Studerende i hele Europa gennemførte i sidste uge af april en fælles aktionsuge mod kommercialisering af uddannelser. Med demonstrationer, aktioner og besættelser satte de studerende dagsordnen for deres uddannelser og kaldte til fælles kamp i den offentlige sektor.

 

Ambitionen er en national og europæisk studenterbevægelse, der kan blive stærk nok til at stoppe neoliberalismen og i stedet skabe frie og demokratiske uddannelser.

Onsdag den 22.april kl.14.30 stormede et par hundrede studerende rektors kontor på Københavns Universitet og oprettede for et par dage ”Københavns Frie Universitet”. Et ”universitet” fungerende på demokratiske principper og uden markedstyring.

Aktionen var en del af global aktionsuge mod kommercialisering af uddannelsessystemet indkaldt af netværket Reclaim your Education. Et internationalt netværk, som tager udgangspunktet i et fælles udtryk og en fælles ideologisk kritik af neoliberalismen og kommercialiseringen af uddannelsessystemet. En udvikling, hvor uddannelser i stigende grad bliver en handelsvare. Gennem EU og europæiske aftaler (Bologna) gennemfører man de samme neoliberale reformer af uddannelsessystemet i hele Europa. Den direkte konsekvens i mange lande er brugerbetaling for studerende.

Inden for rammerne af den overordnet kritik kunne de enkelte netværk, selv konkretiserer deres krav. Det danske initiativ kommer som følge af to aktuelle begivenheder: En succesrig kamp for de studerendes SU, der har givet mange studerende en øget tro på, at det nytter at gøre modstand. Dernæst den nuværende finanskrise, der har skabt øget mulighed for en grundlæggende kapitalismekritik.

Det særlige ved Reclaim your Education var, at det ikke omhandlede en konkret begivenhed, som gav anledning til modstand. Der har eksempelvis ikke været en finanslov med nedskæringer som omdrejningspunkt. Ganske vist kulminerede aktionsugen med en fælles demonstration i Bruxelles mod et ministertopmøde om uddannelse (Bologna-processen), men fokus i de forskellige lande har ikke haft konkrete emner fra dette møde på dagsordenen.

Reclaim your Education har i Danmark således fungeret mellem to centrale begivenheder på uddannelsesområdet i 2009. Et forslag til en SU-reform i vinters og den kommende finanslov til efteråret. I rummet mellem dette har forsøget altså været, at studerende selv skulle på banen og sætte en dagsorden. Det har gjort Reclaim your Education mere ukonkret, men det har samtidig givet plads til en mere grundlæggende ideologisk kritik af uddannelsessystemet.

Brug for en klar ideologisk kritik
Reclaim your Education ser sig ikke stående i modsætning til de etablerede studenterråd på universiteterne, men derimod som en integreret del af studenterbevægelsen. Men det har været nødvendigt at skabe en bevægelse, hvor der i højere grad har været rum for at skabe en direkte kritik, som rakte udover konkrete politiske krav, og som klart og entydigt vender sig mod neoliberalismens ledelsesstrategier for den offentlige sektor og tør fremsætte en grundlæggende kapitalismekritik. Særligt i en aktuel situation, hvor det kapitalistiske system er i krise.

Kendetegnende ved de neoliberale reformer af den offentlige sektor er det gradvise skred, hvor der hele tiden tages enkelte skridt mod en offentlig sektor styret på markedsprincipper. Det snævre fokus på de enkelte tiltag gør, at det ikke altid bliver koblet tilstrækkeligt sammen med, at der er tale om en samlet neoliberalistisk pakke, som indføres. Samtidig er det nødvendigt klart at vise, at det er de samme reformer som rammer hele den offentlige sektor, uanset om du hjemmehjælper, pædagog eller underviser på et universitet. Med Reclaim your Education har det været muligt at fremsætte denne kritik.

Hvordan gik det så?
Når man skal vurdere graden af succes, skal det vurderes i et perspektiv, som går udover den konkrete begivenhed. Reclaim your Education blev den foreløbige kulmination på, hvor langt studenterbevægelsen kan gå på universiteterne i Danmark. Aktionen kommer i forlængelse af en periode, hvor det igen er blevet muligt at lave universitetsbesættelser efter, at denne aktionsform har været fraværende på universiteterne igennem 20 år. Det blev aktuelt forstærket ved vinterens SU protester, hvor der var to store besættelser på Københavns Universitet og én på RUC.

