Meget ligner hinanden – om det er på jordens overflade eller under havets overflade. Større og større koncentration af produktionen. Samme ødelæggende virkning: Øget CO2-udslip, arters forsvinden, plastik over hele kloden – også i havene, hvor der findes så stor en plastik-ø som flere landes areal til sammen.

 

Stordriften er fælles på land og på havet, hvor storfangst med industrielle trawlere over hele verden har fortrængt kystfiskeri, som store dele af menneskeheden har levet af og praktiseret gennem adskillige århundreder.

 

Det har nødvendiggjort kvoteordninger i privatiseringen af havet – som en handelsvare – af vores fælles hav. “Kvotekonger” er blevet et begreb om dem, der skummer fløden i privatiseringskampen af havet. Efter at politikerne i 2006 privatiserede fiskekvoterne og gjorde dem til handelsobjekter, har fiskerierhvervet oplevet den samme brutale strukturudvikling som landbruget. Igen over vandet – under vandet! Forskellen er blot, at hvad der skete i landbruget tog 100 år, i fiskeriet skete samme udvikling på 10 år. 3000 aktive fiskefartøjer er blevet til 300 aktive fartøjer, siden det blev vedtaget at privatisere kvoterne. Alene det første år efter privatiseringen forsvandt 25 procent af fiskerflåden.

 

Det er en parallel til landbruget, hvor overudnyttelsen af de fælles goder med markedslogikken og kapitalakkumulationen som drivende kraft har ført situationen på havet, og på jorden, ud i et skrigende behov for forandringer, for bæredygtig udvikling, hvis kloden skal have en fremtid.

 

International tendens
Regeringen har tilladt etablering af flere store havbrug. Sagkyndig kritik siger “ren gylle”. Det fører til fosfor, kobber, kemikalier, medicinrester, slam og fiskeafføring i alt for store koncentrationer. En sådan produktion medfører – som på landet – en koncentration af, hvem der så kommer til at eje disse. Planer, der vil tilgodese nogle få aktører på markedet, som er tre danske havbrugsfamilier og et japansk ejet selskab, vil forårsage voldsom forurening af havmiljøet.

 

Protester har der været mange af mod de af regeringen planlagte havbrug. Det er sket rundt om i Danmark, især ved landets kyster, hvor der har været kystfiskeri og enkelte steder stadig er. Befolkningen her har et godt kendskab til konsekvenserne. De kan ses: Uklart vand, algesuppe, iltsvind og fiskedød. Godt hjulpet af det industrielle og kemikalie-inficerede landbrug. Der bliver ikke lyttet til eksperterne, der kan levere argumenter mod “industrialisering” af fiskeriet. Regeringen beskytter erhvervslivets interesser på bekostning af miljøet og de mindre kystfiskere.

 

Det samme ses over store dele af verden, hvor store fisketrawlere, havbrug med videre vinder stadig større dominans. Fx må Vestsaharas befolkning ikke anvende kystfiskeri – bestemt af Marokkos regering, dikteret af EUs erhvervsinteresser her, det vil sige store selskabers fisketrawleres aktiviteter. EU og Marokko har denne sommer forlænget den eksisterende fiskeriaftale. Den betyder, at det royale diktatur tjener tykt på at lade industrielle trawlere fra EU fiske ud for Vestsahara, som Marokko har besat. Hidtil er over 90 procent af de fisk, som er blevet fanget under aftalen, kommet fra det besatte lands farvande.

 

Naturskånsomt fiskeri

Som på landet arbejder mange rundt omkring – også i Danmark – for en anden produktionsmåde og at bane vej for den større omstilling, der kan muliggøres ved at genskabe menneskers rodforbindelse til naturgrundlaget. Som på havet, i søerne, ved floderne med videre – og behandle vandet skånsomt – det vil sige bæredygtigt. Såvel på land som på vand kan det gøres forskelligt med forskellige metoder og former.

 

Bæredygtige kystfiskersamfund må skabes med forskellige ejerformer, der tilgodeser dette. En forening som Landsforeningen Levende Hav blev dannet som protest mod iltsvind, kemikalier hældt i havet og så videre. Ikke blot aktivister, men også folk, der lever på havet. De forsvarer artsmangfoldigheden på havet med skånsomt fiskeri. Ikke blot i Danmark. Verdens kystfiskersamfund er truede, hvilket primært skyldes det eksisterende brutale, energikrævende og naturødelæggende fiskeri.

 

De rige landes fiskeressourcer fungerer under dække af åbenlyst ukontrollerede aftaler. At ændre de eksisterende tilstande på havene og i fiskeriet, er også en vigtig forebyggelse af klimaændringerne, som vil være en katastrofe for havets liv og dermed menneskeheden.

 

Levende Hav

De tidligere erhvervsfiskere i Levende Hav har en god indsigt i, hvad der foregår. Samtidig ser foreningen arbejdet på og ved havet, som konsekvens af det herskende fiskeri. Hvad betyder kystfiskeri, som løsningen, når vandstanden stiger, oversvømmelser, koralerne nedbrydes og så videre?

 

Det dominerende fiskeri på verdensplan er de industrielle trawlere, som er skadelig for ikke mindst havbunden. Slæbetrawlere på bunden, der så ødelægges, påvirkes under alle omstændigheder samt utilsigtede bifangster. Store redskaber betyder større skader – om det så er på land eller vand!

 

Som Levende Hav siger og skriver: “Lad naturen i fred, men vi skal også leve af natur på så skånsomt som muligt. Det fossile brændstof skal reduceres kraftigt. Det nuværende og herskende fiskeri betaler hverken mineralolieafgift eller CO2-afgift, som andre erhverv.”

 

Hvis disse afgifter blev indført, ville det motivere ejerne af fartøjer til at skifte til passive fiskemetoder, hvor der ikke skal anvendes energi til at slæbe redskaber henover havbunden. Eksempelvis nævner Levende Hav fangst af jomfruhummer med tejn – en slags kasse, som ikke slæbes på havbunden. De sænkes bare ned og står på havbunden, og jomfruhummerne kravler selv ind i dem. I Sverige, Norge og Skotland fanges der jomfruhummere på denne måde. Og kystfiskere her har en sund økonomi, blandt andet fordi tejn-redskaberne er billige i anskaffelse. Samtidig reduceres CO2-udslippet, og redskaberne kan bruges i lang tid.

 

Tejn-fiskeri er dagfiskeri. Det betyder, at fiskerne lever længere, end når de er på natarbejde på havet. Natarbejde betyder kortere levetid for dem, der arbejder om natten. Det viser arbejdsmiljøundersøgelser.

 

Levende Hav arbejder for at frede Kattegat for trawlerfiskeri, ligesom de arbejder med internationale projekter.

 

Som på land, således må der arbejdes bæredygtigt i og på havet. Bæredygtigt landbrug og bæredygtigt kystfiskeri er to sider af samme sag. Ligesom koncentration af jorden på få hænder, strukturreform, der centraliserer og så videre – så ødelægger det industrielle trawlerfiskeri livet langs kysterne, på havet. Ligesom forurening af vandet. Plastik-øerne på havet er et billede på vanviddet. Havet skal ikke bruges som en skraldespand. Adskillige steder i verden er der aktiviteter og aktioner mod plastik i havet – ligesom aktioner mod havbrug i Danmark.

Opslået i Facebook, Klima

single.php