Den store overraskelse i Spanien ved EU-Parlamentsvalget var det nye venstrefløjs-initiativ Podemos, som fik otte procent og 5 af 54 pladser. Men det ser ud til, at partiet har endnu mere vind i sejlene.

Hits: 84

En meningsmåling i slutningen af august gav Podemos opbakning fra 21,2 procent af vælgerne, mens socialdemokraterne i PSOE stod til 22,3 procent og den kommunistisk ledede Izquierda Unida kun fik 4,1 procent.

Samtidig med at Podemos-grupper skyder op overalt i landet, tyder det også på, at den typiske vælger ikke er en ung ”indignado” (besætter), men at man tiltrækker vælgere i alle aldre og befolkningslag.

Fremgangen stiller Podemos over for en enorm udfordring. Der er stadig tale om et meget løst struktureret initiativ, med omkring 100.000 medlemmer og over 500 lokalgrupper, som nu skal konsolidere sig for at kunne blive en afgørende kraft i den bevægelse, der er nødvendig for at stoppe nedskæringer og korruption i Spanien.

15. september startede en afklaringsproces med lokale diskussioner af tre dokumenter om etiske principper, politisk linje og organisatoriske regler. Diskussionerne munder ud i en ”Folkeforsamling” den 18-19. oktober og valg af ledelse i midten af november.

Podemos skal også snart finde ud af, hvordan man deltager i de lokale, regionale og nationale valg, som finder sted de næste to år.


Herunder bringer vi det manifest, som blev offentliggjort i januar 2014, og som dannede grundlag for dannelsen af PODEMOS op til valget til Europa-Parlamentet i juni.

Vend vreden til politiske forandringer

Dette er en oversættelse af et manifest med titlen Mover Ficha, der bogstaveligt betyder at flytte en brik på et brætspil, som i skak, men bedst kan oversættes som at lave et træk. Den engelske tekst findes på hjemmesiden Cunning Hired Knaves

Ligesom med andre øjeblikke i historien, ser vi i dag et europæisk kontinent nedsunket i rådvildhed. Mens et flertal med nostalgi ser tilbage på den fortid, som er tabt, viser visse magtfulde mindretal, uden andre kriterier end egen overlevelse, at berigelsen er deres fane og straffrihed deres horisont. Aldrig i Europa har så mange mennesker været utilfredse med deres tab af rettigheder, og aldrig har der på samme tid været så få parlamentariske perspektiver for at anfægte denne skandale på en måde, der skaber begejstring og mulighed for både at repræsentere det flertal, som er under angreb, og samtidig mulighed for en engageret og effektiv administration, der kan realisere de bedste ideer. Mange finder det uacceptabelt, at i den største krise i systemet siden krakket i 1929, står de kræfter, der hævder være progressive, magtesløse, og dømmer derved flertallet i vores lande til en form for melankoli, der fører til resignation og politisk depression. Men vi har været igennem værre tider og har været i stand til at overvinde vanskelighederne. Hvorfor skulle det være anderledes nu?

Valget til Europa-Parlamentet vil blive afholdt på et tidspunkt med en dyb legitimitetskrise for EU. Her i landet står vi med den største brist på troværdighed for det regime, der blev født ud af 1978-forfatningen. Bevægelser født af politisk vrede, som 15M-bevægelsen (”indignados”-bevægelsen, som startede den 15. maj 2011, o.a.) forbandt sig med en klar folkelig vilje: nej til at ofre demokratiske rettigheder på markedets alter, et marked drevet af spekulation og plyndringer. Regeringens afmagt eller fravær af ansvar, de regerende politiske partiers vilkårlige uduelighed, forvandlingen af parlamenter til bureaukratiske organer frataget politisk magt og fagforeningernes sløvsind, alt dette har efterladt borgerne til deres egen skæbne.

Som i så mange andre lande er forvirringen blevet brugt til at overføre privat gæld til det offentlige, til at overføre fælles goder, der er opbygget gennem årtier, til private interesser, og til at bruge det, der er tilbage af de offentlige midler, til finansiering af snævre og private forretningsinteresser. Vi står over for et finansielt statskup mod befolkningerne i den sydlige del af Eurozonen. De ansvarlige sælger ud af landet og smadrer vores fremtid. Den øgede undertrykkelse (med mere autoritære love, højere bøder i en situation med økonomisk forarmelse, og endda begrænsninger i udøvelsen af de borgerlige og politiske rettigheder), er det sidste element i et landskab, hvor de sociale og kønsrelaterede uligheder vokser, og der sker en øget udplyndring af naturressourcerne. Det er ikke underligt at se den åbenbare pessimisme og defaitisme blandt folk, som imidlertid kun har brug for en gnist af begejstring for at komme ud af håbløshedens fælde.

