Brudstykker af Rockwoolfondens spinkle forskningsresultater blev i medierne blæst op som store sejre for hhv. 24-års-reglen og starthjælpen. Men på et spinkelt grundlag.

– 24-års-reglen har virket som den skulle, kunne både Jyllands-Posten, Berlingeren og mange andre medier konkludere, da Rockwoolfondens Forskningsenhed i starten af juni offentliggjorde sine seneste udersøgelse. Ikke blot var antallet af familiesammenføringer faldet dramatisk, siden stramningerne blev gennemført – ”tilknytningskravet” i 2000 og 24-års-reglen i 2002. Også regeringens figenblad, nemlig påstanden om, at man med 24-årsreglen ville forhindre, at unge andengenerationsindvandrere måtte afbryde deres uddannelse for at blive tvangsgiftet med en ægtefælle fra ”hjemlandet”, blev udråbt til at være indfriet.

Forskere har forbehold
Rockwoolfondens forskere har nemlig konstateret, at mens 20 procent af de 18-23-årige indvandrerunge i år 2000 var gift, var det samme tal faldet til 5 procent i år 2008. Ser man mere præcist på, hvor mange nygifte, der hvert år var i denne aldersgruppe, faldt dette tal i perioden fra ca. 6 procent i år 2000 til ca. 2 procent allerede i 2004, altså med ca. en procent om året. Det er dette fald, der i vidt omfang tilskrives familiesammenføringsreglerne.

Og dog. Hvis man læser rapporten bag pressehistorierne, er der en række forbehold, som sætter spørgsmålstegn ved denne konklusion.

For det første har forskerne selv måttet ”rense” disse tal (som f.eks. Karen Jespersen bruger hæmningsløst og uden at nævne forbeholdene) for den ændring af aldersgruppens baggrund, der i disse år er sket – mht. oprindelsesland, indvandringstidpunkt, forældrenes uddannelsesniveau m.v. Altså andre ændringer, der også påvirker ægteskabsmønsteret. Forskerne når frem til, at ca. 1/3 af ændringen må tilskrives sådanne ændringer i de unges baggrund.

For det andet var dette fald i ægteskabsfrekvensen for de unge allerede konstaterbart før den første stramning i år 2000. For eksempel faldt andelen af 18-23 årige nygifte med over en halv procent fra 1997 til 1998. Dette fald kan af gode grunde ikke tilskrives stramninger, men kaldes i rapporten en ”trend-ændring”, der bl.a. kan forklares med, at flere og flere indvandrerunge tager en uddannelse. Denne ”trend-ændring” kan man ikke rense for, på samme måde som den familiemæssige baggrund, men forskerne vælger at antage, at ”trend-ændringen” ville have fortsat i præcis samme tempo, hvis ikke stramningerne var blevet gennemført. Hvis denne antagelse er rigtig, er denne trend ansvarlig for 40 procent af ændringen, men der er så 60 procent tilbage til reformen.

Hønen eller ægget
Pointen er, at ingen kan vide, om denne antagelse er rigtig. Ingen kan vide, om ikke denne nye ”trend” af sig selv ville have accelereret, så ægteskabsmønsteret også uden 24-års-regel havde nået samme niveau i nogenlunde samme tempo. For eksempel fordi flere og flere unge indvandrere tager stadigt længere uddannelser.

Karen Jespersen med flere har travlt med at juble over, at 24-årsreglen har betydet, at de unge indvandrere uddanner sig i stedet for at gifte sig. Men hvem siger, at det ikke er omvendt? At de unge indvandrere i højere grad uddanner sig – helt af egen drift – og derfor venter med at gifte sig?

Selv om Rockwool Fondens forskere altså vælger at gøre stramningerne til en væsentlig del af forklaringen på udviklingen, er de ikke i tvivl om, at den samme udvikling alligevel var kommet på lidt længere sigt. Forskningschef Torben Tranæs siger således:

»En igangværende tilpasningsproces (mht. ægteskabsmønster, red.) er blevet speedet kraftigt op. Hvorvidt man så vil kalde det en hjælpende hånd, tilskyndet modernisering eller tvangstilpasning, afhænger nok af ens politiske temperament.«

Om de egentlige tvangsægteskaber er blevet flere eller færre, undlader Rockwoolfondens forskere omhyggeligt at mene noget om. Og det kan der være mange gode grunde til. Således kører der i disse dage pressehistorier om, at der indgås masser af ægteskaber for 18-23-årige danske indvandrere i Pakistan og Tyrkiet – men at disse blot ikke bliver registreret i Danmark, før parret når 24-års alderen.

Starthjælpssucces
Rockwoolfondens forskningsenhed dannede også baggrund for historien: ”Starthjælp får flere udlændinge i job”, der i de samme dage hærgede medierne.

Her er tallene, der fik beskæftigelsesministeren til at juble, følgende:
Efter 16 måneders ophold var der før starthjælpens indførelse 9 procent i beskæftigelse, mens der efter starthjælpen var hele 14 procent. Efter godt 4 år var tallene oppe på 33 procent for de kontanthjælpsberettigede (dvs. før starthjælpen blev indført i 2002) og 42 procent for starthjælps-årgangen.

Disse forskelle er altså hhv. 5 og 9 procentpoint, som udgør relativt meget. Men i forskningsrapporten kan man se, at der også på mange andre måder er tale om to forskellige populationer. Således er der i ”kontanthjælpsgruppen” 28 procent afghanere og 4 procent bosniere, mens der i ”starthjælpsgruppen” er 11 procent afghanere og 8 procent bosniere. Forskerne bemærker, at en anden undersøgelse har valgt at holde begge disse grupper ude, fordi bosniere traditionelt har en meget høj beskæftigelsesgrad, og afghanerne en meget lav – men at de har valgt at medtage dem, men ”tager højde for sammensætningen ved at kontrollere for oprindelsesland”. Hvorledes denne ”kontrol” løser det statistiske problem, fremgår ikke.

Ligeledes er der i ”kontanthjælpsgruppen” 72 procent, der har børn (efter 52 måneder), mens der i ”starthjælpgruppen” kun er 64 procent. Dette tages der tilsyneladende intet hensyn til, i en sammenligning, der konkluderer på en forskel i beskæftigelsesgrad på 5 procent på netop dette tidspunkt!

Fattigdom
En nok så signifikant og troværdig konklusion på analysen er, at gruppen ”anden selvforsørgelse” er markant større efter lovændringen. 5 procent før lovændringen, 16 procent efter, i den første måling, og 4 procent hhv. 9 procent i anden måling. ”Anden selvforsørgelse” dækker typisk over gifte kvinder, der efter lovændringen er henvist til at lade sig underholde af deres mand, hvis han har blot et lavtlønnet job.

Og til Rockwool Fondens ros skal det også nævnes, at de i samme undersøgelse gør et stort nummer ud af at beskrive de levevilkår, der knytter sig til kontanthjælpen. De uhyrlige konsekvenser af et rådighedsbeløb, der end ikke kunne dække et discountindkøb af madvarer, og slet ikke transport, køleskab, tv, telefon eller fritidsaktiviteter, blev i forskernes rapport beskrevet så malende, at det fik et betydeligt gennemslag i dagspressen – og endda i visse tilfælde stjal overskriften fra ”starthjælpens succes” med de 5-9 procent flere beskæftigede…

Den fattigdom, der knytter sig til starthjælpen, rammer trods alt også langt den største gruppe: 70 procent efter 16 måneder, og stadig 50 procent efter 4 år.

Fakta:
Starthjælp blev indført af VK-regeringen med støtte fra DF med virkning fra 1. juli 2002.
Ydelsen er væsentligt lavere end kontanthjælp. Et ægtepar får 10.158,- kr. om måneden tilsammen før skat til alle udgifter – husleje, varme, telefon, licens, mad, transport osv.
Selv om loven gælder alle, rammer den i sagens natur først og fremmest udlændinge. Personer, der er ankommet til Danmark efter 1. juli 2002, skal – for at kunne få kontanthjælp i stedet for starthjælp – have opholdt sig i landet i mindst syv af de seneste otte år, have haft ordinær beskæftigelse i et omfang som svarer til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 8 år, og i øvrigt lever op til det såkaldte 300 timers krav.
300-timers-reglen gælder gifte kontanthjælpsmodtagere, og blev indført i marts 2006. Den indebærer at ægtefæller som er fyldt 25 år eller er forsørgere, og tilsammen har modtaget kontanthjælp
i to år, mens de har været gift, hver især opfylde et beskæftigelseskrav på 300 timers ustøttet beskæftigelse inden for en periode på 2 år for at bevare retten til kontanthjælp. Regeringen har sammen med DF i foråret 2009 skærpet beskæftigelseskravet til 450 timer.

Kilder:
Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Ægteskabsmønsteret for unge med indvandrerbaggund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002

 

Opslået i Socialt og Bolig

single.php