Næsten ti år efter at den spanske højesteret erklærede de tidligere baskiske venstrefløjs-nationalister illegale, har bevægelsen omsider født et nyt lovligt parti, Sortu (at “skabe” eller “blive født” på baskisk).

af Dick Nichols

Den nyfødte er en magtfuld faktor i den spanske stat i kampen for progressiv politik og baskisk selvstændighed – med en socialistisk, feministisk, økologisk og internationalistisk profil.

Målet er en selvstændigt socialistisk baskisk stat, som forener den nordlige baskiske region (i Frankrig) og de sydlige regioner i Spanien , dvs. Euskadi (de tre provinser, som udgør det officielt anerkendte Baskiske Selvstændige Samfund) og provinsen Navarra

Strategien er at skabe opbakning fra et flertal for dette mål på tre kampfelter – ideologisk, sociale massekampe og i institutionerne.

Den stiftende kongres, afholdt den 23. februar i Irun, markerede en succsfuld afslutning på en svær rejse. Den kom efter en fire år lang strategisk debat på den baskiske (på baskisk: abertzale) venstrefløj og efter 15 måneders juridisk kamp for at opnå legal status for partiet.

Juridisk kamp
Efter den første lancering i februar 2011 skulle Sortu først bevise, at organisationen ikke havde nogen forbindelse til den væbnede organisation ETA, hvis militaristiske/terroristiske strategi har forårsaget over 800 døde og tusinder af ofre på begge sider af konflikten med den spanske stat.

De tidligere abertzale-grupper på venstrefløjen ― Herri Batasuna (HB), Euskal Herritarrok (EH) og Batasuna ― var alle blevet erklæret illegale i henhold til den spanske lov om politiske partier med henvisning til, at de var politiske eksponenter for ETA.

Selv om Sortus vedtægter tager afstand fra enhver form for vold, også med direkte reference til ETA, så afviste Højesteret partiets ansøgning om legal status i marts 2011, men denne gang kun med en snæver margin på ni stemmer mod syv. Da denne beslutning blev appelleret til forfatningsdomstolen, blev afgørelsen omstødt i juni sidste år med den begrundelse, at der var tale om et brud på retten til at danne foreninger.

Men domsafgørelsen indeholdt også en række usande punkter, som kunne få partiet erklæret illegalt i fremtiden. Blandt disse var “tvetydighed” i fordømmelsen af terrorisme, og at lidelserne for ETAs ofre og for abertzale-fangerne i de spanske fængsler blev fremstillet som “ligeværdige”.

Forud for lovliggørelsen af Sortu havde forskellige venstre-nationalistiske vagalliancer fået tilladelse til at opstille: Bildu (kommunalvalget i 2011), Amaiur (det spanske parlamentsvalg sidste år) og EH Bildu (regionalvalget 2012 i Euskadi).

Den baskiske venstrefløj var med i alle disse koalitioner, sammen med andre kræfter på den nationalistiske venstrefløj, men uden at have sit eget parti.

Forvandling
Vejen til Sortus stiftelseskongres begyndte i 2007 med en voksende overbevisning på abertzale-venstrefløjen om, at dens “militær-politiske” strategi var havnet i en blindgyde.

Et vendepunkt var ETAs bombeangreb i Madrid lufthavn i december 2006, som dræbte to ansatte. Det blev udført på et tidspunkt, hvor der officielt var erklæret våbenhvile med den spanske regering. I dagene efter opfordrede ledere fra det illegale Batasuna, også talsmanden Arnaldo Otegi, ETA til at respektere en våbenhvile.

Otegi sagde senere, at bomben i Madrid lufthavn “alvorligt skadede ETAs troværdighed i det baskiske samfund og gjorde det umuligt for fremtidige ETA-initiativer at få politisk kredit, med mindre våbenhvilen var helt og aldeles permanent og uigenkaldelig.”

Bombeangrebet skærpede også uenighederne inden for abartzale-venstrefløjen mellem dem, som mente, at uden truslen om væbnet action ville den spanske stat aldrig give nogen indrømmelser, og dem, som var overbevist om, herunder Otegi, at “perioden med væbnet kamp var definitivt forbi”.

Den nødvendige proces med afklaring med det venstre-nationalistiske miljø begyndte med et forslag om en strategi, der byggede på fredelig massekamp og opbygning af brede alliancer med en målsætning om et selvstændigt, socialistisk Baskerland.

Fra oktober 2009 foregik der en heftig debat på abertzale-venstrefløjen – trods en forstærket statslig undertrykkelse og en uendelig række af beskidte tricks fra den spanske regering og domstolene. Blandt andet blev Otegi og andre ledere arresteret og anklaget for forsøg på at gendanne Batasuna som et redskab for ETA.

I en diskussion, der involverede 7000 aktivister, var der en overvældende og ubetinget opbakning til en strategi, der udelukkende var politisk. Det kom til udtryk i vedtagelsen af dokumentet “Rejs det Baskiske Land”, hvis holdninger senere blev accepteret af ETA selv.

Den folkelige støtte til denne nye holdning kom snart til udtryk i de valg, der fandt sted i Euskadi mellem maj 2011 og oktober sidste år – med en vælgertilslutning til Bildu (26%), Amaiur (24.4%) og EH Bildu (25%) .

Dannelsen af Sortu
Hvilken slags parti har abertzale-venstrefløjen brug for under disse nye betingelser, hvor man ændrede strategi og ETA selv opgav den væbnede kamp i 2011?

Svaret blev givet gennem den meget demokratiske stiftelsesproces for Sortu, hvor alle venstre-nationaister, som var enige i dokumentet “Rejs det Baskiske Land”, blev opfordret til at deltage.

Gennem fem måneder deltog over 6000 personer i 300 lokale møder, hvor man diskuterede og stillede ændringsforslag til tre hoveddokumenter.

Teksterne definerede Sortus ideologiske grundlag, politiske strategi og taktik og organisatoriske principper. Opgaven for de 400 delegerede på den stiftend ekongres var at stemme om de tre dokumenter og de ændringsforslag, der var indsendt af de lokale møder.

Men inden da kunne de delegerede de delegerede på kongressen lytte til en hilsen fra den fængslede Otegi, som opfordrede de delegerede til en “mental revolution”, “mindre selvgodhed og mere selvkritik”. Kongressen lod posten som generalsekretær stå åben til Otegi til den dag, hvor han bliver løsladt.

“Det vil være en fejltagelse at tro, at det kun er spørgsmålet om væbnet kamp, som er nyt for os i forhold til tidligere,” skrev Otegi.

Han tilføjede, at han gerne ville “dele en tvivl med jer, som i et stykke tid har rumsteret i mit hoved, nemlig denne: Har vi i tilstrækkelig grad forklaret, indarbejdet og delt den grundlæggende betydning af den strategiske kursændring, som vi har sat gang i? Er vi klar over, at her og nu er det vores enorme historiske ogave at opbygge et stort folkeligt flertal, som vil proklamere den Baskiske Stat og opbygge en alternativ social model?”

Diskussionsemner
Kongressen hørte rapporter om de lokale diskussioner og afstemninger om de tre dokumenter.

Debatten om Sortus ideologiske grundlag havde tilføjet feminisme til de sædvanlige mål for abartzale-venstrefløjen om et selvstændigt, socialistisk baskisktalende Baskerland. Det førte til en omfattende discussion om, hvordan partiet skulle forholde sig til og fremme kampen for kvindefrigørelse. Betydningen af den feministiske målsætning i et parti, hvor kvindedeltagelsen stadig kun er på 35 procent, blev genbekræftet.

Vedrørende socialismen slog den endelige tekst fast, at Sortu kunne og skulle være hjemsted foralle versioner, så længe de levede op til et minimum af betingelser – hvordan det socialistiske projekt vil udvikle sig i Baskerlandet vil blive afgjort gennem kamp.

Om Europa blev den endelige beslutning, at “Sortus mål er at skabe en baskisk stat i Europa og at spørge befolkningen, om man skal eller ikke skal være en del af EU.”

Om det baskiske sprog (euskara) blev det besluttet, at det skal være eneste officielle sprog i et selvstændigt Baskerland, men at man også skal opmuntre til sproglig forskellighed.

Det endelige dokument tilføjede to emner, som ikke var med i det oprindelige udkast: anti-militarisme – en baskisk stat skal ikke have nogen stående hær og skal ikke være en del af NATO – og seksuel frihed og lighed.

Lokale diskussioner om Sortus politiske linje haavde fokuseret på, hvor hensigtsmæssigt det var med et koncept om det “baskiske arbejdende folk” som det revolutinære subjekt, og opfattelsen af den politiske fase som en “demokratisk revolution”.

Mange ændringsforslag understregede vigtigheden at lægge de øknomiske og sociale byggesten til en fremtidig baskisk stat og heviste til Bildus arbejde de steder, hvor man allerede regerer, som i provinsen Gipuzkoa.

Andre tog spørgsmålet om alliancer op – sociale og politiske alliancer, der strækker sig videre end organisationer som Bildu, særligt i forhold til den hersende baskiske klasse og dens parti, det Baskiske Nationalistiske Parti (PNV).

Et andet diskussionspunkt var, hvordan Sortu skal udvikle sin politik i forhold til de politiske fanger i spanske fængsler og de hundredvis af aktivister, som befinder sig i eksil.

De organisatoriske principper var det, der havde skabt mest debat på de lokale møder. Det var sandsynligvis på grund af behovet for at forlige to potentielt modstridende ønsker – at Sortu skal være en organisation, som er åben for alle nationalister på venstrefløjen, og på samme tid være et parti, som organiserer aktive medlemmer på alle klassekampens områder.

I det oprindelige udkast førte denne modsætning til et forslag om et kompliceret medlemssystem med tre kategorier. Men efter diskussionerne blev det forenklet til et system med medlemmer og sympatisører.

En anden debat handlede om, hvilket af de tre kampområder – ideologisk arbejde, massearbejde og parlamentarisk arbejde – som var det vigtigste, og hvordan de bedst kunne inspirere hinanden. Udkastets oprindelige prioritering af den ideologiske kamp blev ændret til fordel for sociale massekampe.

Om retten til at danne tendenser inden for organisationen blev den endelige beslutning, at man anerkender denne ret, men uden nogen automatisk ret til at repræsentation i de ledende organer.

Alle dokumenterne blev vedtaget af et flertal på over 90 procent. Det samme gjaldt alle forslag om Sortus strukturer og valget af landsledelsen, som består af såvel respekterede ledere fra Batasuna-dagene som nye ansigter såsom formanden Hasier Arraiz.

Solidaritet
Hilsenen fra kollektivet af ETA-fanger (EPKK) blev modtaget med stormende bifald. Et offentligt møde hørte på talere engageret i konfliktløsning og kampe i Colombia, Kurdistan, Palæstina og Vestsahara.

De internationale solidaritetshilsener fra Sinn Fein, ANC, Syriza og PFLP satte mødet på kogepunktet og skabte den perfekte optakt til afslutningstalen fra Pernando Barrena, den ene af Sortus tre talspersoner.

Barrena sagde: ”Sortu kommer til at være i første række af kampen for social og national retfærdighed. Sortu vil ikke skuffe forventningerne om den fred og den frihed, som dette land har brug for… Intet kampområde vil være fremmed for os.”

Dick Nichols er Europpa-korrespondent for den australske avis Green Left Weekly. Han deltog i Sortus kongres som repræsentant for Socialist Alliance i Australien. Også Enhedslisten var til stede som gæster på kongressen. Artiklen er oversat fra Green Left Weekly af Karina Skov.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com