Når 200 studerende således går ind og besætter rektoratets kontor på Københavns Universitet i flere dage, så er det et udtryk for en studenterbevægelse på universiteterne med en selvtillid, der ikke har været tilstedeværende siden 1980’erne.

Om det bliver en succes afhænger af fremtiden. Forbliver aktionen en enkeltstående begivenhed, så har dens effekt været begrænset, men bliver den fulgt op til efteråret med direkte aktioner og konkrete krav i forbindelse med finansloven og evalueringen af universitetsloven, så har Reclaim your Education været primus motor for en stærkere studenterbevægelse i Danmark, der i højere grad vil kunne lægge et politisk pres, fordi den er mere ideologisk og handlingsrettet.

Den europæiske bølge
Et andet parameter for succes er, hvorvidt der kan skabes en fælles international kamp?
Aktionsugen var i praksis et europæisk projekt, som havde forskellige udtryk i de enkelte lande og som kulminerede med en fælles demonstration og modtopmøde i Leuven, Belgien. Den foreløbige optælling viser, at 46 byer i 15 lande deltog i aktionsugen.

Kroatien var klart i front med over 20 besatte fakulteter i hele landet gennem flere uger. De besatte under sloganet: ”One World, One struggle – Education is not for sale” og er blevet støttet af undervisere og de nationale fagforeninger. Også i Østrig var der omfattende protester, hvor 60.000 studerende i hele landet demonstrerede mod kommercialisering af uddannelser. Af andre eksempler var der universitetsbesættelser i både Tyskland, Spanien, Finland og selvfølgelig Danmark. De øvrige steder var der tale om forskellige former for aktioner og demonstrationer, men med det samme grundlæggende tema.

Aktionsugen kulminerede med et modtopmøde i Leuven i Belgien, som omkring 300 studerende deltog i gennem fire dage, hvor man diskuterede uddannelser og forsøgte at planlægge fælles aktioner i fremtiden. I forbindelse med ministertopmødet om uddannelse demonstrerede omkring 600 studerende i Leuven for frie og gratis uddannelser. Og i Bruxelles demonstrerede efterfølgende omkring 4000 studerende. En bus med 50 studerende fra København deltog i demonstrationerne.

Aktionsugen blev det første skridt på vejen til en fælles europæisk studenterbevægelse, der kan agere som mere end lobbyister i Bruxelles, og som kan lave fælles koordinering af aktioner og demonstrationer på tværs af lande. På trods af forskellige traditioner i de enkelte lande i alt fra aktionsformer til mødekultur, så er der skabt en grobund for videre handling. Konkret er det således planlagt at lave en endnu en fælles aktionsuge i november 2009 med udgangspunkt i den fælles platform. Det er et nødvendigt skridt at etablere disse fælles netværk på tværs af landene, hvis der for alvor skal gøres op imod kommercialiseringen på uddannelsesområdet. Det kræver, at de enkelte landes studentergrupper i stigende grad vælger at prioritere disse aktioner, og at man forhåbentlig på sigt kan blive enige om en endnu stærkere fælles platform og samles om flere konkrete politiske krav.

I Danmark bliver det næste afgørende skridt for studenterbevægelsen som sagt den kommende finanslov til efteråret, der med al sandsynlighed kommer til at fortsætte de sidste 15 års konsekvente nedskæringer på universiteterne. Dette bliver muligheden for at koble aktivismen og kritikken fra Reclaim your Education sammen med skabelsen af en massebevægelse blandt de studerende, som kan agere samlet mod nedskæringer og forenes om progressive politiske krav. En bevægelse der forhåbentlig kan blive del af samlet en kamp med ansatte i resten af den offentlige sektor. De samme reformer rammer os alle; derfor er der brug for en samlet kamp.

Michael Hunnicke Jensen er aktiv i Reclaim your Education

Læs mere på www.reclaimyoureducation.dk og

http://enhedslisten.dk/reclaim-your-education

 

Opslået i Uddannelse

single.php