6000 har svaret positivt på appel om enhed på venstrefløjen fra den kendte filminstruktør Ken Loach.

af Alan Thornett

Nedskæringspolitik har vendt op og ned på det politiske landskab i Storbritannien. Begge partierne i regeringskoalitionen regeringen – de Konservative (Tories) og de Liberale Demokrater – tabte stort til United Kingdom Independence Party (UKIP) i det engelske lokalvalg den 2. maj.

UKIP er et højreorienteret, populistisk, indvandrerfjendsk parti, der trækker alle de store partier til højre. Labours klarede sig bedre, men uden grund til begejstring, eftersom partiets svar på nedskæringer bare er et andet spareprogram, samtidig med at det lefler for indvandrerfjendske holdninger.

Venstrefløjen var ingen steder i valget – der var ikke noget, der samlede venstrefløjen på samme måde, som UKIP samlede til højre. Det stillede igen skarpt på det desperate behov for et bred venstrefløjsparti, der kan begynde at gøre det, som SYRIZA har gjort i Grækenland: at opstille en klar platform mod nedskæringer, som arbejderklassen kan forholde sig til.

SYRIZA har vist, at en koalition af kræfter, som er organiseret demokratisk inden for rammerne af et fælles parti, kan vinde massiv støtte og bryde de etablerede partiers greb. Tilsvarende partier er blevet opbygget i flere europæiske lande.

For bare et par måneder siden så udsigterne for et sådant parti i Storbritannien ekstremt dystre ud. Alligevel var der ikke alene plads til et sådant parti, behovet voksede hele tiden.

Muligheder formøblet

Denne dystre situation var i øvrigt fuldstændig selvforskyldt. Gunstige muligheder for at opbygge et sådant parti var blevet spildt i løbet af sekterisme gennem de seneste 15 år. Det har skabt en række skadelige splittelser, der alvorligt undergravet troværdigheden af et sådant projekt.

Den vigtigste faktor var altid spørgsmålet om det interne demokrati, at det ikke var der, eller at det blev misbrugt. Det drejede sig om, hvorvidt de forenede grupper kunne have en beslutningsproces uafhængigt af den største gruppe, der var med i projektet, eller uafhængigt af den vigtigste enkeltperson.

Socialist Labour Party, som blev dannet af Arthur Scargill, efter Tony Blair overtog kontrollen med Labour-partiet i 1994, blev til sidst revet fra hinanden af den personlige top-down styring, som han insisterede på, og hans afvisning af at tillade forskellige synspunkter i partiet.

Socialist Alliance (SA) blev lanceret i 2000. Den samlede næsten hele den yderste venstrefløj, herunder Socialist Workers Party (SWP) og Socialist Party (SP), sammen med en række folk fra Labours venstrefløj.
Den blev splittet, da SP gik ud i opposition mod, at SA skulle fungere efter princippet om "én person, én stemme" på sine konferencer.

Respect blev lanceret i 2004, efter George Galloway blev ekskluderet fra Labour for at gå imod Irak-krigen. SA opløste sig selv og tilsluttede sig Respect.
Respect havde en bredere appel, især blandt muslimer, som var radikaliserede på grund af Irak-krigen. Det lykkedes at få Galloway valgt til parlamentet (det første parlamentsmedlem til venstre for Labour siden 1940’erne), ligesom mange byrådsmedlemmer blev valgt, hovedsagelig i East London og Birmingham.

Til sidst blev Respect splittet mellem SWP og næsten alle andre, da SWP nægtede at løsne sit greb om organisationen.

Respect “Renewal”, som blev dannet efter splittelsen med SWP, blev til sidst ødelagt, da Galloway indførte sin egen top-down styring og forvandlede koalitionen til en støttegruppe for sig selv. Dette var til trods for Galloways spektakulære sejr ved suppleringsvalget i Bradford West i marts sidste år, som åbnede nye muligheder for et bredt parti.

Den yderste venstrefløj
Indtil for et par måneder siden så udsigterne til en samling på den yderste venstrefløj tilsvarende dystre ud. Den yderste venstrefløj havde i mange år været domineret af de to største grupper, SWP og SP, hvor de mindre grupper i vid udstrækning var presset ud.
SP brød stilen og åbnede sig, da de lancerede de tidlige socialistiske Alliancer i 1990’erne. SWP (lidt større end SP) åbnede sig for at slutte sig til SA i 2000 i et ganske skarpt brud med sin tidligere isolationisme. Men i begge tilfælde varede det ikke længe. SWP handlede i stigende grad i sin egen interesse. Efter partiet splittede Respect, vendte det tilbage til en isolationistisk position.

Da det kom til kampen mod regeringens nedskæringer i 2010, blev disse historiske splittelser på den yderste venstrefløj gentaget på en destruktiv måde i den bredere bevægelse.

I stedet for et enkelt nationalt fokus endte vi med tre anti-nedskærings-kampagner: National Shop Steward Network ledet af SP, Unite Resistance ledet af SWP og Coalition of Resistance,, som blev etableret på et åbent og bredt grundlag.

Enorme muligheder
Den seneste udvikling har imidlertid dramatisk skabt en ny situation på venstrefløjen – både med hensyn til at opbygge et bredt parti til venstre for Labour og med hensyn til en bredere samling til venstre.

