Mette Frederiksen er gået i valgmode, og SD er fremkommet med et nyt forslag: Tidlig folkepension for de ”mest nedslidte”. Hvad ”tidlig” og ”mest nedslidt” vil sige, vil hun foreløbig ikke ud med.  Hvad skal der ske med førtidspensionen, som i dag dækker de ”mest nedslidte”?

 

Det må vi vente med at se til efter valget, siger Mette Frederiksen [1].

 

Der er mange spørgsmål og få svar.

 

Nedenfor har jeg ikke bare prøvet at finde ud af, hvad det aktuelle forslag måske vil betyde, men prøvet at finde ud af, hvad den forhøjede pensionsalder vil betyde for ”almindelige menneskers” chancer for at få en pensionisttilværelse – med eller uden pension for ”mest nedslidte”.

 

Socialdemokraternes projekt må koste op til 3 mia. kr. [2], så hvis man regner ældrechecken med til folkepensionen, svarer det til, at cirka 17.300 personer kan nyde godt af ordningen. Det må formodes at være de ældste på arbejdsmarkedet, der bliver omfattet af ordningen, og pt. (4. kvt. 2018) udgør gruppen af borgere mellem 60 og 74 i alt knap 1 million mennesker.

 

Erstatter førtidspension
Socialdemokraterne regner altså med, at ordningen kan komme cirka 1,7 procent af aldersgruppen fra 60 til 74 til gode. Dog ikke helt… Man skal nemlig kunne ”visiteres” til ordningen, hvis man i øvrigt er ”mest nedslidt”. Dvs. at man må gå ud fra, at ordningen i vidt omfang vil komme til at erstatte førtidspensionen. I betragtning af, at der i gruppen 60 – 64 årige er over 54.000 førtidspensionister i 2018 og der er lidt over 210.000 mennesker på førtidspension i alt, må man nok sige, at forslagets økonomiske ramme forslår som et plaster på en brækket ryg [6].

 

Førtidspensionen er højere end folkepensionen, så der ligger naturligvis en vis besparelse i forslaget. Hvis den besparelse anvendes til mest-nedslidspensionen, vil antallet af modtagere selvfølgelig stige en smule. Men det kan også være en ren besparelse for staten.

 

Hvem får en alderdom?
Kigger man på pensionsalder og den forventede levealder står det klart, at pensionisttilværelsen ikke er noget for de arbejdende klasser. FN har leveret data over den forventede levealder for forskellige aldersgrupper i Danmark [3], og på grafen nedenfor har jeg sammenholdt levetiden med pensionsalderen:

Tallene er baseret på totalbefolkningen – uanset køn, uddannelse, arbejde osv. osv. Alt sammen ting, der betyder rigtigt meget for ens forventede levealder.

 

Det er ikke så ligetil at finde tal for den forventede levealder fordelt på uddannelse og arbejdsliv, men der findes en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2012 [4], der siger noget om den forventede restlevetid for 30-årige, fordelt på erhverv.

 

Det er ikke helt det samme, men undersøgelsen kan bruges som udgangspunkt.

 

Nedenfor vises den forventede gennemsnitlige tid som pensionist:

Uden at skamride AE-undersøgelsens resultater, tror jeg godt, at jeg kan sige, at kvinder skal lægge to år til den forventede levealder og mænd skal trække to år fra den forventede levealder. Ufaglærte skal trække 2,5 år fra levealderen og folk med universitetsuddannelser skal lægge 2,5 år til. Tillæg og fradrag skal akkumuleres, så en ufaglært mand skal altså trække cirka 4,5 år fra den forventede levealder, mens en universitetsuddannet kvinde kan lægge 4,5 år til. (Det er meget cirka-tal og selvfølgelig et gennemsnit, mange andre faktorer spiller ind på folks individuelle levetid).

 

Af ovenstående kan man se, at ufaglærte mænd i stor stil vil dø, længe før de når pensionsalderen, og at ufaglærte kvinder født efter 1983 – alt andet lige – højst vil kunne regne med nogle få måneder på pension.

 

Det bliver meget værre
Der er imidlertid ingen grund til at tro, at ”alt andet vil være lige” – tværtimod. Forskellen på levetiden for rig og fattig bliver større og større, med nærmest ufattelig fart.

 

I 2013 udgav Sundhedsministeriet pjecen ”Sundere liv for alle”[5], hvor sundhedsminister Astrid Krag (eller en af hendes håndgangne embedspersoner), skriver følgende i forordet: ”I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end den fattigste fjerdedel. For 25 år siden var den forskel blot 5,5 år.”

 

Astrid Krag ønskede angiveligt at vende denne udvikling. Midlet var at give 120 mio. kr. til ”partnerskaber” mellem virksomheder, brancheorganisationer, interesseorganisationer og foreninger, og uden at kende resultatet af indsatsen i detaljer vil jeg vædde på, at pengene er modtaget med kyshånd i diverse virksomheder og foreninger, men jeg tror ikke rigtigt på, at den negative udvikling er vendt.

