At nogle politikere er "chokerede" over, at Post Danmark er ved at gå fallit, kan ikke tages alvorligt. Politikerne har selv fremmet udviklingen, og er de chokerede, er det, fordi de ikke kan eller vil forestille sig, hvilke konsekvenser deres afgørelser har.

af Arne Lund

Midt i 90´erne blev postvæsenet omdannet til et statsligt A/S under navnet Post Danmark A/S. Af Fogh-regeringens grundlag fra 2001 fremgik det, at Post Danmark med tiden skulle privatiseres. (Her omtales kun Post Danmark, og ikke Post Nord, da den svenske afdeling ikke har de problemer, Post Danmark lider under).

For at gøre Post Danmark attraktiv påbegyndtes store ændringer: nedlæggelse af posthuse, drastiske effektiviseringer, afskedigelser af flere tusinde tjenestemænd, opskruet arbejdstempo mv.

I 2005 blev 22 procent af aktierne solgt til den engelske kapitalfond CVC for 1,27 mia. kr. Halvandet år efter havde fonden tjent 300 mio kr. på aktierne, samt et udbytte på 121 mio. kr.

Fire år senere – forud for fusioneringen med det statslige svenske Posten AB – steg Post Danmarks aktieværdi. En klausul i kontrakten med CVC betød, at staten måtte tilbagekøbe aktier fra CVC til over 5 mia kr. – fire gange så meget, som staten havde solgt dem for.

Digitalisering
I postforliget af 2008 aftale VK, SD, DF og Radikale at digitalisere al offentlig kommunikation, hvorved der kunne spares en mia. kr. om året. Omlægningen var et led i det neoliberale krav om effektivisering af den offentlige sektor. For neoliberalister er den offentlige sektor en byrde, der tærer på samfundets ressourcer.

Forliget blev til på baggrund af, at der siden 2000 var der sket et drastisk fald i den brevmængde, Post Danmark omdelte. (Staten bidrog yderligere til miseren ved bl.a. at fjerne portostøtten til foreningsblade.) Stedse flere husstande har i de sidste tyve år anskaffet sig pc´ere og mobiltelefoner. En EU-rapport placerer Danmark som det førende EU-land, når det gælder brug af computer- og mobilsystemer. Det var derfor en vis logik i, at også det offentlige tog den nye teknologi til sig.

Vores kommunikation er i dag hurtig, enkelt og miljøvenlig, kun få sender papirbreve. Når der kan sendes et uendeligt antal mails, næsten gratis, mens det koster 8-27 kr. for ét brev, da er valget let. Det er dét forhold, Post Danmark kæmper imod. De kan flytte postkasser ud til kantstenen og optimere arbejdsgange, men de vil aldrig kunne gøre det gratis.

Befordringspligt
Post Danmark blev ikke gearet til de nye tider, i stedet skulle virksomheden klare sig i en skærpet konkurrence. Dels med den digitaliserede kommunikation, og dels med udenlandske pakke-tjenester (ejet af udenlandske postvirksomheder!), der kom til landet i disse år. Det eneste Post-Danmark fik lov til at beholde af sit tidligere monopol, var befordringspligten for breve under 50 gram – indtil 2019 har EU-Kommissionen bestemt.

Befordringspligten sikrer, at alle kan få breve og pakker til samme pris, uanset hvor man bor, samt at der er postkasser overalt. Overlades dette til markedskræfterne, så sætter det yderligere gang i fraflytningen fra de tyndtbefolkede dele af landet.

Den delvis privatisering og fusionering med Post Sverige har været et flop. I dag står Post Danmark og mangler ca. 2,3 mia kr. – måske mere? – for at kunne fortsætte driften. Over de næste tre år, skal der fyres ca. 4.000, eller en næsten halvering af arbejdsstyrken.

Vejen til privatisering
At nogle politikere er "chokerede" over, at Post Danmark er ved at gå fallit, kan ikke tages alvorligt. Politikerne har selv fremmet udviklingen, og er de chokerede, er det, fordi de ikke kan eller vil forestille sig, hvilke konsekvenser deres afgørelser har.

