Send medarbejderne på kursus og ansæt i mellemtiden en arbejdsløs kollega til at overtage jobbet. Det er enkelt og til fordel for alle parter. Mere jobrotation er et godt redskab mod ledigheden, men ingen mirakelmedicin.

Allerede i dag fungerer ordninger med jobrotation. Fagbladet, som udgives af 3F, skrev den 10. maj om 80 medarbejdere på virksomheden Ecophon i Næstved, som fra marts til oktober går på kursus, mens 8 ledige kommer ind som vikarer til overenskomstmæssig løn.

Ikke godt nok
Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, håber, at der kommer mere gang i jobrotation. Men de nuværende ordninger fungerer ikke godt nok, mener han.

”Det skal være så let som muligt for virksomheden at lave sådan en ordning. Administrationen skal forenkles. Der er for meget papirarbejde, som kan afholde arbejdsgivere fra at sætte et rotationsprojekt i gang.”
I de kommuner, hvor det fungerer bedst, tager de tekniske skoler ud på virksomhederne og tilbyder virksomhederne et skræddersyet forløb. Han nævner Silkeborg som et godt eksempel.

”Der er også brug for penge til, at ledige kan forberede sig på jobrotationsforløb, og fagforeningerne skal med i forhold til lønaftaler,” siger Christian Juhl.

Anne Gregersen, som er leder af 3Fs A-kasse i Roskilde, er enig i, at der er bureaukratiske forhindringer, for eksempel at arbejdsgiverne på forhånd skal vide, hvem der skal ind på virksomheden som vikarer.

I forhold til erhvervsskolerne mener hun, at kommunikationen fungerer tilfredsstillende, men at det kan være svært at overbevise dem om, at de også skal tilbyde almene færdigheder. Men især peger hun på den rolle, tillidsrepræsentanten spiller:

”Et godt forløb kræver både deltagelse, planlægning og opfølgning, og her spiller tillidsrepræsentanten en stor rolle,” påpeger hun.

”En god faglig tillidsrepræsentant på arbejdspladsen kan sørge for, at ordningerne bliver skruet rigtigt sammen. Der er ikke så mange private, der har brugt det, men en god tillidsrepræsentant kan presse på og se de muligheder, der er.”

Det bedste er, mener hun, at de ledige får uddannelse først, så de er klædt på til at komme i job. Hvis det er led i en jobplan, så kan Jobcenteret bevilge en uddannelse. Men et af problemerne i dag er ifølge Anne Gregersen, at Jobcentrene er for små enheder og derfor har for lille kapacitet til at tilbyde denne type forløb til de ledige.

Flere penge
I august sidste år afsatte regeringen i den såkaldte akutpakke 100 millioner i 2012 og 90 millioner i 2013 til øget brug af jobrotation. Desuden blev der afsat 10 millioner kroner ekstra til en speciel pulje for ansatte med en kort eller mellemlang videregående uddannelse – typisk pædagoger, sygeplejersker og lærere.

I forhandlingerne om finansloven for 2013 krævede Enhedslisten – forgæves – et meget større beløb til jobrotation. En undersøgelse af jobrotation i Nordjylland havde netop vist, at næsten to ud af tre kommer i fast job efter jobrotation.

"Et delkrav fra os bliver, at der gennemføres 10.000 jobrotationsforløb hvert år i de næste tre år,” sagde arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl. Det ville have kostet over to milliarder kroner.

Det endte med en aftale om 47 mio. kr. over to år, som forhøjer jobrotationsydelsen fra 160 pct. til 180 pct. af højeste dagpengesats for private arbejdsgivere. Med de nye satser får arbejdsgiveren et tilskud på 170 kr. i timen til at ansætte en vikar. Inden for 3F-området vil det i praksis sige, at det er gratis.

Mest i det offentlige
I 2011 var der kun omkring 1.300 arbejdsløse i jobrotation. Samtidig foregik kun hver tiende jobrotationsforløb i en privat virksomhed. Ordningen bliver næsten kun udnyttet af det offentlige, og i foråret 2012 indgik regeringen en aftale med kommunerne om at få 40 procent flere i jobrotation, så der i 2012 skulle komme cirka 1.000 ledige ind i kommunerne og vikariere.

”Arbejdsgiverne er ikke så interesserede, fordi det er nedgangstider. Det er næsten gratis, men der er ikke så stor interesse for at holde produktion oppe,” mener Anne Gregersen.

I november sidste år kommentertede Verner Sand Kirk, direktør i A-kassernes Samvirke:

”Jobrotation bliver i øjeblikket italesat, som om det nærmest løser problemet med de mange, der står til at miste dagpengene. Der er masser af godt at sige om jobrotation. Men selv med de optimistiske briller på, har det en beskeden effekt.”

Løntilskud
Til sammenligning var 62.000 arbejdsløse ansat med løntilskud i løbet af 2011.

Men løntilskudsjob er slet ikke så godt som rotationsjob, påpeger Christian Juhl.
”Rotation giver stor fastholdelse, modsat aktivering i løntilskud, fordi den ledige skal udfylde en reel jobfunktion.”

Anne Gregersen er enig: ”Rotation er bedre end løntilskudssjob, fordi man kommer ind og arbejder på lige vilkår med de øvrige medarbejdere. Men der kan også være en mistro eller mistillid fra de øvrige medarbejdere. Også her har tillidsrepræsentanten en udfordring,” siger hun.

For den ledige er der to økonomiske fordele ved at være vikar i et rotationsprojekt frem for at være ansat med løntilskud. Ved jobrotation får vikaren overenskomstmæssig løn og bliver afmeldt fra Jobcenteret, så der ikke bliver trukket i dagpengeperioden. I løntilskud arbejder man på dagpengesatsen, og man bruger af sin dagpengeperiode.

Ingen genoptjening
Til gengæld gælder for begge ordninger, at man ikke genoptjener ret til dagpenge. Og det er det allerstørste problem, mener Anne Gregersen:

”Timerne tæller ikke som optjening af dagpengeret. Det er helt urimeligt, blot fordi der er tilskud. Men arbejdet er helt normalt.”

Christian Juhl er enig: ”Der er ingen saglig grund til, at uddannelse eller arbejde under aktivering eller i jobrotation ikke indebærer optjening af timer til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Ved aktivering i praktik eller job med løntilskud eller som rotationsvikar er der tale om arbejdsopgaver, der faktisk udføres i samme grad, som hvis de blev udført af ordinært ansatte.”

Han peger på, at der er tale om en ond cirkel:

”Jo længere aktivering, jo kortere tid til at optjene sine timer. Den aktiverede har én gang erhvervet sin dagpengeret – enten gennem en kompetencegivende uddannelse eller gennem en arbejdsindsats af 1 års varighed. I det tidsrum, den pågældende nu er i aktivering eller i rotationsjob, mister vedkommende tidsmæssigt muligheden for at opfylde beskæftigelseskravet.”

Enhedslisten har netop fremsat forslag i Folketinget om, at uddannelsesaktivering, løntilskudsjob og rotationsjob skal tælle med til genoptjening af dagpengeretten.

Ved 1. behandlingen den 23. april udtrykte SF og til dels S sig positivt om hensigten, men ville ikke støtte forslaget. De borgerlige var som forventet ubetinget imod.

Opslået i Arbejdsmarked

single.php