Ansatte i McDonald i første strejke nogensinde i Storbritannien

af Leif Mikkelsen

Alle har været vidne til, at unge demonstranter udsætter fastfoodkæden Mac Donalds for blokader eller smadrer glasfacader i burger-restauranten. Kæden, der er en af de mest kendte og profitable firmaer, har placeret sig som et symbol for globalisering og ulighed. Kæden har vænnet sig til at være mål for kampagner for grupper udenfor koncernen.

For første gang i Storbritannien er Mac Donald ansatte gået i strejke mandag den 4 september i to af kædens restauranter: Cambridge og Crayford i det sydøstlige London. De ansatte kræver en timeløn på 10 pund i timen (ca 100 kr.), garanteret minimums-arbejdstid og formel anerkendelse af fagforeningen.

De ansatte fra disse to restauranter bliver bakket op af deres fagforening, Bakers Food and Allied Workers Union (BFAWU) og aktivister fra ”Fight for 15 $ ” kampagnen  fra USA. Desuden er fagforbundet UNITE fra New Zealand taget til Storbritannien for at  hjælpe med at organisere og rådgive under strejkens forløb.

Mac Donalds har en profit før skat på 250 millioner pund (ca. 2,5 milliarder kr.) og den internationale koncern har udbetalt over 2 milliarder pund til aktionærerne.  Koncernens topchef fik en lønaftale sidste år på over 11,2 millioner pund – mere end 5.600 i timen.

5 pund i timen

Samtidig betaler Mac Donalds medarbejderne lige over den lovfastsatte mindsteløn. Lønnen kan være helt ned til 4,75 pund i timen for ansatte under 18 og 5,6 pund for ansatte under 20, som udgør en betydelig del af de ansatte.

Arbejde skulle tilbyde os nogen økonomisk sikkerhed ­ nok til at leve for og klare dagen og vejen.

Det er i stigende grad ikke tilfældet. Uanset at beskæftigelsen er rekordhøj, er arbejde ikke en sikker vej ud af fattigdom. Faktisk er flertallet af fattige i husholdninger i arbejde.

Der er også tilfældet for nogle af medarbejderne hos Mac Donald´s forklarer BFAWU.

”Nogle arbejdere arbejder fuld tid, men er stadig ramt af fattigdom. Det er den barske virkelighed”.

Det skyldes ikke bare lønnen. Ansættelsesbeviser indeholder ofte ikke den ugentlige arbejdstid dvs. at arbejdstiden kan variere og sågar være helt nede på 0 timer. Dette har Mac Donalds lovet at rette op på, men det er ikke ført ud i livet. De strejkende har udtrykt frygt for frygt for pludseligt at blive sat ned i tid.

Steve fortalte til dagbladet The Guardian:

”En af mine venner var udsat for, da han vendte hjem fra ferie, at han kun fik en vagt i stedet for 5… Han fik ingen forklaring, for de behøver ikke at give en.”

Vi har hørt fra mange i usikre ansættelser om sene varsling af vagter. Nogle møder endog op på arbejde, men bliver sendt hjem uden løn. De har ingen ide om, hvornår de skal arbejde eller hvor længe. Det betyder, at lønnen svinger uforudsigeligt, og at det er umuligt at lægge budget. At behandle medarbejdere sådan er tegn på et magtforhold, hvor arbejdsgiverne er stærkest.

De strejkende fortæller om lignende vilkår:

”Arbejderne har måttet tåle mobning og chikane, de ansatte er bange fra at stå frem af frygt for, at deres ugentlige timetal kunne blive skåret ned til en vagt om ugen.”

Med disse løn- og arbejdsvilkår giver det god mening, at et af kravene fra de strejkende er retten til organisering.

Medarbejderne beretter om dårlige arbejdsvilkår. Ekstremt varme omgivelser og endog ubehagelige spørgsmål fra arbejdsledere i forbindelse med sygemeldinger

Voksende bevægelse
Disse strejker er en del af en voksende bevægelse for arbejdere, der er udsat for lignende forhold.

McDonald´s er bestemt ikke det eneste firma, hvis forretningsmodel forudsætter disse arbejdsvilkår. Ansatte indenfor hotel, rengøring og vagtfirmaer bliver udsat for lignende urimeligheder.

Sidste år opnåede den amerikanske Fight for 15 dollar-kampagne succes i to stater: New York og Californien. De vedtog at indføre en timeløn på 15 dollar fra 2022. Nu foregår der tilsvarende kampagner i 300 byer. Sidste år vedtog New Zealands parlament at forbyde ansættelsesbreve, der ikke indeholder ugentlig arbejdstid. Fagforeningen Unite havde afgørende  betydning for denne sejr.

Strejken på McDonald´s  flugter fint med Corbyns politik. Corbyn har ført valgkamp for en mindsteløn på 10 pund og forbud mod kontrakter uden angivelse af mindste arbejdstid.

I forbindelse med strejken har der været demonstrationer, hvor såvel det britiske LO (TUC) som Labourlederne Corbyn og McDonnell har udtalt deres uforbeholdne støtte:

Labour giver fuld støtte og solidaritet til de  strejkende. De skriver historie i dag… Deres aktion minder os om, at når mennesker finder sammen, organiserer sig og arbejder for en bedre verden, så kan de forandre verden. (Facebook opdatering fra Jeremy Corbyn).

McDonald´s forsøger at bagatellisere konflikten, fordi den kun omfatter to restauranter, 0,01 procent af de ansatte i Storbritannien, men det kan være den gnist, der antænder krudttønden i hele servicesektoren.

 

Artiklen bygger på  TUC hjemmeside (arbejdsforhold) og Socialist Resistance (generelle forhold) samt Telesur English.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com