Den 1. august fik kommunerne ansvaret for den statslige del af jobcentrene. Regeringen har indført ’incitamenter’, der skal holde kommunerne i kort snor. Men flere jobs bliver der ikke ud af det.

De arbejdsløse har næppe oplevet den store forskel, efter at kommunerne den 1. august fik ansvaret for den statslige del af jobcentrene. Reformen handler mest om hvad der sker på den anden side af skranken, og hvordan udgifterne til dagpenge skal betales.

De nye love om jobcentrene indeholder to hovedelementer.
Den ene del handler om, at jobcentrene bliver rent kommunale. Jobcentrene, som blev startet som en del af kommunalreformen, har hidtil bestået af en kommunal del og en statslig del. Den kommunale del skulle tage sig af bistandsmodtagere, fleksjobbere og syge, og den statslige af arbejdsløse på dagpenge.

Denne opdeling er nu droppet. Fra den 1. august er dagpengemodtagerne overgået til kommunerne. De statsansatte på jobcentrene er blevet virksomhedsoverdraget og er nu kommunalt ansatte. Hvor der tidligere var to chefer på hvert jobcenter, er der nu kun en chef, som er ansat af kommunen og underlagt kommunens ledelse, politisk og administrativt.

Den anden del er økonomien. Kommunerne får fremover ansvaret for finansiering af dagpengene til de arbejdsløse A-kassemedlemmer.

Dette bliver først gennemført fuldt ud fra den 1. januar. På grund af tidspres er der en overgangsordning. Kommunerne har blot overtaget den statslige del af jobcentrenes budgetter for resten af året. De overtager 5/12 af budgettet til administration, dagpenge, aktivering m.m.

’Incitamenter’
Fra nytår er det alvor. Da får kommunerne det reelle ansvar for budgettet. Det bliver en stor mundfuld, og det klart, at det ikke kan lade sig gøre uden at statskassen træder til.
Der er en statsrefusion lige som på andre overførselsindkomster.

For hver gang kommunen udbetaler et dagpengebeløb til en arbejdsløs, betales en bestemt procentdel af staten. Det ligner det, der sker ved udbetaling af f.eks. bistandshjælp eller sygedagpenge.

Men resten af udgifterne skal også betales og det kommer til at ske efter en ret kompliceret model, som staten og Kommunernes Landsforening har forhandlet sig frem til.
Når det er blevet så indviklet, skyldes de to delvist modsat virkende hensyn.

For det første skal det være ’retfærdigt’, så det ikke er kommunerne i landsdele med høj arbejdsløshed der kommer til at betale, mens rige kommuner med lav arbejdsløshed scorer kassen. Dertil kommer problemet med massefyringer, der fuldstændigt kan lænse en lille kommunekasse.

For det andet har regeringen ønsket at indføre et ’incitament’, dvs. en belønning/straf til kommuner, der skaffer mange/få arbejdsløse i arbejde. Der kan komme en konkurrence mellem kommuner, hvor nogle er vindere og andre tabere.

Husbonden, Lasse, hunden og kæppen
Men også i reglerne om statsrefusion er der ”incitamenter”. Der er forskellige procentsatser efter om folk er ’passive’ (50 procent) eller i aktivering (75 procent).
Desuden falder hammeren, hvis de arbejdsløse ikke bliver aktiveret til tiden. Så er statsrefusionen nul procent.

Reglerne er meget lig dem, der gælder for bistandsmodtagere og sygedagpengemodtagere.
Det er den egentlige fornyelse, den kommunale kæp lige som i den gamle børnesang Husbonden sender Lasse ud.

I sangen gider Lasse ikke høste, og husbonden må aktivere en hund, en kæp, ild, vand, en ko i en hel kæde. Erstat med minister, borgmester. byråd, udvalg, jobcenterchef, sagsbehandler.

