Mick Woods døde i juli, i alt for ung en alder som 64 årig. Men det er ikke kun i England og Danmark, man sørger over tabet af Mick. Den stolteste bedrift i hans politiske liv var hans engagement i International Workers’ Aid, en praktisk solidaritetskampagne med det multietniske Bosnien. Hyldesten herunder, fra Ulf B. Anderson fra den svenske afdeling af Workers’ Aid, blev læst ved Micks bisættelse af Søren Søndergård, som først mødte Mick gennem kampagnen, der i Danmark gik under navnet Konvoj til Bosnien.

 

For nogen af os blev en grå novemberdag i 1993 en af vores lykkeligste dage. Beskeden, der kom fra Tuzla i Bosnien, om at den første konvoj fra International Workers’ Aid var nået frem, var en glædelig nyhed. Det skete takket være nogle ekstremt modige mænd og kvinders indsats, på trods af de umulige betingelser i Bosnien på den tid.

 

Mick Woods var en af heltene på den konvoj, der var organiseret for at støtte minearbejdernes fagforening i Tuzla, et af de få steder, hvor der stadig rådede en form for multietnisk sameksistens i 1993, da den brutale krig i Bosnien skabte død og ødelæggelse.

 

Da Mick og de fire andre personer på konvojen nåede UNHCRs kontor i Zenica i det centrale Bosnien, på deres vej til Tuzla, sendte UNHCR en fax til hovedkvarteret i Zagreb: ”Jeg var overrasket, for at sige det mildt, over at se denne noget brogede flok overhovedet dukke op på et tidspunkt, hvor alle UNHCR-konvojer er blevet suspenderet og spændingen er så høj (…) jeg er er meget mistænksom. Vil du være venlig at bekræfte disse fem personers identitet.”

 

Efter at være nået til Tuzla den 8. november 1993 oprettede IWA – sammen med fagforeninger i Tuzla og andre organisationer et samarbejde mellem almindelige mennesker rundt om i Europa og mennesker i Tuzla. Det var en sand græsrodsorganisation, hvor folk, der havde forskellige ideer, sluttede sig sammen for at kæmpe i det mindste for et anstændigt Europa. Det var en periode, hvor vi så den moderne fascismes ækle ansigt i form af disse ekstreme nationalistiske ideer om at splitte folk og tvinge hundredtusinder af mennesker til at forlade deres hjem.

 

Mick var en af de vigtige personer, der gjorde ideerne til konkret handling. Alt i alt kørte Mick omkring 20 IWA-konvojer.

 

Han kunne være stædig, men han havde et stort hjerte og havde let til latter. Hans sans for humor blev velkendt inden for IWA, og når vi i IWA-hovedkvarteret i Stokholm modtog en typisk Mick-rapport med overskriften ”Dette er ikke et teknologisk sammenbrud, det er vejen til Helvede” så frygtede vi for resten af rapportens indhold. ”Shit happens,” indrømmede Mick, da han beskrev, hvordan man mistede de to lastbiler fra IWA på grund af et uheld på Igman-bjergvejen i en konvoj fra Tuzla til Sarajevo den 25. november 1994.

 

Mick blev ved med at være en vigtig del af IWA de følgende år og arbejdede også for STS, ”Støt Tuzlas Skoler”, som var organiseret af Vagn Rasmussen, en anden IWA-veteran, der døde i 2016.

 

Micks og andre kammeraters tapperhed i november 1993 forandrede eller i det mindste prægede rigtig mange menneskers liv. Vores fælles erfaringer i IWA skabte meget stærke venskabsbånd, der stadig eksisterer i dag. Det blev også kilde til kærlighed, ægteskaber (og skilsmisser) og førte til fødslen af nogle få børn.

 

Mick Wood var ikke bare en helhjertet socialist, en modig lastbilchaufør, men også en talentfuld skribent. I IWA-bulletin nr. 7(november 1998), en specialudgave til fejring af IWAs første fem år, samlede Mick sine erindringer i den lange artikel ”Daddy – what did you do during the Bosnian war?”. Hans konklusion var: ”For kort at opridse en politisk status over IWA og vores operationer i eks-Jugoslavien, så tror jeg, at vi – på trods af alle vores fejltagelser, gennem de sidste fem år har skrevet et lille kapitel i arbejderklassens historie. Vi har fået forestillingen om proletarisk internationalisme og solidaritet til at give mening.”

 

Mick fortsatte: ”På et personlig plan vil jeg sige, at mine aktiviteter i IWA var dem, der gav mest mening og tilfredshed i de mere end 20 år, jeg har været dybt engageret i politiske aktiviteter. Jeg er glad for, at jeg var der. Jeg tror, at de af os, der var involveret i det, er blevet forandret for altid.”

 

Da vi fejrede IWAs 20 års dag i København i 2013, var Mick med, og nogle af os diskuterede ideen om at fejre IWAs 25 års dag i Tuzla. Det var med bedrøvelse, at vi i maj måtte fejre den i Tuzla uden Mick, der var for syg til at rejse til Bosnien.

 

Nu er Mick gået bort. I hjerterne hos de folk, der var med i IWA i Sverige og andre lande, vil han blive husket for sit engagement.

 

Hvis der er en plads i Himlen for modige lastbilchaufører, vil Mick sidde der og sige: ”Det så ud til at være en god ide dengang! Sretno.”

 

Oversat fra International Viewpoint af Martin Mørch

 

Indsamling til dokumentation om IWA

I forbindelse med bisættelsen i Danmark aftalte en række daværende IWA-aktivister at arbejde for et arkiv om aktiviteterne i International Workers Aid. Der er både en vigtig historie at fortælle om, hvordan venstrefløjen organiserede et konkret solidaritetstarbejde nationalt og internationalt, og en række beretninger om virkelige begivenheder, som forties eller udelades i de officielle historiefortællinger om krigen på Balkan.

 

Dengang var der ikke noget, der blev skrevet på computere, så der ligger et arbejde forude med at samle skriftlige kilder, rekonstruere fax-beskeder og få dem digitaliseret. Der ligger materiale fra Kroatien, Bosnien, Danmark og Sverige (som på skift stod for det internationale kontor) og papirer fra nogle af de internationale møder.

 

Arbejdet med at finde, samle, rekonstruere og udvælge alle de dokumenter, som til sammen kan fastholde historien om International Workers Aid, kræver ressourcer. Til dette formål er der startet en international indsamling, som i Danmark kan støttes via Socialistisk Arbejderpolitik.

 

Støtte til IWA-kampagnen kan indsættes på SAPs bankkonto:

reg 1551 konto 5073928

Skriv ”IWA” som besked til modtager

 

 

Opslået i Balkan, Facebook

single.php