Den 20. august lykkedes det for FN at nå op på samlede tilsagn om nødhjælp til det oversvømmelsesramte Pakistan på 2,7 milliarder kroner. Det kunne lyde som mange penge. Det er da også op imod 12% af det overskud, A. P. Møller-Mærsk nu forventer i året 2010… Men sammenlignet med andre katastrofesituationer er det faktisk ikke så imponerende – hvilket måske skyldes den udbredte islamofobi i de vestlige lande. En hurtig division med de 20 millioner mennesker, der er ramt af katastrofen, giver blot 135 kr. pr. hoved.

 

Ethundredeogfemogtredive kroner rækker ikke langt, når der skal sikres indkøb og transport af telte, tøj og sko, samt mad, rent drikkevand og medicin i en længere periode. For slet ikke at tale om udgifter til genetablering af landbrug, genopbygning af huse, skoler, hospitaler, veje og virksomheder.
Og så er det desværre sådan, at løfter er gyldne, men udbetalingerne meget tvivlsomme. Efter jordskælvskatastrofen i 2005 fik Pakistan løfter om 5 milliarder dollars (!) af samme forum, men kun en enkelt milliard, dvs. 20% af beløbet, dukkede op i virkelighedens verden. Erfaringerne fra Haiti-katastrofen, der løb ind i den nuværende finanskrise, er endnu værre.
Iflg. DR er det her kun 2% af de lovede donationer, der faktisk er kommet til udbetaling… Således er der altså god grund til at frygte, at verdens ”storslåede katastrofehjælp” kan ende i et beløb, der svarer til mellem 3 og30 kr. pr. katastroferamt pakistaner.
Derfor er der al mulig grund til at bakke op om det krav, som den pakistanske arbejder-nødhjælpsorganisation ”Labour Relief Campaign” (LRC) har rejst: Stop Pakistans afdrag på udlandsgælden – brug pengene til nødhjælp og genopbygning!
Ligesom i de fleste andre 3.verdens lande er statsbudgettet i Pakistan undermineret af renter og afdrag på en enorm gæld til IMF og Verdensbanken. Ca. halvdelen af statsbudgettet, 4 milliarder dollars, svarende til næsten 25 milliarder kroner, bruges hvert år til gælden. Det er en sum, der ville batte lidt mere.
Og faktisk findes der paragraffer og protokoller i international ret, der gør det legalt for gældsplagede lande at standse betalingerne, når der indtræffer en nødretssituation, hvor befolkningens basale behov (for fødevarer, drikkevand, husly, sundhed og skoler) ellers ikke kan tilgodeses.
Der er imidlertid intet der tyder på, at gældsbetalingen vil blive stoppet, hvis ikke der rejses et massivt pres for det – både fra den pakistanske befolkning og internationalt. Derfor opfordrer LRC også arbejderbevægelsen i andre lande til at bakke op om kravet.
Ud over ved at rejse kravet i Danmark om sletning af den pakistanske gæld, kan man også støtte Labour Relief Campaign direkte. LRC er et samarbejde om nødhjælp, der blev dannet i forbindelse med jordskælvet i 2005, men som bl.a. også har været aktiv med etablering af flere lejre for nogle af de mange tusinde, der har måttet flygte fra dels Taleban, dels regeringstropperne i de senere år. Blandt medlemsorganisationerne er National Trade Union Federation, Progressive Youth Front, Women Workers Help Line, Labour Education Foundation, CADTM Pakistan og Labour Party Pakistan. Lige nu samler de desperat ind til oversvømmelsesofrene – fortrinsvis blandt folk i de dele af Pakistan, der ikke er ramt. Men de appellerer også om støtte fra udlandet. Hér i Danmark står solidaritetsorganisationen STS-International Solidarity for indsamlingen, og bl.a. Enhedslisten har opfordret til at bidrage.
Støtte til LRC kan sendes til STS, Merkur Bank, reg.nr. 8401 kontonr. 42 02 737. Mærk betalingen ”Oversvømmelse”.

SAP’s forretningsudvalg, 3. september 2010

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php