Administrativt bøvl
De arbejdsløse mærker ikke nogle ændringer, i hvert fald ikke umiddelbart. Reglerne om rådighed, dagpengeperiode, aktivering m.m. er der ikke ændret på. De møder de samme medarbejdere på jobcentret (som nu blot er kommunale). Alligevel kan der jo godt hen ad vejen ske nogle ændringer, f.eks. når kommunens ’incitamenter’ begynder at virke. Er der f.eks. penge nok til den ønskede aktivering i tider med stramme kommunale budgetter og store udgifter til børn og ældre?

Både LO og DA har været skarpe kritikere af den nye lov.
En del af kritikken har gået på at jobcentrene – sammenlignet med det tidligere AF – ikke har været effektive nok. Noget har der været om kritikken. F.eks. har der været store problemer med it-systemerne. De kommunale og statslige dele af jobcentrene har f.eks. skullet arbejde med forskellige edb-systemer.

En frygt kunne være at A-kasserne vil blive overflødige. Det er ikke sket (endnu), men der tegner sig et billede af muligt fremtidigt (ægte) enstrenget system. I dag ligger der nogle opgaver i de kommunale socialforvaltninger omkring beregning og udbetaling af forskellige sociale ydelser, som f.eks. bistandshjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse m.m.
Det ligner en meget enkel reform af lade dem overtage A-kassernes opgaver – helt eller delvist.

Behov for ægte reformer
Bliver der så ændret noget til det bedre? Det er muligt, at vi om nogle år kan konstatere, at kommunerne har løst opgaven. Jobcentrene har opfyldt de statslige målsætninger på området. De arbejdsløse er blevet aktiveret til tiden. Nogle er blevet anvist til de ledige jobs, der trods alt er.
Problemet er, at det bare ikke er godt nok.

Der vil ikke være skabt et eneste job til de mange nye arbejdsløse. Der er brug for en helt anden type reformer. Og her kunne kommunerne spille en hovedrolle.

Der brug for at genoplive diskussionen om kommunale jobs. Siden VK-regeringen trådte til i 2001 har alt, hvad der hedder kommunal beskæftigelsespolitik, været lagt på is. Det har næsten udelukkende handlet om administrative ændringer, og så kæppen til de ledige.

Et alternativt bud kunne være den gamle idé om meningsfuld kommunal produktion. Det har været en kæphest for Enhedslisten. Kommunalvalget kunne være en anledning til at trække den gamle traver frem igen.

<h2>Husbonden sender Lasse ud</h2>
Tekst: Gammel børneremse
Melodi: Folkemelodi
Husbonden sender Lasse ud,
for han skal høste havren.
Lasse vil ikke høste,
og kommer ikke hjem.

Husbonden sender hunden ud,
for den skal bide Lasse.
Hunden vil ikke bide,
Lasse vil ikke høste,
og kommer ikke hjem.

Husbonden sender kæppen ud,
for den skal prygle hunden.
Kæppen vil ikke prygle,
hunden vil ikke bide,
Lasse vil ikke høste,
og kommer ikke hjem.

Husbonden sender ilden ud,
for den skal brænde kæppen.
Ilden vil ikke brænde,
kæppen vil ikke prygle,
hunden vil ikke bide,
Lasse vil ikke høste,
og kommer ikke hjem.

Husbonden sender vandet ud,
for det skal slukke ilden.
Vandet vil ikke slukke,
ilden vil ikke brænde,
kæppen vil ikke prygle,
hunden vil ikke bide,
Lasse vil ikke høste,
og kommer ikke hjem.

Husbonden sender koen ud,
for den skal drikke vandet.
Koen vil ikke drikke,
vandet vil ikke slukke,
ilden vil ikke brænde,
kæppen vil ikke prygle,
hunden vil ikke bide,
Lasse vil ikke høste,
og kommer ikke hjem.

Husbonden går i marken ud,
for hvad skal han dog gøre?
Men så vil koen drikke,
og så vil vandet slukke,
og så vil ilden brænde,
og så vil kæppen prygle,
og så vil hunden bide,
og så vil Lasse høste,
og så går alle hjem.
 

Opslået i Arbejdsmarked, Kommuner og regioner

single.php