Valgene i Pakistan har bragt Imran Khan til magten med sloganet ” et nyt Pakistan”. Farooq Tariq, et ledende medlem af Awami Workers Party, forklarer her, hvor lille forandringen vil blive, da militæret og IMF stadig har kvælergreb på befolkningen i Pakistan.

af Farooq Tariq

Efter hans valgsejr den 26. juli holdt Imran Kahn en sober tale i modsætning til det voldsomme sprog, han havde anvendt under valgkampen. Han havde vundet 116 pladser ud af 342 i Nationalforsamlingen. Heraf er 278 kredsmandater efter first past the post-systemet, det samme som i Storbritannien (flertalsvalg i enkeltmandskredse). Han har ikke opnået de 137 mandater, der kræves for at opnå absolut flertal i Nationalforsamlingen. Der er imidlertid masser af politikere, der er valgt som ”partiløse”, som vil tilslutte sig hans parti eller stemme på ham.

 

Valgfusk

Der har været demonstrationer i flere byer mod fusk efter stemmeafgivningen. For adskillige kandidater forandrede et vundet valg sig pludseligt til et tabt valg i kraft af ”ukendte hænder”. Disse ”ukendte” kender alle, men offentliggør man deres navne, forsvinder man måske for denne forbrydelse. Alle kommercielle medier er under disse ”ukendtes” kontrol.

 

Medierne bliver dagligt bedt om at sikre en favorabel omtale af deres yndling, ”den store Imran Khan”, som en gang var kaptajn på det pakistanske cricketlandshold – Pakistans nationalsport. Dette hold vandt verdensmesterskabet i 1992. Imran Kahn er en konservativ politiker, som i de sidste par år har udviklet en magisk kærlighed til hærens generaler og et blødt punkt overfor religiøse fanatikere.

 

Valgene var de mest manipulerede i Pakistans historie. Fra valgkampens start til valgdagen blev alle anstrengelser gjort for at sikre Imran Kahn et simpelt flertal. Der var konstant angreb på Pakistan Muslim League (PMLN) – det tidligere regeringsparti, fra den juridiske elite under dække af økonomiske uregelmæssigheder.

 

PMLN kom i konflikt med militæret og den juridiske elite på ført og fremmest to spørgsmål:

1)      De civile myndigheders overhøjhed overfor militæret

2)      Forholdet til Indien. PMLN ønskede mere samhandel med Indien og ikke krig.

 

Den tidligere højreorienterede premierminister Nawaz Sharif betaler en høj pris for at insistere på, at som premierminister er det ham og ikke hæren, som styrer Pakistan. Han blev afsat af Højesteret og mistede sin valgbarhed for livstid og afsoner nu en 10 års fængselsdom sammen med sin datter i et fængsel i Rawalpindi.

 

Trusler

Da valgdatoerne blev offentliggjort, beskrev medierne Imran Khan som den reneste politiker med en plan for at afsløre korruption. Hans to vigtigste valgslogans var ”forandring” og ”et nyt Pakistan”. Hans partis milliardærer spenderede deres rigdomme på annoncer. De rige får altid færten af, når magten er ved at skifte hænder, og ændrer følgelig deres politiske loyalitet. De fleste af disse politikere kaldes ”sikre”, da de kan anvende milliarder i et valg til at købe stemmer. Imran Khans parti, Pakistan Tehreek Insaaf (PTI- Retfærdighedsbevægelsen) oplevede en strøm af disse ”sikre kandidater”, som skiftede fra PMLN til PTI uden den mindste forlegenhed. Det gør de altid op til et valg.

 

Da PMLN opstillede sine kandidater, blev der foretaget telefonopkald af disse ”ukendte” til dem, hvor de blev opfordret til at stille op som partiløse. De, der nægtede, blev gennembanket, på deres kontor eller i deres hjem. Trusler eller intimideringer bevirkede, at omkring 40 af de opstillede kandidater fra PMLN bekendtgjorde, at de ikke stillede op for PMLN, men var partiløse.

