Fra 1. juli kan tusinder af udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse se frem til at kunne bo permanent i Danmark. Det vil give ”nye medborgere” mulighed for at leve i større tryghed og bane vejen for, at de senere kan søge dansk statsborgerskab.

Der er tale om et reelt og vigtigt fremskridt, når Folketinget efter alt at dømme snart vedtager L 180 om ændring af udlændingeloven. Mange udlændinge, som i en årrække har boet, arbejdet eller studeret i Danmark – det vil sige i praksis er medborgere her i landet, kan i fremtiden søge om permanent opholdstilladelse i stedet for at søge om at forlænge den midlertidige opholdstilladelse (i lovsprog benævnt tidsubegrænset og tidsbegrænset opholdstilladelse).

I praksis er det som regel problemfrit at få en tidsbegrænset opholdstilladelse forlænget – bortset fra at det koster et par tusinde kroner. Men hvis forudsætningerne for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, for eksempel ved skilsmisse fra en dansker, eller hvis forholdene i en flygtnings hjemland forbedres, kan opholdstilladelsen ophæves. Man lever altså i en konstant risiko for at miste retten til at bo i Danmark. Dertil kommer risiko for udvisning. Permanent opholdstilladelse giver derfor en helt anden tryghed, og er desuden forudsætningen for, at man kan søge om dansk statsborgerskab.

Som med den netop vedtagne lov om familiesammenføring er der tale om, at regeringen nu fjerner de seneste og skrappeste stramninger, som blev indført under VKO-regimet. Men de nye regler betyder langt fra, at vi er tilbage til tiden før 2001, hvor man normalt kunne få permanent opholdstilladelse i Danmark efter at have boet i landet i tre år. Danmark vil også med de nye regler have væsentligt skrappere krav end i vores nabolande. I Norge er forudsætningen for permanent opholdstilladelse, at man har boet tre år i landet og har modtaget undervisning i norsk (eller samisk). I Sverige får man automatisk permanent opholdstilladelse efter fem års legalt ophold i landet.

Pointsystemet forsvinder
Lovforslaget indebærer først og fremmest afskaffelse af det nuværende pointsystem, som blev indført for to år siden under den tidligere regering. Det betød, at udlændinge skulle skaffe sig 100 points i kraft af danskkundskaber, arbejdserfaring og ”aktivt medborgerskab” – sidstnævnte for eksempel dokumenteret i den såkaldte Medborgerskabsprøve, som nu afholdes for sidste gang den 1. juni. For Dansk Folkeparti var formålet at sikre et system til fordel for velfungerende og højtuddannede udlændinge (læs: udlændinge med vestlig baggrund), men som gjorde det meget svært for folk med svag boglig baggrund (læs: udlændinge fra den tredje verden).

Såvel S, SF, Enhedslisten og R stemte dengang imod loven, men for første gang hed det nu fra de to førstnævnte: ”At indføre et pointsystem for opnåelse af permanent opholdstilladelse er med S og SF’s øjne som udgangspunkt en god idé.” Især mente de to partier, at uddannelse burde give points på lige fod med arbejde.

Muligvis var der tale om et ynkeligt forsøg på at vise vælgerne, at ”oppositionen” skam også stiller skrappe krav til udlændinge, – som i virkeligheden ikke var alvorligt ment, eller også har S og SF bøjet sig for de Radikale (og Enhedslisten), da regeringsgrundlaget blev skrevet. I hvert fald forsvinder pointsystemet nu helt og aldeles.

Regeringen foreslår i stedet, at permanent opholdstilladelse kan tildeles, hvis man har boet lovligt i Danmark i mindst 5 år, at man som minimum har bestået Prøve i Dansk 1, og at man har været i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år (både deltids- og fuldtidsbeskæftigelse medregnes). Dertil kommer forskellige andre krav om ikke at have modtaget offentlig hjælp, ikke have begået kriminalitet osv.

Et år mere
Overordnet set vil de nye regler gøre det meget nemmere at opfylde betingelserne i forhold til nu, men minimumsperioden for ophold er dog forlænget med et år – fra de nuværende 4 til 5 år. Det vil ifølge forslaget være nødvendigt for at opfylde de øvrige krav til integration – sprogkundskaber og arbejde eller uddannelse. Før pointsystemet blev vedtaget, gjaldt dog en minimumsperiode på 7 år.

Minimumskravet om bestået eksamen i Dansk 1 åbner mulighed for, at også folk med en svag uddannelsesmæssig baggrund har en chance, for eksempel folk der kommer til Danmark som analfabeter. Tidligere var kravet eksamen i Dansk 2 (som de fleste kan bestå efter 2-3 års undervisning, hvis man har en grundlæggende skolebaggrund fra sit hjemland).

Arbejde og uddannelse
Den største hindring for en permanent opholdstilladelse vil utvivlsomt være kravet om 3 års arbejde eller uddannelse inden for de seneste 5 år.

Det er et fremskridt, at uddannelse sidestilles med arbejde. Men definitionen af uddannelse indebærer en forskelsbehandling, som betyder, at personer med svag skolebaggrund som må slide hårdere og længere for at nå til en egentlig erhvervsuddannelse. Det ville have været rimeligt at medregne en indsats for at forbedre danskkundskaber.

Dertil kommer arbejdskravet, som i den nuværende økonomiske krisetid vil fungere som en effektiv bremseklods for rigtig mange udlændinge. Særligt udlændinge, som taler og/eller skriver dårligt dansk, har svært ved at finde arbejde, som konjunkturerne er i dag. Ofte vil de være de første, der får en fyreseddel.

Et alternativt krav kunne være, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Undtagelser
Der gælder en række undtagelser for flygtninge og for udsatte personer. Men dispensationsbestemmelserne er i det nye lovforslag så snævre, at det udelukker meget sårbare mennesker.

Forslaget ville række en hånd ud til disse mennesker, hvis det giver mulighed for dispensation, så kravet om arbejde eller uddannelse bortfalder eller nedsættes. Dette var delvist gældende, før den nuværende lov blev vedtaget i 2010.

Opslået i Anti-racisme, Dansk politik

single.php