Den borgelige sikkerhedslovgivning (som gør protestformerne indført af 15M til strafbare handlinger), genindførelsen af undertrykkelsen af kvinders frie valg (til abort, o.a.), indskrænkning af demokratiet på det lokale politiske niveau, øget kontrol over kommunikationsmedier og kontrol med retsvæsenet søger at skabe et scenario, hvor frygten suspenderer demokratiet. Fremgangsmåder på vejen til autoritære regimer, som er pakket ind i stadigt mere indholdstomme valgprocesser. Giver det mening, at de 90 procent af befolkningen, der lider under denne politik, ikke bør have adgang til værktøjer, der kan skabe en lysere fremtid?

Men det er ikke sandt, at vi er dømt til nederlag. På trods af deres bestræbelser, kan vi se, at denne mur ikke er ubrydelig, og at det er muligt nedefra at sætte en stopper for disse processer, der er ved at demontere vores demokratier. I dag er vores krav om en politik, der går tilbage til gaderne, som taler som det flertal af befolkningen, der har fået nok, en realitet. Vores krav om en større gavmildhed fra de valgte politikere, for en større horisontalitet og gennemsigtighed, for en tilbagevenden af de republikanske værdier af offentlig dyd og social retfærdighed, for anerkendelse af vores internationale eller multikulturelle virkelighed – det er mere virkeligt end nogensinde.

Det er årtier siden, at vores ønske om at træffe vores egne beslutninger og besvare vores egne spørgsmål har været så ægte. Eliten kører os i afgrunden til fordel for sine egne egoistiske behov. Løsningen kan kun komme fra almindelige mennesker, som det skete med forsvar for arbejdspladser, blokering af tvangsudsættelser, eller garantien for at modtage offentlige ydelser: små, men betydningsfulde sejre. Folkelig mobilisering, civil ulydighed og tillid til vores egne evner er afgørende, men det er også vigtigt at smede nøgler til at åbne de døre, som de ønsker at lukke os inde bag: at bringe stemmer og krav til institutionerne fra dette sociale flertal, der ikke længere kan vedkende sig hverken EU eller et korrupt regime, der ikke har mulighed for at forny sig selv.

I det kommende valg til Europa-Parlamentet er der behov for et kandidatur, der tilbyder sig til den bølge af folkelig harme, der forbløffede verden. Vi er glade for at se fremgangen for venstrekræfterne, men vi er bevidste om behovet for at gøre noget mere for at sætte gang i de ændringer, vi har brug for. Det er på tide at vise mod og ikke tillade lukning af det vindue af muligheder, som engagementet hos så mange gode mennesker har åbnet. Vi har brug for et kandidatur for enhed og for et brud, ledet af folk, der forholder sig til politik på en ny måde, og som kan udgøre en reel trussel mod PP ’s og PSOE’s to-parti regime og mod dem, der har taget vores demokrati som gidsel.

Et kandidatur, som ikke bare går efter at kunne styre det, der er offentligt, men som også kan inddrage flertallet i udformningen af deres egen fremtid. Et kandidatur, der forholder sig til de unge mennesker, som nu igen bliver opfordret til at rejse ud af landet, til arbejdstagere, der dag for dag ser deres rettigheder smuldre, til kvinder, der tvinges til at gå tilbage til at kræve det, der naturligt burde være deres, til ældre, som opdager at det ikke er nok at have kæmpet og arbejdet i en menneskealder. Et kandidatur, der går længere end til de rum, der allerede er erobrede og formår at overvinde den nuværende lammelse. Et kandidatur, der skaber den bevægelse, der forvandler pessimisme til optimisme og utilfredshed til folkelig vilje til forandring og demokratisk åbenhed.

1. Et kandidatur til genopretning af folkelig suverænitet: Det er borgerne, der skal bestemme, ikke det egoistiske mindretal, der har bragt os til, hvor vi er nu. Folkets behov kommer i første række. Stramninger og nedskæringer kvæler økonomien og vores liv. Der skal være en undtagelse fra artikel 135 i den spanske forfatning og et moratorium i form af en gælds-revision, der bestemmer, hvilke dele af gælden, der er legitim; illegitim gæld skal ikke betales. Der er behov for en alternativ politik for at etablere en skat på finansielle transaktioner og kontrol med kapitalbevægelser, sammen med en nationalisering af den private banksektor. Disse regeringer i vores land, der har taget forskrifterne for nedskæringer til sig, er et bevis på, hvor ubrugelige de er til at løse folks problemer. Vi ønsker derfor et kandidatur, der afviser de nedskæringer, der bliver anvendt i form af stramninger i Partido Popular-regeringen, men også af PSOE og andre partier i forskellige selvstyrende regioner. Vi ønsker et andet Europa, et retfærdigt Europa, et Europa med rettigheder og demokrati, ikke et Europa med plyndring af og foragt for befolkningerne.