Den mest dramatiske var en appel om et nyt bredt venstreparti fra Ken Loach i anledning af lanceringen af hans nye film The Spirit of ’45. Den seneste film af den venstreorienterede instruktør er et stærkt forsvar for socialistiske og kollektivistiske ideer – især offentligt ejerskab og service.
Loachs appel om et nyt venstreparti blev promoveret en hjemmeside ved navn Left Unity. Inden for få dage havde 6000 personer underskrevet appellen.

Siden da har projektet bevæget sig i et bemærkelsesværdigt tempo. Der er nu mere end 90 lokale grupper, mere eller mindre konsoliderede.En organiseringskomité er blevet oprettet for at administrere disse udviklinger og støtte de lokale grupper. Det første nationale møde for repræsentanter fra lokaleafdelinger blev sat til den 11. maj for at nå til enighed om de næste skridt fremad. En konference for at lancere et nyt parti kunne finde sted i begyndelsen af næste år.

Oprettelse af et nyt bredt parti bliver ikke let, med tanke på den britiske venstrefløjs tilbøjelighed til at ødsle sådanne muligheder bort. Vi bærer på arven fra sekterisme fra de tidligere fiaskoer – især forårsaget af de største organisationer. Men det presserende behov er der, og det er den bedste mulighed i lang tid.

Der synes at være generel enighed om, at et nyt parti skal være bredt, pluralistisk, til venstre for Labour, imod nedskæringer, og ikke domineret udemokratisk af en enkelt gruppe på venstrefløjen. Desuden bør den bygge på individuelt medlemskab og ikke en føderation af organisationer.

Hverken SWP eller SP er involveret – andet end et par folk på lokalt plan. Der er heller ikke en stor karismatisk leder.

Loach vil uden tvivl fortsætte med at støtte projektet, men rollen som den "store leder" er bandlyst for ham. Der er ingen typer som Galloway eller Tommy Sheridan (som splittede det skotske Socialist Party).
Dette kan være en ulempe, når det handler om valg. Men det har også en positiv side, i betragtning af den ravage, disse folk har anrettet i fortiden. Det betyder, at partiet bliver nødt til at skabe sit eget omdømme i kraft af sit arbejde.

Omgruppering på den yderste venstrefløj
Med hensyn til samling på den yderste venstrefløj startede den første positive udvikling, da Anticapitalist Initiative (ACI) opstod i april sidste år.

Det kom oprindeligt kom fra en udsplitning af unge fra gruppen Workers Power venstre gruppe, som gik sammen med nogle folk med autonom baggrunde og andre. I slutningen af året udsendte de en appel om en mere åben og demokratisk gruppe på den yderste venstrefløj.

Den anden udvikling kom, da krisen i SWP (eller en ny fase af krisen) brød åbent ud i januar på SWP’s kongres. Den blev udløst af en kæmpe uenighed om, hvordan man skulle forholde sig (eller ikke forholde sig) til anklager om seksuel chikane. Kort efter konferencen gik en gruppe på omkring 200 SWP-medlemmer ud af partiet i utilfredshed med ledelsens håndtering af denne sag.

De dannede en gruppe ved navn International Socialist Network (IS Network). Den havde sit første landsmøde den 13. april, og inviterede ACI og Socialist Resistance (som har støttet Left Unity) til at deltage som observatører og komme med hilsener.

Tilbagegangen for SWP har dramatisk rystet landskabet på den yderste venstrefløj og har åbnet et nyt rum for omgruppering på den yderste venstrefløj.

Det er klart, at IS Network havde en anden tilgang end andre, der har forladt SWP i de seneste år – meget anderledes. Der var en bemærkelsesværdig ikke-sekterisk og udadvendt atmosfære på mødet, og stemningen var for en mere åben og demokratisk model på den yderste venstrefløj. IS Network sigter mod en omgruppering på den yderste venstrefløj og nævnte Socialist Resistance og ACI i denne sammenhæng. Der var også stærk støtte til Loachs initiativ, som af de fleste talere blev set som en separat, men lige så vigtig, udvikling.

Der var en kvinde-workshop, der præsenterede vedtægtsforslag vedrørende beskyttelse af kvinder og regler for at behandle spørgsmålet, på en anden måde end SWP.

En styregruppe med 50 procent kvinder blev valgt. En af opgaverne for styregruppen er at organisere en marxistisk politisk konference inden for det næste år, og at kontakte Socialist Resistance og ACI for at organisere den sammen.

Under alle omstændigheder er krisen i SWP i gang, og IS Network forventer, at flere grupperinger dukker op fra SWP. Siden da er SWP største studentergruppe gået ud og opfordrer også til en politisk kultur på venstrefløjen, som adskiller sig fra SWP-traditionen.

Da jeg gav min hilsen til mødet fra Socialist Resistance, bød jeg denne tilgang særdeles velkommen og sagde, at for vores vedkommende vi kunne ikke se nogen grund til, at disse tre organisationer skulle fortsætte som separate organisationer.

Det første møde for at drøfte omgruppering blev foreslået for maj 12 – dagen efter det første landsmøde i Left Unity.

Alt dette afspejler en dybtgående ændring på den yderste venstrefløj i England, hvis omfang endnu ikke er klart. Hvad der dog er klart, er, at på denne tid næste år vil det hele sandsynligvis se meget anderledes ud på den yderste venstrefløj.

11. maj 2013

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com