Overvågning af aktivister og organisationer på venstrefløjen er et velkendt fænomen gennem historien. Hvem gjorde det, med hvilket formål? En samlet fremstilling af “Danmarks farligste personer” blev resultatet af en række højrefløjsaktivisters arbejde i udvalgte venstrefløjsorganisationer og solidaritetskomiteer i slutningen af 1960erne. Socialistisk Information dengang var et af “ofrene”.

 

Det fortæller Robert Refby til Socialistisk Information, som han kontaktede, efter han i dagbladet Politiken i foråret så en af de meget aktive infiltratorer blive fint omtalt under rubrikken ”Navne i dag”. 75 år blev den pågældende ”muldvarp”, der blandt andet brugte medlemskartoteker fra Revolutionære Socialister – den daværende sektion af Fjerde Internationale – til at skrive en “afslørende specialeopgave” på Handelshøjskolen, som den nuværende CBS hed dengang. Navnet på muldvarpen følger senere i artiklen.

 

“Huskede jeg rigtigt,” spurgte Robert Refby sig selv?

 

”Jeg gravede videre i min hukommelse. Tog til Hovedbiblioteket og mødte venlige og hjælpsomme bibliotekarer, der fandt det materiale, jeg efterspurgte, eller skaffede det fra andre biblioteker rundt om i landet. Jeg lånte en stak. Pågældende spion – hed han ikke noget andet end det navn, der stod i Politiken? Det mente jeg at kunne huske, og jeg kunne ikke slippe det. Jeg var jo selv “en af de farligste personer i Danmark”, som de fik samlet sammen. Og det havde konsekvenser for en række personer – også mig”

 

Listerne over aktivister på venstrefløjen blev bragt december-nummeret 1969 af det højreorienterede tidsskrift Reflex på baggrund af flere muldvarpes systematiske og hemmelige arbejde i en række venstrefløjsorganisationer.

 

Reflex

Tidsskriftet Reflex, der bragte navnene, var et stærkt højreorienteret blad, der fik mange borgerlige til skrive, blandt andet tidligere udenrigsminister Ole Bjørn Kraft (K), der skrev klummen “Verdens Gang”. Ole Bjørn Kraft var i 1930’erne en af Konservativ Ungdoms meget aktive folk, der lavede særlige strækøvelser med højre arm.

 

Hans klumme indeholdt fx støtte til det græske oberstregime og til USA’s krigsførelse i Vietnam, afstandtagen fra befrielsesbevægelser verden rundt og så videre. Jagten på og polemikken mod venstrefløjen var centrale emner for Reflex.

 

Bladet blev finansieret af adskillige firma-annoncer, og hensynet til firmaerne var der ingen tvivl om. Blandt bladets læsere har der været adskillige erhvervsledere og -ejere. Når virksomhedsledere skulle vide, hvem de absolut ikke skulle ansætte, kunne de blot se på navnelisterne i Reflex.

 

Robert Refby:

 

“At stjæle materiale og medlemslister blev brugt af virksomheder til at frasortere jobansøgere og i hvert fald skabe angst for ikke at få jobs, man søgte. Det fik fx konsekvenser for et medlem af Revolutionære Socialister, der havde søgt arbejde hos A.P. Møller”.

 

Årsagen til, at A.P. Møller interesserede sig for venstreorienterede, var ikke mindst at undgå faglig ballade med konflikter og strejker. Firmaet søgte derfor at sortere potentielle politiske aktivister ud af koncernen, allerede når man skulle ansætte nye medarbejdere. Her brugte firmaet listerne og materialer den højreorienterede aktivist Hans Hetler. I en Hetler-rapport hedder det om ansøgeren til jobbet i A.P. Møller: “Er kendt som en trættekær trotskist med speciel viden om emner som arbejdernes udbytning, ublu avancer og let tjente profitter. Er de rette forhold til stede, kan han nemt blive en besværlig person” (fra bogen Hetler – spionen fra højre, af Frank Toft-Nielsen, People’s Press, 2013).

 

Aktuelt genoptrykte listerne

“Bag Reflex stod det højreorienterede netværk Demokratisk Alliance. De har fortalt om, hvilke organisationer på venstrefløjen, de havde infiltreret fra begyndelsen af 1964. Et af resultaterne var de lister, der blev bragt i Reflex – “navnene på de røde revolutionsmagere”. Først på listen stod Revolutionære Socialister, dansk sektion af Fjerde Internationale. Medlemmer med navn og adresse. Derefter Socialistisk Aktion, Vietnam-Solidaritet og Politisk Revy. Cirka 400 mennesker fik deres navn og adresse i bladet. Senere kommer så Socialistisk Information med bladets hoved og en liste over abonnenter, bidragsydere og interesserede,” fortæller Robert Refby.

