I efteråret udkom romanen ”Manden, der elskede hunde” om mordet på Lev Trotskij. Forfatteren Leonardo Padura har skrevet en fortræffelig bog, som blandt andet bygger på hans møde med Trotskijs morder i Cuba.

af Svend Vestergaard Jensen

Hvordan kan en historisk roman på knap 800 sider være interessant for mange, der jo kender til det faktum, at den russiske revolutionsleder blev myrdet i 1940 i Mexico? Da anmelderen modtog bogen og så dens omfang, blev han lettere fortvivlet – 800 sider om det mord, anmelderen kender en del til i forvejen. Det samme gør sikkert en del af Socialistisk Informations læsere. Men hurtigt bliver læseren fanget og fortsætter med at læse en imponerende historisk roman, der herfra kraftigt må anbefales at kaste sig over.

 

Tre spor
Bogen følger ikke bare morderen og hans offer op gennem 1930’erne. Det tredje spor er forfatteren Leonardo Paduras eget på Cuba, hvor handlingen også foregår. Vi følger Lev Trotskij fra hans forvisning fra Sovjetunionen i 1929 og frem til den skæbnesvangre dag i august 1940 i Mexico. Det er rejsen til Tyrkiet, til Frankrig og Norge, for endelig at få asyl i Mexico. Ingen andre stater ville give permanent husly til denne revolutionære socialist end præsident Cardenas. Stalin-bureaukratiets forfølgelse af ham og presset på de regeringer, der kunne finde på at give Trotskij asyl, var mærkbar overalt.

Bogen følger mindst lige så tæt morderen Ramon Mercader i samme periode. Startende med at han rekrutteres til det spanske kommunistparti fra bourgeoisi-kredse nær Barcelona, hvor hans rige familie havde slået sig ned. Ikke mindst moderen, Caridad, følges ligeledes tæt bogen igennem, da hun har stor indflydelse på sønnen. Hun havde ligeledes brudt med familiens overhoved og tilsluttet sig kommunistpartiet, der voksede hurtigt efter folkefrontens sejr i 1936 på grund af Sovjetunionens materielle støtte.

Caridad levede sammen med en central KBG-agent i Spanien og senere i andre lande, når opgaven krævede det. Forholdet mellem moder og søn er godt beskrevet i bogen. Det er for sønnens vedkommende angstfyldt og ikke præget af megen kærlighed. Inden sønnen efter nogle års planlægning skal til ”den store mission”, siger eller rettere taler moderen til sønnen. ”Mit had vil aldrig tillade mig at arbejde for at opbygge det nye samfund. Men det er det bedste våben til at nedbryde det andet samfund, og derfor har jeg gjort jer, alle mine børn, til det, I er: hadets børn. I morgen, i overmorgen, når du om to dage står foran den mand, som du skal dræbe, så husk, at han er min fjende og også din ….” (s. 590)

Ramon Mercader deltog i den spanske borgerkrig og rekrutteres som sovjetisk agent. Han blev uddannet i Moskva til spion og morder. Toptrænet psykisk og fysisk for at kunne udføre ”den store mission”, at myrde Trotskij!

På cubansk strand
I bogens tredje spor får vi indblik i Leonardo Paduras eget liv. Han giver en god beskrivelse af det cubanske samfund og sit syn på livet her gennem tre årtier.

Padura bygger de vekslende kapitler om Mercader på samtaler med ham på stranden i 1977. Samtalerne noteres ned fem år efter. Ingen havde før villet lytte til denne mystiske mand, der dagligt gik ture med sine to hunde ved stranden – ”Manden, der elskede hunde” – med en beskytter altid nær ved ham. Den mystiske mand ønsker at fortælle sin historie, blot den ikke skrives ned. Men manden har sikkert en fornemmelse for, at Padura er – og det var han dengang – en spirende forfatter. I hvert fald vil ”manden, der elskede hunde”, fortælle sandheden om sit liv, i det mindste den måde, han forstod det på: Hans sandhed og hans liv.