Hvordan forestiller politikerne sig, at Post Danmark skal kunne varetage befordringspligten af små breve, og samtidig være rentabel, når der er forpligtelser for 3.250 tjenestemænd, samt for de tidligere ansatte tjenestemænds pensioner?

Hvordan skal Post Danmark kunne få det til at løbe rundt, når der i 2015 var et underskud på 223 mio kr., samtidig med, at staten hev 795 mio kr. ud af virksomheden? Siden 2010 har staten lænset Post Danmark for 3,26 mia kr. – de penge kunne Post Danmark godt bruge nu for at få balance i økonomien. Endnu et eksempel på, at staten opfører sig som en kapitalfond af de værste, hvor man øver vold mod virksomheden og dens medarbejdere samtidig med, at der skæres ned på servicen og priserne sættes op.

Strategien er klar: Den offentlige service skal forringes i en sådan grad, at brugerne til sidst råber på "privat" service, "for den kan man da stole på". Bekvemt glemmes, hvor mange "private", der enten går fallit, eller kun kan få det til at løbe rundt ved at forringe vilkårene for de ansatte og/eller forringe servicen, efter at det offentlige tilbud er ophørt.

Forringelser i postservicen

  • Bortfald af 2. ombæring
  • Postkassen i stueetagen eller ved havelågen
  • Lukning af alle posthuse, på nær fire. I stedet er der ca. 1.100 postbutikker i fx det lokale supermarked
  • Længere til nærmeste postkasse, der ofte ikke tømmes dagligt
  • Drastiske portoforhøjelser samtidig med løbende serviceforringelser
  • Længere omdelingstid

Det ser altså ikke for godt ud for det førhen så folkekære postvæsen. I CEPOS og Dansk Erhverv er der udtalt forventning om snart at slippe af med endnu offentlig ejet virksomhed.

Det må ikke ske! Samfundet og den enkelte er fortsat afhængig af en landsdækkende postservice. Ikke alle er on-line, ca. 30 procent af os, mest ældre, har enten ikke adgang til en pc´er, eller også kan de ikke brug en. De har krav på kunne kommunikere med omverden pr. "sneglepost".

Regeringens bud på en løsning fortoner sig i det uvisse. At fyre tjenestemændene er kun muligt, hvis disse frikøbes med tre års løn pr. ansat. Pris: 6 mia kr.

Regeringen vil helst sælge Post Danmark. Til hvem? Til Deutsche Post, der heller ikke har det for nemt? På den anden side er man godt klar over, at befordringspligten i så tilfælde kan komme i fare, og at dét kan koste stemmer.

Så er der kravet om, at Post Danmark skal drives som det svenske postvæsen. Heller ikke det lader sig gøre. Sverige er ikke så digitaliseret som Danmark, og alene derfor omdeles der betydeligt flere breve – det giver lavere stykomkostninger pr. brev.

Nytænkning
Kriser kan være afsæt for nytænkning. Post Danmark vil ind på den konkurrenceudsatte del af forretningen ved at kunne befordre flere pakker – et område i enorm vækst takket være e-handel. Sammen med pakkerne medtages de breve, der er. Dermed kan der komme en sund økonomi i virksomheden. Det går dog imod regeringsgrundlaget, der ikke accepterer, at statslige virksom-heder konkurrerer med "private".

Et sådan udvikling er ved at vinde indpas i andre europæiske landes postvæsner, der befinder sig i samme situation som Post Danmark. Modellen vil dels sikre, at der fortsat er et offentligt ejet post-væsen, og samtidig sikre, at de ansatte og postvæsenets brugere ikke endnu en gang betaler prisen for forringelserne. Da "private pakketjenester i vid udstrækning betjener sig af uorganiseret arbejdskraft, underentreprenører og ikke tager hensyn til fx hviletidsbestemmelser, så kræver det en forøget indsats mod social dumpning.

Det er måske ikke den billigste løsning, men til gengæld sikres den landsdækkende service, som et moderne velfærdssamfund ikke kan være foruden.

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com