 

“Der var tale om hele RS’ medlemsliste og kontaktnet samt Socialistisk Aktion, der var tæt tilknyttet RS. Disse lister kan kun være skaffet gennem muldvarpe, agenter, spioner”.

 

Nogle dage efter offentliggørelsen i Reflex den 17. december 1969 bragte det socialdemokratiske dagblad en artikel med overskriften “Aktuelt må ikke låne listen over dem, der holder “Reflex”. Et godt polemisk modsvar, men samtidig genoptrykte Aktuelt på en genkendelig måde listerne med navne og adresser og de organisationer, de var medlemmer i.

 

“Socialdemokraterne brugte listerne i deres kampe mod venstrefløjen i fagforeningerne og andre steder. De havde jo siden krigens afslutning oprettet AIC – Arbejdernes Informations Central. De sendte breve ud om, hvordan socialdemokrater skulle agere på eksempelvis generalforsamlinger, og hvordan man skulle bekæmpe hele venstrefløjen – ikke bare DKP, men også SF’ere og andre. Socialdemokraterne brugte det til at forhindre, at andre blev vagt til tillidsposter”

 

Robert Refby fortsætter:

 

“Aktuelt optrykte hele listen. Socialdemokraterne var selvfølgelig modstandere af, at højrefløjen gjorde det, men de brugte det alligevel. Alene det at optrykke det med meget læsbare navne og adresser gør, at vi må spørge, hvorfor? Teksten – ”de farligste danskere” – havde samme overskrift. Intet lavet om. Og navnene kunne kun være skaffet gennem disse muldvarper. Mindst en i hver organisation”

 

Ved gennembladning af Reflex-årgangene ser man, hvor stort fokus tidsskriftet havde på trotskisterne. Her var indgangsvinklen til at iagttage politiske aktiviteter på venstrefløjen, solidaritetsbevægelser med videre. Derfor arbejdede agenterne i og omkring Revolutionære Socialister – den danske sektion af Fjerde Internationale.

 

Muldvarpearbejde skabte karriere

I Politiken hedder 75 års-fødselaren Bøje Larsen. Det var det navn, der fik Robert Refby til at erindre og skaffe mere materiale fra den tid. Han husker, at pågældende person brugte fire navne. Noget han også får bekræftet ved læsning af det, bibliotekerne har skaffet ham. Som det fremgår af Politiken, blev Bøje Larsen i 1969 cand. merc. med speciale i organisation, forskede senere i organisationsteori, underviste offentlige ledere, og i 1999 blev han professor ved CBS. Bøje Larsen bor i dag i Berlin og skriver om ledelse.

 

Ifølge Reflex fra 1969 var han dengang formand for De Studerendes Råd på Handelshøjskolen. Samtidig arbejdede han for Reflex med skriverier om organisationsteorier, den nye tekniks muligheder, it-systemer inden it rigtig vandt udbredelse. Bøje Larsen gjorde karriere på baggrund af disse aktiviteter ved såvel agentarbejdet og arbejdet omkring Reflex.

 

Bøje Larsen var med i Demokratisk Alliance og arbejdede som agent under navnene Erik Bøje Wandmose Larsen i forskellige kombinationer. Ifølge Demos-bogen fra 1978 “Under Dække” (undertitel: “Efterretninger om samspillet mellem NATO-politikere, efterretningstjenester og højre-ekstremistiske grupper”) hedder personen Erik Bøje Larsen, da han var medlem af SUF og af Revolutionære Socialister, i hvis ledelse han sad som international sekretær. Samtidig arbejdede han for Demokratisk Alliance under navnet Erik Wandmose.

 

Fortsat overvågning

En anden agent hos Revolutionære Socialister var Erik Johnsen, der var medhjælper i RS-medlem Gunnar Jensens virksomhed, Pogra, som også var et samlingssted for medlemmerne. Derfor var det et vigtigt sted at have placeret en muldvarp. Johnsen fungerede som en slags arbejdsdreng, der pakkede og sendte varer. Som Robert Refby siger: “Gunnar Jensen var ikke forsigtig nok. Johnsen talte aldrig politik – alene det”.

 

Reflex lukker og slukker med sidste nummer på gaden i 1971. Det blev afløst af Minutavisen med Hans Hetler som drivende kraft. Han havde også været inde i de centrale dele af bladarbejde og registringsarbejdet mod venstrefløjen i disse år og havde samtidig tæt kontakt med efterretningsvæsenerne.

Opslået i Facebook, Historie, Socialistisk Arbejderpolitik

single.php