Pludselig forsvandt manden. Padura ledte efter ham og havde nærmest opgivet yderligere kontakt. Han var sikkert død, men efter fem år gav en ældre sygeplejerske forfatteren en stak håndskrevne papirer fra manden. Der går mange år – vist nok 16 – fra Padura mødtes med manden, til historien skrives sammen. I mellemtiden var mere materiale endt hos og stilet til Padura, som efterhånden kunne se hoved og hale i historien og få den til at hænge sammen.

Den mystiske mand hed eller havde heddet Jaime Lopez. I et andet liv hed han Ramon Mercader, i et tredje Jacques Mornard, og videre Frank Jacson og Roman Pavlovitj.


Både bøddel og offer

Morderen var også et offer. Han var offer for bureaukratiet i Sovjetunionens løgne og bedrag og blev et redskab for dette regime, der udrensede og udryddede de revolutionære fra den russiske revolution og revolutionære andre steder i verden – ikke mindst i den spanske revolution og borgerkrig, som gennemgås grundigt i romanen.

Han blev ikke den helt, som blev stillet ham i udsigt, når ”den store mission” var fuldbyrdet. Han blev overmandet af nogle af Trotskijs livvagter og kunne ikke slippe væk, trods hans hjælpere var tæt på huset den dag, hvor mordet skulle ske. Hans livs elendighed er ligeledes grundigt beskrevet af Leonardo Padura på baggrund af det materiale, han udarbejdede fra samtaler på stranden og det han senere modtog.

Bogen er i det hele taget et grundigt bearbejdet værk om stalinismen, dens væsen og natur, der i enhver henseende var kontrarevolutionær. Og det er fortalt i dramaform. Padura har lavet et utroligt flot researcharbejde og skrevet en roman, som med forfatterens ord ”er organiseret i overensstemmelse med fiktionens krav og friheder”.

Selv om meget af bogens stof er velkendt, er der dog noget nyt om Lev Trotskijs morder, der ellers skulle holdes hemmeligt. Mercader måtte hverken i Sovjetunionen eller Cuba sige noget til nogen om sagen og ikke mindst dens sammenhænge. Det var aftalerne med ham. Blev de brudt, kendte han kun konsekvenserne alt for godt.

 

Tilbage i Moskva
Fortællingen fortsætter op til nyere tid i Moskva i 1968, hvor morderen møder sin mentor – KGB-agenten – fra den spanske borgerkrig. Mentoren, der rekrutterede og instruerede ham, og som havde fulgt Mercader fra borgerkrigens begyndelse til selve dagen for mordet på Trotskij. De så ikke hinanden, før slutningen af 1960’erne i Moskva.

Mercader får i Rusland af generalsekretær Leonid Brezjnev overrakt to medaljer, Sovjetunionens Helt og Leninordenen, samt skiltet, der viste, at han var medlem af KBG’s æresgarde.

Mercader sad i mexicanske fængsler fra mordet på Trotskij i 1940 til 1960. Derefter rejste han til Sovjetunionen. Han fik allernådigst lov til at komme til Cuba, hvor han boede fra 1974 til sin død i 1978 mod, at han heller ikke her fortalte sin historie, som han uden tvivl brændte inde med. Takket være forfatteren til denne historiske roman blev den fortalt, nedskrevet og sat i trykken.

Trotskij blev gennem mange år fortiet på Cuba og kun nævnt og beskrevet som ”forrædder” og ”renegat”. Nu er bogen til fri afbenyttelse – også på Cuba, og siden udgivelsen har den skabt en del interesse. Blandt andet vandt bogen den nationale kritikerpris på Cuba. I udlandet fik forfatteren de uafhængige franske boghandleres pris, Le Prix Initiales, for den bedste udenlandske roman i 2011.

Intet tilfælde – det fortjener den! Læs den!

 

Leonardo Padura: Manden der elskede hunde. På dansk ved Rigmor Kappel Schmidt. Roman, 780 sider. 299,- kr. ved bestilling fra Forlaget Sohn

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com