Regeringens nye ”lømmelpakke” er et anslag mod de sørgelige rester af demokratiet i ordets egentlige forstand. Det er et anslag mod et samfund, hvor mennesker aktivt kan deltage og vise deres holdninger uden frygt for repressioner fra statsmagten.

”Pakken” indeholder først og fremmest en udvidet mulighed for, at politiets præventive anholdelser kan udstrække sig til 12 timers tilbageholdelse, men også en markant forøgelse af de bødestraffe, der kan pålægges for deltagelse i ulovlige demonstrationer og gadeoptøjer. Straffen vil kunne blive op til 10.000 kr.

Et halvt døgn bag tremmer eller en hel månedsløn i statskassen er for det første fuldstændig uproportionelt. For det andet er det en skræmmende udsigt, hvis man gerne vil demonstrere. Regeringen taler om ”optøjerne til klimatopmødet” som noget uundgåeligt – som noget, der helt sikkert vil ske.

Som ganske almindelig borger står man tilbage med frygten for, at den demonstration, man gerne vil deltage i, kommer til at ende i bål og brand i gaden, og at det kommer til at koste dyrt i bøder, hvis man har vovet sig med.

Regeringens forslag kommer ikke til at hindre aktivister, der allerede nu ved, at de vil kaste med sten, i at gøre det. Men måske kommer det til at skræmme en folkelig bevægelse væk fra gaderne. Brian Mikkelsen siger det
ikke højt, men man kan mistænke ham og resten af regering for, at det netop også er formålet med forslagene.

De forhøjede bøder er et indirekte angreb på grundlovens forsamlingsfrihed, og de præventive anholdelser er et direkte angreb. Med den mulighed kan politiet tilbageholde de demonstranter, der ikke har ladet sig skræmme af regeringens retorik.

Men derudover er ”lømmelpakken” et angreb på den enkeltes retssikkerhed. Pointen er ikke, at det er okay, at sætte ild til biler eller at kaste med brosten mod politiet, men at demonstrationers udvikling ikke altid er noget, man som individ kan styre, og at politiets anholdelser og anklager i sådanne situationer ofte kan være lige så tilfældigt.

Vi så under de efterfølgende retssager mod deltagere i ungdomshusdemonstrationer, at ingen blev dømt, fordi politiet ikke kunne bevise, om de var uheldige eller havde kastet med brosten, og vi har mange gange set, at civile betjente fremprovokerer uroligheder som deltagere i demonstrationer.

Derfor ved vi, at de nye forslag kommer til at ramme på må og få, og kan lige så vel ramme de uheldige, som dem, der havde malingbomber med i lommen til at starte med.

Påskuddet fra regeringen er udsigten til store demonstrationer under klimatopmødet. