For at give fagbevægelsen bedre muligheder for at sikre løn- og arbejdsforhold har Enhedslisten stillet forslag om bekæmpelse af social dumping. Men et flertal takker nej: Det går for vidt! Og i mens går alle og venter på et ekspertudvalgs udspil ...

af Mads Bruun Pedersen

Med en række forslag har Enhedslisten samlet op på de ønsker om bedre redskaber til sikring af ordnede forhold på arbejdsmarkedet, som fagbevægelsens aktive kræfter har ønsket sig fra regeringen siden åbningen af EU for de nye østlande. Men et flertal i Folketinget mener ikke, der er brug for disse regler. Og alle går rundt i nervøs venten på, om et ekspertudvalg kan komme med en trylleformular, som kan løsne den knude, flere EU-domme har bundet arbejdsmarkedet ind i.

Problemets omfang blev tydeligt i november sidste år, da Byggefagenes Samvirke organiserede en stor aktion for at få undersøgt omfanget af udenlandsk arbejdskraft på de københavnske byggepladser. Efter aktionen mødtes de cirka 250 håndværkere, som fra tidlig morgen havde besøgt arbejdspladser i Storkøbenhavn, på Arbejdermuseet.

Her blev resultaterne samlet og fremlagt for deltagerne. På denne ene dag blev omkring 300 byggepladser besøgt, og patruljerne mødte over tusinde udenlandske kolleger på arbejde, især var det folk fra Polen og Tyskland.

Ubudne gæster
Før aktionen løb af stablen forsøgte arbejdsgiverne i byggeriets organisation Dansk Byggeri at stikke en kæp i hjulet på pladspatruljerne. De udsendte et brev til organisationens medlemmer om, at repræsentanterne for Byggefagenes Samvirkes ca. 18.000 københavnske bygningsarbejdere – som de kaldte for en aktivistgruppe – ikke var velkomne på byggepladserne, ja, endog ’ubudne gæster’.

Det fik formanden for samvirket, Anders Olesen, til at sige: ’Vores medlemmer er overenskomstbærende organisationer, og vi besøger året igennem byggepladser for at varetage de aftaler, vi har indgået med Dansk Byggeris medlemmer. Det er ikke noget nyt – og burde heller ikke være det for Børge Elgaard (direktør i DB, red.). Skulle Dansk Byggeri finde på selv at sende folk på arbejdspladsbesøg for at varetage overholdelsen af vores fælles overenskomster, skal der ikke lyde noget brok fra vores siden.’

Nu går det ikke altid, som præsten prædiker, og det gjorde det heller ikke med Børge Elgaards og Dansk Byggeris skræmmekampagne. Kun et enkelt sted forsøgte en arbejdsgiver at stoppe en pladspatrulje.

Magtdemonstration
Men dette lille forsøg på en magtdemonstration illustrerer udmærket, hvad det er for en grundlæggende konflikt, der kæmpes i dagligdagen – ikke bare på byggepladserne, men på arbejdsmarkedet i det hele taget. I dette tilfælde formåede arbejdsgiverne ikke at forhindre fagbevægelsen at komme ind på pladserne for at tale med og organisere de udenlandske kolleger.

Men i andre tilfælde har det været helt anderledes. Det er ikke ualmindeligt, at entreprenører og mestre afviser fagforeningernes folk, når de kommer på pladsbesøg. For eksempel er det ikke tilladt for Malernes Fagforening at komme ind på pladser under Danske Malermestre for at tale med fagforeningens medlemmer. Og her hjælper ingen lovgivning – i modsætning til besøg for at kontrollere arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold, som er understøttet af lovgivningen.

Til festlige lejligheder taler toppen af arbejdsgivernes organisation ellers pænt om ’den danske model’ for samarbejde på arbejdspladserne og om den særlige måde, konflikter løses på det danske arbejdsmarked på. Senest kunne Jørgen Neergaard Larsen fra Dansk Arbejdsgiverforening på et offentligt møde den 27. maj om Laval (Vaxholm)-sagen og det danske arbejdsmarked dog ikke dy sig for lige at understrege magtforholdet ved gentagne gange at fremhæve, at i Danmark går tingene så gelinde på arbejdspladserne, fordi arbejdsgiverne er så venlige over for fagbevægelsen, at man i almindelighed tillader dens repræsentanter at blive lukket inden for ’på besøg’.

