Kampen om OK18 demonstrerer indtil nu et hidtil uset sammenhold blandt de offentligt ansatte. I de kommende dage og uger er det afgørende at fasttømre dette sammenhold, også på gulvplan. Og at gøre alt for at mobilisere den store sympati i resten af befolkningen for en kamp, der handler om velfærd og trivsel for alle.

 

Regeringen og de offentlige arbejdsgivere har stået stejlt på deres krav i forligsinstitutionen. Deres aggressive linje truer nu med at kaste Danmark ud i den største faglige konflikt i en generation. Millioner af danskere vil blive ramt direkte, alle vil blive berørte. Dette er, hvor langt regeringen og dens allierede er villige til at gå for at stække den faglige organisering på det offentlige område og fortsætte afviklingen af den offentlige sektor.

 

I modsætning hertil har det været befriende at se, hvorledes de faglige organisationer har opretholdt den fælles front, der er blevet udtrykt i den såkaldte musketered og i sloganet ‘En løsning for alle’. Fastholdelsen af denne front og klasseenheden er af den største betydning og en hovedopgave, såvel i denne konflikt som i årene fremover.

 

De faglige organisationer har som følge af dette sat deres apparat i gang med at forberede konflikten. På den ene side har det givet sig udtryk i solidaritetstilkendegivelser fra klubber og afdelinger i den private sektor, og på den anden side i produktionen af materiale og store begivenheder. Her er der særlig grund til at nævne tillidsmandsmødet i Fredericia, hvor 10.000 repræsentanter for arbejderne i den offentlige sektor fik mulighed for at mødes.

 

Brug for netværk og aktivisme!
På lokalt og regionalt niveau er der grænser for, hvad de faglige organisationer har kræfter til. Enormt mange er optaget på fuld tid af forberedelserne til de økonomiske og juridiske konsekvenser af konflikten. Vi kan ikke forlade os på, at alle nødvendige initiativer kommer fra de faglige apparater. Aktiviteten op til og under konflikten beror på mere end det:

 

  • På oprettelsen af lokale tværfaglige netværk for tillidsrepræsentanter, der inddrager aktive medlemmer.
  • På udvikling af det faglige sammenhold gennem møder og aktiviteter under konflikten med udgangspunkt i arbejdspladser og fagforeninger. Så de konfliktramte kan organisere aktiviteter og holde forhandlerne i hånden og ørerne.
  • På udviklingen og opbygningen af netværk for folk, der aktivt vil støtte de offentligt ansattes krav.
  • På mobilisering af brugerne af de offentligt ansattes ydelser.

 

For aktive socialister er disse opgaver forbundet. Arbejdsgiversiden har allerede varslet modtræk, hvis de ansatte laver politiske aktiviteter med udgangspunkt i arbejdspladsen (som f.eks. med 5-minutters aktionen i denne uge), og det forventes, at alle ansatte bliver forment adgang til matriklen for deres arbejdsplads.

 

Mange steder vil det betyde, at mødelokaler vil være en mangelvare. Her må brugere (navnlig elever og studerende) hjælpe de ansatte med at indkalde andre faggrupper til møder i de nu ubrugte lokaler.

 

Mange på det danske arbejdsmarked mangler erfaring med konflikt. Den mest effektive måde at overvinde passivitet og mistro blandt disse kolleger er at sikre, at der finder tværfaglige møder sted. Lærerne må møde renovationsarbejderne direkte, for at opbygge den tillid og solidaritet der er behov for i kampen. Lokalt må der arbejdes for at finde steder, hvor dette kan foregå. Her må alle huske, at kommunerne er forpligtet til at stille lokaler til rådighed for møde.

 

Den faglige top er fanget i en knibe. På den ene side har de behov for at vise deres eget værd, på den anden side frygter de at miste kontrollen. Derfor forsøger de på en og samme tid, at imødegå   arbejdsgiverne og begrænse uafhængige aktiviteter. Det åbner op for at arbejdspladser og TR-netværk og andre organiseringer tager initiativer og indkalder til aktiviteter og markeringer, hvor de faglige lederes evner eller lyst ikke rækker. I sidste ende leder det frem mod nationale netværk, der kan være et lederskab, når det bliver nødvendigt.

Enhedslisten må arbejde både for at give støtte og selvtillid til de kammerater, der er involveret i konflikten, for at politisere konflikten i offentligheden og for at aktivere alle medlemmer i kampen for de offentligt ansattes krav. Der er plads til og brug for alle i dette arbejde!

 

SAP’s forretningsudvalg, den 15. april 2018

Opslået i Facebook, SAP's ugekommentar

single.php