Forholdet mellem natur og menneske har mange sammenstød i mange former. At kæmpe mod naturen for at beherske den har været det store mål for mange mennesker – i stedet for at se forholdet mellem natur og menneske som et stofskifte, som menneskeheden er helt afhængig af.

At vi befinder os i “den sjette udslettelse” – tid eller epoke – er ingen nyhed. Den voldsomme tilstand for biodiversiteten er indlysende. Klimaændringer på over 2 grader vil betyde, at 50 procent af alle arter – planter og dyr – vil blive udslettet. Er det højt ragende teorier, eller vi skal blot se os omkring? I hvert fald er der tale om forstyrrelser – også i de menneskelige reaktioner. Naturen er ikke bare til for mennesket. Den er alt levende, alt eksisterende. Den tilhører alt levende.

 

Menneskets konstante forstyrrelser i naturen giver – ja, forstyrrelser. Ikke mindst ved anvendelse af kemikalier, gifte og pesticider, som når bier dør “som fluer”. Antallet af honningbier, der døde i løbet af vinteren, steg på landsplan med næsten en femtedel af biavlernes bifamilier. Danmarks Biavlerforening peger blandt andet på manglende fødegrundlag og pesticider som årsager til bidøden. Landbruget har på store områder kun en afgrøde, fx raps. Det meste honning kommer af raps, men når der kun er en afgrøde, er der for meget mad til bierne i en kort periode på to til tre uger. Der er med andre ord for lidt mad resten af tiden.

 

Og det er ikke bare bierne. En ny undersøgelse fortæller, at på tre årtier er 80 procent af insekterne i Europa forsvundet.

 

Ulven kommer
“Der er ikke plads til ulve i Danmark,” kunne Dansk Folkepartis Pia Adelsteen sige i tv denne sommer, efter det kom frem, at der var set ulveunger i Vestjylland. Indvandrende ulve er nu begyndt at formere sig. I 1990erne begyndte ulve fra Polen at vandre vestover mod Tyskland – enkelte fortsatte mod Danmark. Den sidste ulv i Danmark blev skudt i 1813.

 

I 1992 blev ulve fredet i Europa. Naturstyrelsen begyndte nogle steder at opsætte ulvehegn, som der gives tilskud til. Ulve bidrager som så godt som alle arter til naturen, til økologien, til biodiversiteten. Men landbruget er ikke enig. Som formanden for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild, fortalte pressen denne sommer, må landmanden ikke engang skyde dem, selvom de angriber hans husdyr, og så bliver situationen helt uholdbar. Han vil have den eksisterende ulveforvaltningsplan fra 2014 ændret.

 

Under en procent af dyrene tager ulvene fra landbruget. Ulvene spiser også plantestof, mus, råvildt og så videre. Ulvene tager de svageste dyr, såvel fra landbruget som naturen – selv sagt. Det er dem, det er lettest at indfange. Ulvene er ikke farlige for mennesker, har forskere bevist.

 

Fuglene over Aarhus
Hvad der ikke kommer sydfra og vestfra, kan true ovenfra – fuglene. I havnebyen Aarhus “forurener fuglene byen”. Folk må have glemt, at det var en havneby med fugleliv, de flyttede til. Det ekspanderende havnebyggeri fortrænger havfuglene og andre mere og mere. De gør modstand. Bygninger, beton og asfalt helt ned til vandkanten fortrænger og presser fuglene. Deres skrigende kommentarer og efterladenskaber er blot naturens reaktion på forstyrrelserne i “naturens dialektik”.

 

Menneskene er den afgørende art på kloden og alt bestemmende og er ved at bringe kloden ind i en ny geologisk epoke eller rettere: vi er i den. Den antropocæne – menneskets tidsalder. Ordet kommer fra græsk anthopos, “menneske”, og kainos, “ny” (tid). Abstrakt – måske, så vi går ud i haven.

 

En snegl på vejen
Her skete en invasion af en art fra fremmede himmelstrøg – dræbersnegler. Når menneskene i Danmark så har næsten udryddet en for dræbersnegle naturlig fjende, går det galt. Sneglene æder sig frem i urtehaven, hvor de ikke skal være. Pindsvinet, der æder sneglene, er en art på stærk tilbagegang. Adskillige tusinder af arten er årligt blevet ofre for den mest fremherskende transportform, bilismen. Og hvad dette fænomen ikke helt kunne udføre, ordner giftmidler anvendt af såvel haveejere som landmænd.

 

Haveejernes giftindsats mod sneglene og andet levende betyder den sikre – langsomme – død for pindsvinet. Disharmonien fortsætter – også i baghaven. Når giften er så udbredt og tilladt, forsvinder eller reduceres andre arter kraftigt.

 

Forsoning
I Danmark er 62 procent af det samlede areal opdyrket. Det er Europa-rekord. 81 procent af dette areal bliver anvendt til produktion af foder. Dertil kommer, at Danmark også har europa-rekord – i hvert fald en af medaljepladserne – i antal kilometer motorvej set i forhold til areal og indbyggerantal. Naturzoner dækker kun 8,3 procent af landets samlede areal.

 

Plads er en forudsætning for udvikling, liv, mangfoldighed og samhørighed med den levende natur. Når naturen vinder lidt frem eller forsøger på det, skaber det røre i den hjemlige andedam. Ulvene, fuglene med videre skaber mediedebatter. Andre store dyr end ulvene som eksempelvis bævere kom for et par årtier siden og lever nu – trods modstand dengang – deres stille liv ved vandløb. Elge er udsat i Lille Vildmose i det nordøstlige Himmerland. De er som ulvene begyndt at yngle.

 

Bisoner rundt om i landet vil vel også skabe debat. De er dog kommet i mindre omfang til Bornholm. Vildsvin, der passerede den tysk-danske grænse for et par årtier siden, skabte debat og blev efterfølgende aflivet. Vildsvin vil kunne klare sig glimrende i den danske natur ligesom tidligere. Jagten på dem og grunden til, at de nu er forbudte, er beskyttelse af svineeksporten.

 

Fredelig sameksistens mellem menneskeheden og naturen er forudsætning for biodiversitet, klimabevidsthed og handling. Som Karl Marx’ ven gennem alle skriverierne, Friedrich Engels, en gang udtrykte det, da han skrev om forholdet mellem natur og menneske: “menneskehedens forsoning med naturen og med sig selv”. Det er vel det, det drejer sig om!

Opslået i Økologi

single.php