Politiets Efterretningstjeneste har netop udsendt en årsrapport, hvor de fortæller, at truslen om vold og terror kommer fra venstrefløjen, og faren fra højreekstremister er betydeligt mindre. Måske er det sådan en særlig form for international solidaritet med alverdens efterretningstjenester.

 

De stiller sig ubetinget bag spion-kammeraterne i Norge, som havde travlt med venstreorienterede og islamister, mens Anders Breivik forberedte massakren på unge socialdemokrater og bombeattentatet mod regeringskontorerne. Helt aktuelt får PET på den måde markeret den ubrydelige loyalitet med deres tyske venner, der ikke kunne foregribe en organiseret nynazistisk mordkampagne mod indvandrere, og som måtte bruge næsten 10 år på at opklare den. Mens PET’s årsrapport bliver distribueret, spreder mistanken sig om, at agenter fra den tyske efterretningstjeneste har været medvirkende til mordene.

At efterretningstjenesten også i Danmark sætter kikkerten for det blinde øje over for den yderste højrefløj, holder hånden over den og ligefrem samarbejder med den, er ikke nyt.
Der har været afsløringer af, hvordan PET sendte højreekstremister ind som agenter i venstrefløjs-organisationer.
Da et medlem af IS og aktiv anti-racist i 90’erne blev dræbt af en brevbombe, fandt PET og kriminalpolitiet aldrig den skyldige, men de havde også travlt med deres latterlige fantasier om, at offeret selv havde rodet med bomber, eller at andre venstreorienterede havde sendt bomben.
Også i dag slipper nynazister af sted med overfald på venstreorienterede.

Heller ikke den internationale agent-solidaritet ligger PET fjernt. I årevis havde de afsat et fast plads i hovedkvarteret til den israelske efterretningstjeneste Mossad. Det demokratiske sindelag hos de regimer, de udveksler informationer med, har aldrig spillet nogen rolle.
Senest er det kommet frem, hvordan en engelsk agent, Mark Kennedy, infiltrerede ungdomshuset og mobiliseringerne op til klima-topmødet og videresendte sine informationer til PET. Men Mark Kennedy nøjedes ikke med at være til stede, lytte og rapportere. Ifølge vidner var han en af de mest ivrige til at opildne til voldelige aktioner og brud mellem de mest militante og de mere fredelige dele af bevægelsen.

I det hele taget har PET for alvor formået at bringe sig i søgelyset på det seneste. På grundlag af tjenestens manglende sikkerhedsgodkendelse af Henrik Sass-Larsen måtte han opgive at blive minister. Hvad PET anklagede eller mistænkte ham for præcist og på hvilket grundlag, har han ikke kunnet få at vide. Dermed delte han skæbne med mange andre, der har søgt job, som kræver sikkerhedsgodkendelse.

Folketinget har i nærmeste fremtid muligheden for at rydde op i PET. Folketinget skal nemlig vedtage en "beretning" om PET-Kommissionens rapport. Sådan en beretning var 99 % klar, da valget blev udskrevet. Men hvis det er den beretning, som det nye folketing arbejder videre med, kommer alt til at fortsætte som hidtil.
Ganske vist kritiserer beretningen skarpt PET’s omfattende registreringer i strid med de siddende regeringers erklæringer. Det er godt, at der står det. Men det var næsten også så åbenlyst, at det var umuligt at konkludere andet. Til gengæld har Folketingets flertal (dvs. alle minus Enhedslisten) ikke kunnet tage sig sammen til at støtte PET-Kommissionens mindretal og fastslå, at PET’s registreringer var ulovlige, og at en række ministre vidste det.
Folketingets flertal vil heller ikke fastslå, at PET-Kommissionen ukritisk videreformidler PET’s forvrængede billede af venstrefløjen.
Endelig berører folketingsflertallet slet ikke det grundlæggende problem, som PET-Kommissionens rapport illustrerer – på linje med andre kilder – men som Kommissionen overhovedet ikke reflekterer over: At PET er baseret på en syg kultur og selvopfattelse, der går ud på, at PET ved, hvad Danmark har brug for, også selv om befolkningsflertallet, Folketinget og regeringen mener noget andet. Det, som Danmark ifølge PET har brug for, er at blive låst fast i det nuværende samfundssystem, med de nuværende magtforhold og med en ubetinget binding til USA og NATO. Ethvert brud med denne ideologi er illegitimt og må bekæmpes – uanset om det foregår inden for lovens rammer eller ej.

Med de seneste informationer og afsløringer har vi endnu engang fået bekræftet, at hemmelige efterretningsvæsener som PET altid vil være en trussel mod demokratiske rettigheder og mod mennesker og organisationer, som er utilfredse og kritiske over for tingenes tilstand og magthaverne.
Det vil de være, uanset hvem der sidder i regering, uanset lovgivningen, uanset officielle erklæringer. Det er en indbygget dynamik i en selvstændig og hemmelig politi-enhed.
Venstrefløjen må derfor have som mål at nedlægge PET. Den efterretningsaktivitet, der er nødvendig i forhold til reelle trusler om terrorisme, må overtages af de relevante afdelinger i politiet.
Så længe PET eksisterer, består opgaven i at fastholde og udbrede en grundlæggende mistillid til dem og begrænse skaden ved at:
– afsløre flest mulige af deres aktiviteter
– afsløre den politiske dobbeltmoral – kontrasten mellem det erklærede demokratiske sindelag og den faktiske praksis
– forsvare overvågningens ofre
– kræve åbenhed og mere åbenhed – herunder de overvågedes ret til at se, hvad PET har registreret dem for.
– kræve kontrol og mere kontrol, så der er større chance for, at deres metoder og deres politiske tilbøjeligheder bliver kendt af offentligheden.

SAP’s forretningsudvalg, 19. november 2011.

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php