 

Under valgkampens forløb blev flere kandidater arresteret og nogle mistede deres valgbarhed for livstid og blev sendt i fængsel under dække af korruption. Alle disse tiltag gav et almindeligt indtryk af, at militæret og det juridiske establishment ønskede Imran Khan valgt for enhver pris. Imran Khan har allerede skabt den myte blandt ungdommen, at vi trænger til en regering uden korruption. Der var eufori blandt store grupper af unge: Imran Khan er ikke korrupt og må have de ”sikre kandidater”, så han kan vinde et absolut flertal.

 

Religiøse fanatikere

De to forbudte udskud af religiøse fanatikere fik tilladelse til at stille op af valgkommissionen. Strategien var, at hvis det ekstreme højre kunne stille op, ville de spise af PMLNs stemmer, som havde støtte fra de religiøse grupper førhen. En religiøs gruppe, Tehreek Labaik, blev det tredje største parti i antal af kandidater efter PTI og PMLN, som stillede op i hele Pakistan.

 

Over 300.000 soldater blev posteret ved afstemningssteder. Valgkommissionen ”anmodede” militæret om at sikre fuldstændig sikkerhed og betroede militærets officerer den juridisk magt hertil.

 

Religiøse terrorister assisterede med selvmordsangreb på valgmøder under valgkampen, hvor hundredvis døde, herunder også flere kandidater. I et enkelt tilfælde døde over 150 i Mastung-distriktet i Baluchistan, herunder den lokale kandidat.

 

De fleste menneskerettighedsgrupper i Pakistan, herunder Pakistans Menneskerets Kommission (HRCP) kritiserede denne grove manipulation forud for valget på pressekonferencer og betegnede disse som usædvanlige tiltag for at favorisere et bestemt parti.

 

”Resultatet”

På valgdagen gik afstemningen glat, og militæret var til stede overalt. Men manipulationerne startede efter klokken 22, 4 timer efter at optællingen var startet. Pludselig blev optællingen stoppet i valgkredse, hvor forskellen var mellem 1000 og 5.000 stemmer. Så var optællingen fuldstændigt mørkelagt,

 

Optællingen startede igen tidligt om morgenen. De, der var blevet vindere i nattens løb, var PTIs kandidater. Det endelige resultat var forsinket med 72 timer, aldrig mindre.

 

Valgresultatet viste, at PTI havde 116 mandater, PMLN 63 og Pakistans Folkeparti (PPP) 43 valgte i Nationalforsamlingen. PPP under ledelse af den unge Bilawell Bhuto gjorde fremskridt  i forhold til de ydmygende 28 i det afgående parlament. PPP bevarede kontrollen med Sinds lokalregering med større flertal end hidtil. I Khaiber Pukton Khwa var vi vidne til PTIs ”jordskredssejr”. I Punjab bevarede PMLN sit flertal med en drastisk tilbagegang i mandater, men PTI søger nu at danne regering i denne provins med hjælp fra valgte ”partiløse”.

 

De to fanatiske religiøse grupper, som stillede op, lykkedes ikke med at få nogen valgt, men den ene af dem, Tehreek Labaik, fik to valgt til Sindhs parlament. De klarede sig ikke dårligt, da de i næsten alle kredse fik mellem 1 og 10 procent af stemmerne og i nogle fik de over 20 procent. Det er en temmelig alarmerende situation.

 

Venstrefløjen

Venstrepartierne stillede op i næsten 50 kredse til såvel nationalvalg som provinsvalg over hele Pakistan. Ali Wazeer fra gruppen Struggle (note 1), som er en del af Left Democratic Front (2), blev valgt til Nationalforsamlingen. Han blev valgt i stammeområder, der grænser op til Afghanistan, og som tidligere blev styret af centralregeringen. Området er domineret af religiøse fanatikere. Ali Wazeers komfortable flertal på 16.000 stemmer har givet venstrekræfterne håb i Pakistan. Ali Wazeer stillede op som partiløs. Han var en af lederne af Pashtun Tahafaz Bevægelsen, som stod bag omfattende offentlige massemøder i hele Pakistan, der krævede erstatning for ofrene for ”krigen mod terror” (3).

