Op til kommunalvalget besluttede LO i Århus at støtte partierne S, SF og Enhedslisten i valgkampen. For det første ved at indrykke avisannoncer med opfordring til at stemme på et af de tre partier. For det andet ved at give et direkte kontant tilskud til partierne.

af John Jessen

I avisannoncerne stod partierne på lige fod, d.v.s. med samme størrelse på navn og bogstav.
I forhold til det kontante tilskud var støtten derimod ikke lige fordelt – med en tredjedel til hver.
Her valgte LO at udmåle støtten efter partiernes indbyrdes størrelse. Det kan man da godt argumentere for – bl.a. overfor de 60.000 medlemmer, der betaler. Det interessante kommer så, når man skal måle partiernes indbyrdes størrelse. Den simple model ville være at gå ud fra partiernes stemmetal ved det seneste kommunalvalg i 2005 – eller evt. folketingsvalget i 2007. Men nej: Modellen blev i stedet at gå ud fra partiernes størrelse ifølge de seneste meningsmålinger, som spåede fremgang til S og endnu mere til SF, mens Enhedslisten stod uændret.

Jeg påstår ikke, at denne skævdeling af støtten fra LO i Århus alene afgjorde, at valget stort set endte med netop dette resultat for de tre partier – slet ikke.

Jeg nævner det som et eksempel på, at meningsmålinger (selv de mest pålidelige af dem) ikke kan fritage nogen – partier eller faglige organisationer – fra selv at sætte sine politiske mål.

Hvilken regering ønsker vi?
Som jeg ser det, er det nærmest den samme model, både Rune og Per bruger i deres indlæg om, hvordan vi får en ny regering og en ny politik.

Rune skriver: ”at der ikke bliver nogen ny regering uden at RV lægger stemmer til”. Det må betyde, at S, SF og EL ikke alene kan få flertal – og det afspejler tendensen i de aktuelle meningsmålinger, der viser, at både EL og RV skal tælles med for, at der kan dannes et flertal imod VKO.

Per skriver, at ”en kommende socialdemokratisk ledet regering bliver afhængig af vores stemmer”.
Her er betydningen lidt mere åben. Det kan betyde, at en sådan regering er afhængig af EL’s mandater, fordi S, SF og RV ikke har et flertal alene. Men det kan også betyde, at S og SF kan danne et flertal alene med Enhedslisten – hvis de vil – og dermed kan blive afhængige af EL’s politik – og det er jo straks en helt anden sag.

Næste valg kan ende med både det ene eller det andet. Det ved ingen, før stemmerne er talt op.
Det afgørende er, at vi fra EL siger klart og tydeligt, hvilket flertal vi ønsker, og hvilken politik, vi kæmper for – i og udenfor Folketinget.

Hvis vi nøjes med at følge meningsmålinger, så ender vi som et håndboldhold, der taber, fordi de står passivt og beundrer modstanderens talenter – i stedet for selv at spille med alt, hvad vi har. Både Per og Rune har gode eksempler på, hvordan vi kan spille med. Så lad os da gøre det i stedet for at gå ud fra, at resultatet er givet.

Vi skal sige, hvad vi mener og gøre, hvad vi siger – som var et af EL’s slagord i valgkampen i 2007.

De radikale er de borgerliges fjerde hjul
Det er indlysende, at vi kan være enige med RV på flere enkelte punkter, bl.a. politikken overfor flygtninge.
Til gengæld er det lige så tydeligt – for dem, der kan og vil se det – at RV på de områder, der handler om fordelingen af de økonomiske værdier og magten i samfundet, er mere end enige med VKO. Et par enkelte eksempler er nok:

Mens arbejdsløsheden fortsat stiger, kræver RV igen og igen, at der skæres ned på både understøttelse og efterløn – under salgsnavnet ”arbejdsmarkedsreform”.

Hertil kommer, at partiet både af princip og i praksis er imod arbejdere og lønmodtageres ret til at gennemføre kollektive aktioner, bl.a. strejke, for at få bedre løn og arbejdsforhold.

RV vil ikke have mindre, men mere markedsøkonomi. og i logisk forlængelse af det: Ikke mindre, men mere EU i – uden forbehold. Det kan godt være håndtasken er skiftet ud, men indholdet er det samme: I ethvert af disse afgørende spørgsmål er RV det fjerde hjul i den borgerlige vogn. Derfor er det ikke troværdigt, hvis EL regner RV med i alternativet til VKO – samtidig med, at vi taler, argumenterer og deltager i aktioner for en politik, der går i den stik modsatte retning.

Hvis vi allerede nu tæller RV med i flertallet bag en ny regering, har vi på forhånd opgivet ethvert brud med den logik i kapitalismen, som både har ansvaret for krisen og den klimakatastrofe, der er godt på vej.

For en S-SF regering – med en ny politik
Vi skal sige, at vi støtter, at S og SF danner regering, og samtidig, hvilken politik, vi mener, der er brug for – her og nu – i og udenfor Folketinget. Her kan vi også inddrage noget af det ”100 dages-program” for en ny regering, som ELs hovedbestyrelse fremlagde i forbindelse med årsmødet i maj. Det må samtidig blive en hovedopgave for vores faglige netværk at arbejde med dette politiske sigte.

Det er ikke nogen lille opgave, men den er nødvendig, og jeg kan ikke se, hvem der ellers skule udføre den, hvis ikke Enhedslisten gør det.

Vi skal samtidig gøre klart, hvad vi vil være med til, d.v.s. lægge stemmer til, når S-SF regeringen er dannet – og hvad vi ikke vil..

Dermed er det op til S og SF at vælge, om de vil gå til venstre eller til højre. Og ikke mindst er det op til deres vælgere og medlemmer at vælge, hvad de vil være med til.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com