.eks. en nedsættelse af genoptjeningskravet til 6 måneder kombineret med, at timer fra privat og offentlig løntilskudsjob tæller med i genoptjeningen” siger han.

”Det bedste, og det, som er Enhedslistens udgangspunkt, er selvfølgelig en jobgaranti til alle, der kan og vil arbejde, understreger Christian Juhl.

Enhedslisten lavede i forbindelse med sidste års finanslovsforhandling en beregning på 15 forskellige indsatsområder, der ville gavne lediges muligheder for dagpenge. Oversigten viser både effekten for de ledige og prisen for det enkelte tiltag. Oversigten er baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriet i efteråret 2013. Oversigten viser også, at pengene fra de mange og dyre midlertidige ordninger kunne række langt, hvis man i stedet for havde lavet permanente løsninger.

Notatet kan læses her

 

 

Opslået i Arbejdsmarked

single.php