Redskaber
Men når selvrosen er luftet ud og skåltalerne holdt, så venter hverdagen. Og her er det anderledes problemer, der møder fagforeningerne, når de skal forsøge at organisere de mange, mange tusinde østkolleger, som ikke mindst på byggepladser, men også inden for det grønne område, i hotel- og restaurationsbranchen, i rengøring og i distributionen udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken.

Et af de krav, som byggefagforeningerne har efterlyst adskillige gange – og igen efter aktionen i november sidste år – er bedre muligheder for at kontrollere, hvem der er på en byggeplads: hvilke firmaer, hvem de har ansat, hvordan de er ansat, hvilke løn- og arbejdsforhold de har.

Og ligeså ofte har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen afvist at skaffe sådanne redskaber. Selv ikke et ønske om, at der på et centralt sted på en plads skal være opslag med klare og gennemskuelige informationer om hvilke firmaer, der er i gang på pladsen, har regeringen ønsket at gå med til.

Det blev atter en gang slået fast den 30. maj, da Enhedslisten havde et forslag til behandling i Folketinget om bekæmpelse af social dumping. Med en buket af initiativer, som imødekommer de ønsker, fagbevægelsen har formuleret i takt med erkendelsen af problemernes omfang siden 1. maj 2004, hvor grænserne blev åbnet, skulle regeringen inden 1. januar 2009 sikre bedre forhold på arbejdsmarkedet. Men nej – disse forslag ville stride mod ’den danske model’, lød det fra Claus Hjort Frederiksen.

Arbejdsmarkedsordfører Line Barfod sagde om forslagene: ”Det er helt uacceptabelt, at danske løn- og arbejdsvilkår, som fagbevægelsen gennem de sidste hundrede år har tilkæmpet sig, nu systematisk bliver undergravet. Udenlandsk arbejdskraft er velkommen, men østarbejderne skal ikke misbruges af arbejdsgiverne til at lave social dumpning og undergrave overenskomstsystemet.”

Gal-met og teaterdirektøren
Problemernes omfang er blevet synliggjort ved en række faglige sager. Blandt andet i et tilfælde med en polsk byggevirksomhed, Gal-met, som optræder ved flere byggerier i København. Firmaet blev ved et fællesmøde pålagt at betale en tidligere ansat, som havde tilladt sig at stille krav om sin retmæssige løn og derfor var blevet fyret, hvad det skyldte. Denne afgørelse anerkendte de i Danmark, men i Polen gik de til en domstol og fik dom for, at den fyrede medarbejder skulle tilbagebetale pengene. Siden har Arbejdsretten dømt firmaet til at betale og givet det en bod. Men det understreger, hvilke problemer, fagbevægelsen har i dagligdagen i forhold til at forsvare overenskomsterne, når firmaer som Gal-met går til yderligheder og bruger hjemlandets domstole til at punktere afgørelser truffet efter ’den danske models’ regler.

I kølvandet på EF-domstolens afgørelser i den såkaldte Vaxholm-sag og siden også i en sag fra en tysk delstat (Rüffert-sagen) har den danske regering fået nedsat et ekspertudvalg til at finde løsninger på, at EF-domstolen i disse sager ikke anerkender, at der kan konfliktes over for et udenlandsk firma på job i f.eks. Danmark, for mere end de mindstebetingelser, der fremgår af EUs udstationeringsdirektiv. Andet vil være i strid med princippet om det fri indre marked som en af EU grundpiller, hvilket EF-domstolen vurderer som et højere formål at sikre end hjemlandets arbejdsmarkedsregler.

Dette udvalg har kongelig teaterdirektør Michael Christiansen som formand og deltagelse af arbejdsmarkedets parter og juridiske eksperter. Hvad de arbejder på, var ventet med spænding forud for et møde tirsdag den 27. maj, hvor det skulle fremlægges. Men mødets leder, LO-formand Harald Børsting, måtte skuffe deltagerne med, at udvalgsformanden havde meldt afbud, da man ikke var blevet færdige. Hvad der havde forhindret færdiggørelsen kom ikke frem …. og imens venter alle!


Links:

Enhedslistens pressemeddelelse og Folketingsforslag

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com