 

De børn, der startede i 1. klasse i sommers kan se frem til 68 år på arbejdsmarkedet.  Mon ikke langt, langt de fleste – uanset uddannelse i øvrigt – vil være totalt slidt ned til sokkeholderne efter 68 år på arbejdsmarkedet?

 

De der i fremtiden kommer til at få glæde af de offentlige pensionsordninger, bliver de klasser og samfundslag, der har råd til at lade sig ”selvpensionere” når de er i starten og midten af 60’erne. Lige fra ledende bankfolk og tandlæger, til spekulanter og heldige (og/eller dygtige) selvstændige. Altså de samme grupper, som også i dag holder liv i landets golfklubber.

 

Almindelige dødelige kommer til at være netop det – døde.

 

Ingen torne uden roser
Der er selvfølgelig også nogen, der får glæde af den forhøjede pensionsalder. Først og fremmest pensionsselskaberne. De vil få råderet over befolkningens opsparinger i op mod 8 år mere, end de har nu. Og det er noget, der virkeligt batter. Ser man på pensionsopsparingens størrelse, er tilvæksten (naturligt nok, det er en matematisk naturlov) langt størst i den sidste ende af opsparingsperioden. Når perioden forlænges, vil formuerne vokse eksponentielt.

 

Det er det private erhvervsliv, der nyder godt af størstedelen af vores opsparinger, så der vil være en ordentlig kage til uddeling her i form af lån og investeringer.

 

Og modsat af hvad de fleste tror, så havner indtægten fra pensionsformuerne ikke kun i pensionisternes lommer. Ethvert selskab benytter sig af en skov af ”formueforvaltere”, firmaer, der foretager de konkrete investeringer. De skummer også rigtigt meget fløde.

 

Hvor blev arbejdsmarkedspensionen af?
Siden midten af 80’erne har flere og flere fået en ”arbejdsmarkedspension”. Dvs. vi har afleveret en del af vores løn til pensionsselskaber, der derefter har investeret i diverse mere eller mindre rentable foretagender. Logikken var, at vi alle skulle spare op til vores alderdom, fordi samfundet ikke ville have råd til folkepensionen, efterhånden som levealderen steg.  Løftet fra samtlige politikere – fra SF til DF var, at man til gengæld ikke ville pille ved folkepensionen – bl.a. af hensyn til den (skrumpende) gruppe af mennesker, der stod uden for arbejdsmarkedet.

 

Nu har vi sparet kæmpeformuer op, men alligevel ser vi en dramatisk reduktion i folkepensionen, ved at man mere end halverer den tid, vi kan forvente at få folkepension i. Umiddelbart må man spørge: Hvad blev der egentlig af alle de penge, vi har sparet op til pensionsalderen, og som skulle sikre mod forringelser af folkepensionen?

 

Det kan blive værre, kammerat
Allerede i januar 2007 forudså CEPOS indførelsen af den nye pensionsalder (selv om der endnu var flere år til den officielle politiske beslutning) [7].

 

De beregner, at en nyfødt koster det offentlige 800.000 kr., og at selv med den forhøjede pensionsalder er der behov for meget større besparelser på velfærden – for eksempel i form af forhøjelse af pensionsalderen. Regnestykket har nogle bizarre forudsætninger, men problemet er, at det i høj grad er CEPOS som politikere (i alle lejre) betragter som orakler og som højeste autoriteter, så kan vi roligt regne med, at vi ikke har set den sidste forhøjelse af pensionsalderen.

 

Og når alt kommer til alt: Med en pensionsalder på 75 er der jo nok stadig enkelte arbejdere, der vil leve længe nok til, at de kan gå og ”snylte” på samfundet, uden at bidrage til produktionen. Og den slags spild kan vi jo ikke have i et effektivt markedsøkonomisk samfund!

 

Kilder:

1.       https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/mettes-valgoplaeg-nedslidte-skal-have-ret-til-tidlig-pension/7484771

 

2.       https://www.socialdemokratiet.dk/media/7969/en-ny-ret-til-tidlig-folkepension-til-de-mest-nedslidte.pdf (side 7, punkt 7)

 

3.       http://data.un.org/Data.aspx?q=denmark&d=PopDiv&f=variableID%3a68%3bcrID%3a208

 

4.       https://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_sundhed-i-de-sociale-klasser.pdf

 

5.       https://sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2014/Nationale-maal/Nationale-Maal.ashx

 

6.       https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=PEN11&PXSId=154444&tablestyle=&ST=SD&buttons=0

 

7.       https://www.cepos.dk/artikler/en-nyfoedt-koster-de-offentlige-finanser-800000-kroner-gennem-et-livsforloeb

 

Opslået i Dansk politik, Facebook, Socialt og Bolig

single.php