 

I min egen valgkreds Toba Tek Singh hvor jeg stillede op til Punjabs provinsparlament i 2013, blev AWPs kandidat Mihammed Zubair nummer tre med 4.586 stemmer foran såvel PPP og de religiøse fanatiske partier.

 

Svag økonomi

Næsten alle politiske partier bortset fra PTI har sagt, at disse valg er de mest manipulerede nogensinde og har afvist valgresultatet. PTI, som søsatte en 3 år lang bevægelse efter 2013-valgets valgfusk, er de eneste, som har betegnet dette valg som det mest fri og fair i Pakistans historie.

 

Det er temmelig indlysende, at Imran Khan bliver premierminister i den nye regering. Den nye regering vil være svag og vil stå overfor en alvorlig økonomisk krise. Den kommende finansminister har allerede antydet, at han vil henvende sig til IMF angående et nyt lån. En af PTIs hovedtemaer under valgkampen var de omfattende lån, som PMLN- regeringen optog fra Kina. Nu har de ingen blusel med sige, at de vil henvende sig til IMF, endog før de har overtaget magten.

 

Regeringen vil forsøge at udvide skattegrundlaget, og det vil bringe dem i et modsætningsforhold til lobbyen for stærke erhvervsinteresser, som ikke betaler skat. Imran Khan antydede, at han havde et venskabeligt forhold til Indien, men uden direkte støtte fra hærens generaler er det udelukket, at der vil blive bedre relationer mellem Indien og Pakistan.

 

Religiøs fundamentalisme vil tiltage i den næste periode, da Imran Khan har lovet at ”forhandle” med Taliban, og han har altid haft en blød holdning overfor religiøse fanatikere. Han har støttet nogle religiøse skoler, de såkaldte madrasser, som havde forbindelser med Taliban, med statsmidler, mens han stod i spidsen for provinsregeringen i Khyber Pakhtunkwa fra 2013 til 2018.

 

Oppositionspartierne har bekendtgjort, at de vil fortsætte protesterne mod valgresultatet og kræver nyvalg, men de er usandsynligt, at det bærer frugt. Vi står foran spændende tider.

 

Artiklen er oversat fra Socialist Resistance (UK), 31. juli 2018, af Leif Mikkelsen.

 

Noter:

1.       The Struggle er tilknyttet Fjerde Internationale som permanent observatør.

2.       Lahore Left Front, som det oprindelig hed, er en sammenslutning af 17 partier, fagforeninger og bevægelser, der sigter mod at forene den pakistanske venstrefløjs kræfter. Awami Workers Party, deltager også heri. Se nærmere: Revival of the left , Links, december 2017.

3.       Ali Wazeer var en af lederne af Pashtun Tahafaz-bevægelsen, som er en social bevægelse for pashtunernes menneskerettigheder i Pakistan. I Afghanistan er det den største etniske gruppe, i Pakistan udgør de omkring 15 procent. I år har bevægelsen organiseret massemøder i større byer rundt omkring i Pakistan til støtte for kravet om fair erstatning til ofrene for kampen mod terror og for kravet om, at ”forsvundne” bliver frigivet, eller hvis der er grundlag herfor – retsforfulgt. To ledere fra bevægelsen stillede op og blev valgt i Syd-Waziristan, et område domineret af religiøse fanatikere. Imidlertid har en stærk bevægelse for borgerlige rettigheder til pashtunerne undermineret fanatikernes indflydelse, så pashtunerne på massebevægelsens ledere til trods for massive trusler. Se nærmere International Viewpoint 27. juli 2018: Ali Wazeer in the parliament dominated by feudal and capitalists  

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com