I den forgangne uge har sagen om privatiseringen af dele af DONG’s aktiekapital fået nyt liv. Efter at det blev afsløret, at finansministeren har hemmeligholdt et alternativt bud på køb af DONG-aktierne for Folketinget, har Dansk Folkeparti rejst sagen overfor Folketingets præsidium, som imidlertid ikke entydigt påpeger fejl fra finansministerens side. Indtil videre har Enhedslisten taget skridt til en uddybende undersøgelse af hemmeligholdelsen. Men hvis det viser sig, at finansministeren insisterer på fortsat at holde dokumenterne hemmelige, eller at han faktisk har skjult mulige alternativer for Folketinget, må han have et mistillidsvotum.

 

Efter at journalist Anders-Peter Mathiasen i sin bog ”Det bedste bud” afslørede, at der var et alternativt bud på købet af DONG aktierne fra danske pensionskasser, har Dansk Folkepartis formand rejst sagen overfor Folketingets præsidium.

I sit svar på klagen rejser præsidiet en principiel kritik af hemmeligholdelse af dokumenter for Folketinget, men afviser dog ikke, at det kan forekomme. Men udgangspunktet for hemmeligholdelsen kan ikke være mistillid til, at Folketinget kan opretholde fortroligheden.

Fortrolighed er en glidebane
Imidlertid er dette netop Corydons argument for ikke at udlevere de alternative købstilbud til Folketingets finansudvalg. Argumentet var, at statens forhandlingsposition kunne blive sat over styr, hvis troværdigheden omkring staten som forhandlingspart blev undermineret ved læk af fortrolige oplysninger.

I den rå magtlogik er det måske ikke et problem for Corydon at blive kritiseret for sit manglende demokratiske sindelag. Han lever fint med kritikken, når bare der er 90 mandater i ryggen. For tilsyneladende har det tidligere været accepteret i flere større sager, hvor de borgerlige også har været aftalepart, at ministeriet hemmeligholdt dokumenter. Problemet er imidlertid åbenlyst, hvis det viser sig, at der forelå mulighed for at forfølge andre veje end salg til storkapitalisten Goldman Sachs, som blev fravalgt uden grundig undersøgelse.

Hvis det viser sig, at der var andre reelle muligheder, hvor danske pensionskasser kunne have foretaget købet af aktierne på samme eller bedre aftalevilkår for staten, så har Corydon åbenlyst ført Folketinget bag lyset og misbrugt sin magt i forbindelse med den største privatisering i årtier.

Den grundlæggende udemokratiske tankegang, som Corydon udtaler, forhindrer, at Folketinget kan udføre sin rolle som kontrolinstans overfor udøvelsen af magten i regeringen. Hvis hemmeligholdelsen tillades at fortsætte, er der tale om en glidebane, som vi ikke kan se enden på.

Flere grunde til mistillid?
Enhedslisten har kaldt finansministeren i samråd med en opfordring til at give Folketinget eller udvalget indsigt i de hemmeligholdte dokumenter. Dette er et rigtigt og nødvendigt første skridt. I det videre forløb kan der vise sig grundlag for at stille forslag om en mistillidsdagsorden til Bjarne Corydon:

I første omgang må der stilles mistillid til Corydon, hvis han fortsat – endda imod ønskerne fra et folketingsflertal – nægter Folketinget eller finansudvalgets medlemmer på vegne af Folketinget indsigt i de hemmeligholdte dokumenter. Enhedslisten kan næppe leve med en minister, der nægter Folketinget indsigt i disse dokumenter, når der nu er rejst tvivl om, hvorvidt Corydon under påberåbelse af fortrolighed ift. salget har forholdt Folketinget (konkret finansudvalget) afgørende oplysninger i sagen.

I anden omgang, hvis og når dokumenterne bliver fremlagt, må Enhedslisten stille mistillidsvotum til Corydon, hvis dokumenterne viser, at han har fortiet afgørende oplysninger for Folketinget. F.eks. hvis det faktisk viser sig, at det eller de købstilbud, som blev hemmeligholdt for finansudvalget, realistisk kunne have ført til en anden proces for salget af Dong. I så fald har Corydon i praksis gjort sig skyldig i en vildledning af Folketinget.

Sagen rækker langt ind i den kommende valgperiode, hvor Enhedslisten vil stå over for enten en SR-regering med hemmeligholdte papirer og nødløgne på samvittigheden eller en Løkke-regering, hvis tidligere omgang med statens midler til overbetaling af private sygehuse, friplejehjem og fritvalgs-leverandører kalder på en konsekvent linje. Uanset hvilken regering, der sidder ved magten, må Enhedslisten være parat til at afsløre og afsætte de ansvarlige og stille dem til ansvar. Dette har været og er en afgørende del af Enhedslistens eksistensberettigelse og parlamentariske rolle.

Enhedslisten demonstrerede i forbindelse med Bødskovs såkaldte nødløgn netop denne vilje til at løfte dette ansvar konsekvent – også når ministeren var socialdemokrat, og også når det ”bare” handlede om Pia Kjærsgaard og en tur på Christiania. I denne sag handler det muligvis om at skjule vigtige oplysninger for Folketinget i forbindelse med en af den siddende regerings værste ugerninger: Den skandaløse underminering af nogle oplagte muligheder for at føre energi- og klimapolitik i samfundets interesse frem for profittens.

Corydon må stilles til ansvar, hvis han har misbrugt sin ministerposition – også selvom det skulle udløse valget.

SAP’s forretningsudvalg, den 17. maj 2015

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php