Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt Daniel Ortega og hans kone, vicepræsident Rosario Murillo, træder tilbage, men mere et spørgsmål om hvornår.

 

Adios, Ortega

På det seneste har de forhandlet med en udsending fra den amerikanske regering og den amerikanske ambassadør i Nicaragua med henblik på at gå af som regeringsleder og fremrykke valgene til foråret 2019 (mod 2021) mod at få fuld amnesti og medbringe familieformuen, for at slippe for at komme for en folkedomstol i Nicaragua.

 

Den tidligere så berømte comandante og frihedshelt er langt fra populær efter de seneste måneders brutale nedslagtning af omkring 200 fredelige demonstranter. En nylig meningsmåling viser, at 70 procent ønsker, at han træder tilbage. Næppe nær så mange ønsker, at han tager familieformuen med. Penge, der udspringer af mere eller mindre lyssky transaktioner med midler, som Hugo Chavez stillede til rådighed, og som reelt tilhører nationen og ikke familien Ortega/Murillo.

 

Massakren på Mors Dag

Der har været flere store demonstrationer i hele landet. Onsdag den 30. maj, skulle man som altid fejre Dia de las Madres (mors dag). Denne dag blev af den civile opposition dedikeret til de 90 mødre, som indtil da havde mistet børn i løbet af de foregående 6-7 ugers konfrontationer mellem fredelige demonstranter og regeringstro uropoliti og ungsandinister. Demonstrationen i hovedstaden skulle slutte ved et af de besatte universiteter, hvor unge mennesker var blevet skudt. Da demonstrationen, som talte op mod 500.000 mennesker, nåede dertil, blev den beskudt med præcisionsvåben af maskerede mænd på ladene af splinternye Hilux-pickups uden nummerplader. Det siges, at 15 blev dræbt, og at 3 senere døde af deres kvæstelser.

 

Meget tyder på, at disse biler tilhører regeringen. De er set mange steder, hvor man har villet obstruere de vejspærringer, som efter 30. maj-massakren blev flere og flere overalt i landet.

 

Den nationale dialog og vejspærringer

Den store nationale dialog var allerede sat i stå den 23. maj. Dialogen blev indledt den 16. maj på den katolske kirkes initiativ. Den havde haft fire møder med deltagelse af regeringsrepræsentanter og repræsentanter for civilsamfundet (studenter, bonde- og kvindebevægelse samt arbejdsgiverforeningen). Det gik trægt, og præsidentparret selv deltog kun i det første møde.

 

Det fjerde møde den 23. maj viste, at der ikke var konsensus, hvilket befolkningen fandt uansvarligt. Derfor opstod der flere vejspærringer ved mange tilkørsler til større byer. Ungsandinisternes og uropolitiets svar kom prompte: De forsøgte at forcere vejspærringerne med våben eller store lastbiler. Mange blev den aften dræbt og endnu flere såret. Flere offentlige hospitaler havde fået forbud mod at behandle de tilskadekomne, så sympatiserende medicinstuderende og privatpraktiserende læger opretter nødhjælpsstationer tæt på barrikaderne. Disse blev også angrebet, og nogle af dem blev holdt indespærret på ungsandinisternes kontor, hvor de blev mishandlet i flere timer, før de med kirkens mellemkomst blev frigivet.

 

Dialogen genoptaget

Herefter har den katolske kirke forhandlet med parterne, for at få genoptaget dialogen, og fredag den 15. juni blev den så genoptaget. I første omgang ville regeringen ikke acceptere biskoppernes forslag om, at internationale organisationer skulle komme til Nicaragua for at afdække brud på menneskerettigheder og retsforfølgelse af de skyldige. Dette ser dog nu ud til at lykkes. Der er nedsat nogle grupper med både regeringsrepræsentanter og oppositionen, der i de kommende dage skal arbejde med jura, en ny valglov og grundlov.

 

Man sigter mod valg allerede den 31 marts 2019 med internationale valgobservatører og indsættelse af ny regering i april 2019.

 

Der er med andre ord ni måneder til at rydde op i den formelle struktur, men om det er nok til også at rydde op i den syge kultur med overvågning, vilkårlig vold og straf, vil tiden vise.

 

17. juni 2018

Opslået i Facebook, Latinamerika

single.php