Workshop ved Finn Kjeller: "System change – not climate change" er en parole, der ofte er fremført under klimademonstrationer, f.eks. op til topmødet i Paris. Men hvordan kommer vi i gang med "systemforandringen", og hvilket system vil vi have i stedet for det bestående?

af Socialistisk Information

Forsøgene på at afværge økologisk sammenbrud støder ustandselig ind i kapitalismens centrale økonomiske mekanismer og dens magt- og ejendomsforhold.

Derfor må vi udbrede omstillingskrav, der påbegynder en demokratisering af økonomien for at fremme bæredygtighed på tværs af markedskræfter og pengemagt. Samtidig må vi i kampen for grøn omstilling opbygge styrkepositioner og udbrede erfaringer med selvforvaltning.

Hvilke ansatser kan vi pege på? Hvilke krav kan vi rejse i dag?

 

Hvis det ikke skal blive ved ansatserne, må vi også overbevise flere og flere om, at et andet økonomisk system er muligt. Vi må formulere et alternativ, der bygger på socialt ejerskab og demokratisk planlægning inden for de økologiske rammer.

Kan det fungere? Hvilke erfaringer og modeller kan vi støtte os på?

 

Fredag d. 30. marts kl. 14:00 – 16:00. Økosocialisme: Bæredygtighed kræver demokratisk planlægning. Workshop ved Finn Kjeller.

 

Hvis du vil forberede dig:

·         Pat Devine: “Socialt ejerskab og forhandlet koordination” i Økosocialisme – fra systemkritik til alternativ).

·         Forslag til grønt delprogram for Enhedslisten – se Årsmødehæfte 1 (http://org.enhedslisten.dk/2018/aarsmoedehaefter-i-pdf).

·         Program for Socialistisk Arbejderpolitik, afsnit 3 http://sap-fi.dk/side.php?id=1716&sek=sap)

 

…………………………………………………………………………………………………………

Denne workshop og meget andet kan du opleve på Socialistisk Påskeseminar.

I år holdes seminaret på Flakkebjerg efterskole, Slagelsevej 13, 4200 Slagelse.

Omtale af andre arrangementer her

Se hele programmet her. Du kan også følge os på Facebook.

 

Direkte tilmelding her: tinyurl.com/yb6eb4l4

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com