Polens nye stærkt højreorienterede Lov og Retfærdighedsparti (PiS) har på kort tid inde i regeringsperioden ændret i fundamentale retssikkerhedsmæssige foranstaltninger. Regeringen har pillet ved forfatningsdomstolens funktion og sammensætning og samtidig indskrænket polsk stats-tv og -radios uafhængighed. Det har medført kritik fra Europarådet og EU.

af Mads Hadberg

I oktober 2015 blev det konservative-liberale og EU-begejstrede regeringsparti, Borgerlig Platform, sat fra bestillingen i Polen. Donald Tusk, som slog Helle Thorning-Schmidt på målstregen som formand for det Europæiske Råd, kommer fra dette parti. I stedet blev Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) valgets helt store vinder og opnåede absolut flertal i parlamentet, Sejm. PiS er et stærkt national-konservativt og EU-skeptisk parti, som i EU-parlamentet sidder i gruppe med de britiske konservative og Dansk Folkeparti.

Forfatningsdomstolen
Da Borgerlig Platform stod i spidsen for det tidligere parlament, valgte partiet kort før valget at ændre i forfatningsdomstolens funktion. Dermed kunne de udpege fem nye dommere til landets domstol bestående af i alt 15 dommere. Domstolenes hovedopgave er at sikre, at lovgivning fra parlamentet lever op til forfatningen. To af de nye dommere skulle dog først udpeges i december og dermed efter valget. Ændringen skete højst sandsynligt, fordi PiS så ud til at ville vinde regeringsmagten klart. De nye dommere skulle sikre en fortsat repræsentation af den tidligere regering i forfatningsdomstolen.

Da PiS overtog magten, hvilede partiet ikke på laurbærbladene. Præsident Duda, som havde vundet præsidentposten tidligere på året, nægtede at tage de nye dommere udpeget af det tidligere parlament i ed. PiS valgte derefter selv fem nye dommere til domstolen. Trods protest fra forfatningsdomstolen tog præsident Duda alligevel de fem nye dommere i ed.

Forfatningsdomstolens formand valgte derfor at udelukke PiS nye dommere, indtil situationen var afklaret. Men heller ikke dette tog PiS særlig godt imod, og med et absolut flertal i hånden ændrede man i forfatningsdomstolens funktion og sammensætning. Det betød, at vigtige beslutninger fremover skulle vedtages af 13 medlemmer og ikke 9 som tidligere. Uden de 5 nye dommere kunne domstolen dermed ikke træffe afgørelser. Samtidig skulle flertalsafgørelse nu træffes med 2/3 flertal. Endelig skulle sager ikke behandles efter vigtighed, men kronologisk. Dermed blev forfatningsdomstolen effektivt sat ud af spillet.

Medielov
Den nye regering lavede også ny lovgivning i forhold til polsk stats-tv og -radio. Fremover kan regeringen nu hyre og fyre direktører på stats-tv og -radio og begrænse antallet af medlemmer i bestyrelsen. Den umiddelbare effekt er, at flere bestyrere og bestyrelsesmedlemmer er blevet fyret. Polske journalister har demonstreret og kritiseret lovgivningen kraftigt. Blandt andet ved at sende en officiel klage til Europas vagthund for menneskerettigheder, Europarådet. De mener, det er skridt på vejen til et medie-takeover, som også vil begrænse ikke-statslige mediers magt. Radio- og tv-stationernes europæiske sammenslutning er stærkt kritisk over for tingenes tilstand i Polen.

Også Europarådet og EU har kritiseret udviklingen kraftigt. Ifølge Europarådet er de polske foranstaltninger i strid med Europarådets standarder om at sikre de statsejede medier uafhængighed af politiske og økonomiske indblanding. EU har iværksat en undersøgelse af sagen, som i sit sidste stadie kan få Polen til at miste sin stemmeret i Rådet. Ret grotesk er det, at EU kan straffe medlemsstater økonomisk for ikke at overholde budgettet, men når det kommer til retssikkerhed og presseuafhængighed, er de samme mekanismer slet ikke i nærheden.

Udviklingen i Polen kommer, efter at noget af det samme er sket i Ungarn. Det er stærkt bekymrende, hvis regeringer i Europa får held med at underminere demokratiske rettigheder.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com