I den forgangne uge har ikke blot de faglige organisationer meldt sig ind i kampen for en løsning på problemet med de op til 30.000 dagpengemodtagere, som står til at falde ud af systemet i 2013. Det samme har ledende socialdemokrater, som åbent har udfordret regeringstoppen med krav til lempelser i dagpengesystemet. Endda er det radikale bagland begyndt at røre på sig. Man plejer ellers at hævde, at det er lettere at få en sten til at græde…

 

Den 6. maj meddelte Metal, at de gerne så en løsning, hvor dagpengeperioden forkortes til 1½ år mod at få reduceret genoptjeningskravet til 13 uger. Metals udspil lignede mest af alt et koordineret indlæg i debatten, som skulle gøde jorden for, at regeringen – med henvisning til ”fagbevægelsen” – selv spillede ud med en løsning, som var endnu ringere. Imidlertid blev Metals udspil hurtigt afvist af både 3F, FOA og HK, som ikke ville acceptere en forkortelse af dagpengeperioden.

 

Kortere dagpengeperiode splitter kampen for et solidarisk dagpengesystem

Det var rigtigt og nødvendigt, at de øvrige faglige organisationer hurtigt afviste Metals udmelding om en kortere dagpengeperiode. En forkortelse af genoptjeningskravet til 13 uger ville ganske rigtigt være en stor gevinst for arbejdsløse lønmodtagere i de konjunkturafhængige brancher – især i den private sektor. Ganske rigtigt er genoptjeningskravet i dag blevet så skrapt, at det modvirker at arbejdsløse kommer ind i dagpengesystemet igen. Men ideen om, at med en forkortelse af genoptjeningsretten vil det være mindre vigtigt, hvor lang dagpengeperioden er, glemmer store grupper blandt de udfaldstruede. Bestemte lønmodtagergrupper i forskellige landsdele og i forskellige brancher, forventeligt især kvinder, vil nemlig ikke kunne få de 13 ugers arbejde og vil derfor bare blive smidt et halvt år tidligere ud af dagpengesystemet. Nogle af de svageste grupper vil altså med Metal-forslaget være meget ringere stillet, end de er i dag. Dermed vil Metals udspil splitte kampen for en holdbar og solidarisk løsning på dagpengeproblemet. Samtidig betyder en kortere dagpengeperiode, at arbejdsløse tidligere end nu tvinges til at underbyde kollegerne i kampen om de få jobs, som er udbudt. Altså ville presset på lønnen øges.

Løsningen er arbejde, uddannelse, kortere optjeningsperiode og længere dagpengeret
Den 7.maj meddelte seks folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne så, at de ville kræve en løsning på dagpengeproblemet. I en kronik i Politiken skrev Jan Johansen, at en omfattende omorganisering af hele dagpenge-systemet var nødvendig. Han foreslog, at retten til supplerende dagpenge skal være ubegrænset under en lavkonjunktur, optjening af dagpenge skal ske efter 13 ugers beskæftigelse, samt at uddannelsesindsatsen skal forbedres betydeligt. Der var således mange fornuftige bud i Johansens udmelding.

Samtidig satte Enhedslisten ekstra pres på regeringen, da folketingsgruppen meldte ud, at uden en holdbar dagpengeløsning til sommer ville partiet ikke love at stemme for regeringens udtalelse i afslutningsdebatten. Dermed kunne regeringen også risikere at komme i mindretal på et borgerligt modforslag.

Med udmeldingen viser Enhedslistens folketingsgruppe vejen for det pres, som græsrødder og fagligt aktive landet over må lægge på regeringen. Det er helt rigtigt set, at sætte regeringen stolen for døren og aftvinge den et kursskifte på dagpengespørgsmålet allerede til sommer. Ligeså vigtigt er det imidlertid, at partiet tydeligt viser hvilken ”holdbar løsning”, partiet afkræver regeringen. Det skal fortsat være tydeligt for alle, at Enhedslisten ikke går til regeringen med metal-pakken, men med krav om en solidarisk løsning, som virkeligt løser problemet. Kravet om, at ingen må falde ud af dagpengesystemet, eller om mindst en halvering af genoptjeningskravet og en genindførelse af fire års dagpengeret, må være omdrejningspunktet i sådan en udmelding.

 

Presset må styrkes nedefra

Alle de mange udmeldinger fra toppen af de faglige organisationer og politiske partier har skabt et pres på regeringen for at finde en løsning. Men for at regeringen skifter spor på dagpengespørgsmålet, skal der et stort folkeligt pres til.

Derfor må alle de faglige og sociale initiativer, som planlægges i de kommende uger, styrkes. Og Enhedslisten kan spille en afgørende rolle heri.

Den 25. maj går HK og en række andre fagforeninger på gaden over hele landet for at indsamle underskrifter under overskriften: ”Forlæng dagpengeretten”. Selv om kravene i HK’s underskriftindsamling faktisk ikke er lige så klare som overskriften, er dette en oplagt anledning for Enhedslistens afdelinger til at tage kontakt til de lokale fagforeninger for at lave møder, gå på gaden og lave andre events for at få flest mulige underskrifter.

Den 2. juni starter arbejdsløshedskaravanen i Ålborg og bevæger sig fra by til by for at ende København. Karavanen vil i hver by, hvor den stopper, deltage i arbejdsløshedsarrangementer. Disse arrangementer er en oplagt mulighed for at sende et klart signal fra til politikerne om en længere dagpengeperiode.

I de større byer er der dannet tværpolitiske arbejdsløshedsnetværk i lighed med Arbejdsløshedskaravanen. Solidaritet eller Frit fald i København, Esbjerg, Ålborg og Odense, samt Arbejdsløshedsnetværket i Århus er netværk, som arbejder på at aktivere arbejdsløse og lønmodtagere. Det er Enhedslistens opgave at bakke op om og opfordre sine medlemmer til at deltage også i disse brede initiativer.

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php