2. Et kandidatur, som konfronteret med regeringer, som tjener et 1 procents-mindretal, opfordrer til et "ægte demokrati" baseret på folkets suverænitet og folkets ret til at bestemme sin fremtid frit og i solidaritet. Demokratiet har intet at frygte fra os demokrater; Vi er glade for, at skotske og katalanske folk kan tale og sige, hvilken fremtid, de ønsker. Et kandidatur, der støtter den vejledende afstemning i Katalonien den 9. november.

3. Et kandidatur, der forsvarer anstændige lønninger og pensioner og en progressiv beskatningsordning, således at de, der har mest, betaler mest. Et, der går efter skattesvig, der afviser afskedigelser i overskudsgivende virksomheder, og som står for deling af alle job, herunder husligt arbejde og ulønnet omsorgsarbejde. Det er vigtigt at forsvare anstændige arbejdsvilkår for unge, som er dømt til evig usikkerhed eller landsforvisning.

4. Et kandidatur for retten til en anstændig bolig. Der skal være et program til at bygge almene boliger, samt en model for en rimelig og billig husleje. De menneskelige tragedier i form af udsættelser kan og skal bringes til ophør, ved at suspendere hver enkelt udsættelse og ved at godkende tilbagevirkende overgivelse af huse som betaling, som krævet af Fogedforretningernes Ofres Platform.

5. Et kandidatur, som afviser enhver form for privatisering af offentlige tjenester og fælles goder: uddannelse, sundhed, retsvæsen, transport, information, boliger og kultur, der står for omorganisering på alle disse områder, med en demokratisk styreform. Det er rettigheder og skal være under offentlig kontrol. Et kandidatur, der står for et radikalt demokrati, hvor bindende folkeafstemninger og folkelige lovgivningsinitiativer udgør en vigtig del af en ny retsorden efter en konstituerende proces.

6. Et kandidatur der bekæmper kønsbaseret vold og forsvarer kvinders rettigheder over deres egen krop, og som sådan, ret til at beslutte, om de ønsker at afslutte deres graviditet eller ej. Og som også forsvarer frihed til seksuel orientering og identitet mod enhver form for diskrimination og homofobi. Et kandidatur for ubrydelig ret til at være og til at elske, som man ønsker.

7. Et kandidatur, der søger en ændring i produktionsmodellen, så den er til gavn for mennesker, gennem en økologisk omstilling af økonomien gennem nationalisering og socialisering af energivirksomheder, og gennem fødevaresuverænitet.

8. Et kandidatur som forsvarer borgerrettigheder for alle, og kræver ophævelse af udlændingelovgivningen. Et kandidatur for et land, hvor alle er borgere og ingen er usynlige, fanger af grov udnyttelse, forfølgelse eller marginalisering som følge af institutionelt fremmedhad.

9. Et kandidatur, der afviser militære interventioner, der går ind for exit fra NATO og er en fast forsvarer af relationer mellem folkene, der bygger på solidaritet.

10. Et kandidatur, der er resultatet af en åben inddragende proces for borgerne, i udarbejdelsen af sit program og i sammensætningen af sin liste, baseret på kriterierne i tilstedeværelsen af sociale, politiske og kulturelle aktivister, med rotationsordninger og indkomst svarende til den gennemsnitlige løn. Et kandidatur med forpligtelse til gennemsigtighed og ansvarlighed, med finansielle ressourcer, der er uafhængige af den private banksektor og lobbygrupper.

De af os, der underskriver dette manifest er overbeviste om, at nu er det tid til at gøre et skridt fremad, og at ved at gøre dette vil mange flere slutte sig til os. Dem i toppen fortæller os, at intet kan gøres bortset fra at resignere, og i bedste fald vælge mellem de samme farver som altid. Vi synes, det ikke længere er tiden til at give op, men til at tage et stort skridt fremad og gøre det sammen ved at tilbyde værktøjer til vrede og ønsket om forandring. I gaderne har vi gentagne gange hørt "si, se puede" ("Ja, det kan det gøres"). Vi siger: "Podemos" ("Vi kan gøre det").

Manifestet er oversat fra engelsk af Ebbe Rand Jørgensen.

Spansk version her!

Opslået i Sydeuropa

single.php