En berømthed – i hvert fald for nogle – udstiller i disse måneder på Louisiana. Multikunstneren Yoko Ono er her med en lang række af hendes værker gennem de sidste 50 år. Og må man tænke – er hun virkelig blevet 80 år, hende mange af os kender som John Lennons kone.

 

For de fleste er hun forbundet med Lennon, men her på Louisiana viser hun sin samling, sit repertoire frem, hvor Lennon, som blev myrdet i New York i 1980, ganske vist også fylder meget.

Yoko Ono var aktiv kunstner før, under og efter livet med John Lennon. Hun var otte år ældre end Lennon og havde længe udøvet sin kunst, hvoraf noget er med i denne udstilling. Anmelderen tager til Louisiana med den baggrundsviden, at Yoko Ono var en avantgardekunstner af en slags, da hun mødte John Lennon, og at hun indspillede musik sammen med ham blandt andet i Plastic Ono Band. Samt at parret var politisk aktive sammen i ungdomsoprøret, mod Vietnam-krigen, på fredsfronten, protester mod mange slags uretfærdigheder. På musikfronten er deres musiknumre omkring disse områder stadig velkendte slagere.

Nærværende
Yoko Ono var og er en revolutionær aktivistisk kunstner – ikke mindst sammen med sin elskede John Lennon. Derfor er det heller ikke et problem at få øje på hendes samfundskritiske kunst. Lennon er også til stede på Yoko Onos udstilling. Endda meget nærværende.

Før mødet med Lennon var Ono også en banebrydende person, en avantgarde-kunstner, hvad det så end var og er. Men det viser udstillingen på Louisiana noget om. Hvis vi så forstår det og vil, altså forstå det eller lade være. Men se den og mærk den! Og det er såmænd imponerende. HALF-A-WIND-SHOW, a retrospective, hedder udstillingen. Altså en tilbageskuende kunstproduktion gennem alle Yoko Onos aktive år. I udstillingen kan man gå ind flere steder og starte. Man kan røre ved, deltage i, engagere sig, hvis man vil.

Hun arbejder i mange forskellige materialer. Udstillingen består af over 100 værker og viser en alsidig kunstner. Det er værker gennem mere end 50 år, hvor starten var som en førende avantgarde-kunstner, en pioner og en multikunstner i New York, men også i Japan. Hendes opvækst er dels i USA, dels i Japan. Og som kunstner begge steder. Derfor har begge kulturer og miljøer præget hendes kunst. I hendes japanske opvækst lærte hun også den klassiske japanske sang, jvf. hendes imponerende stemme og brugen af den. Noget vi også kan høre i hendes musik sammen med John Lennon.

Yes
Ono og Lennon mødte hinanden på en udstilling, hun lavede i 1966 ved kunstværket "Yes", en slags installation, som består af en stige, et forstørrelsesglas og et loftsbillede med ordet "yes". John Lennon blev nysgerrig og steg op ad stigen og så et yes i forstørrelsesglasset. De lærte her hinanden at kende. De blev dog først kærester noget senere. Installationen er med på Louisiana.

Publikum bliver mindet om happeningen i Amsterdam – Bed-in-for-peace – ligesom masser af optagelser gennem Onos liv, herunder livet med Lennon og deres mange fælles aktiviteter på det kunstneriske felt. Meget af deres fælles, men også Yoko Onos egen, kunst er protester, en slags aktionskunst med et bestemt mål. Ikke svulstig, men kreativt alsidige udtryk. Noget af hendes aktioner, kunst, har ført til, at politi og myndigheder har grebet ind.

Igen er multikunstneren alsidig: Film, happenings, musik, poesi, politiske engagement, performance, installation, aktioner, m.v..Historiens grusomheder tages også under behandling. De ridses op på en lang liste. Yoko Ono spiller i udstillingen på alle sanser – for hende selv, for publikum. Hun er nærmest nærværende her på Louisiana. På plakater omkring jernbaneperronerne opreklameres udstillingen med selve udstillingsplakater i centrum. Ved siden af hvide plakater kun med et ord på hver med et ord som Imagine, Breathe, Touch, Dream.

Udstillingen kan man ikke bare læse om. Den skal ses, mærkes, lyttes til, opleves.

Opslået i Kultur

single.php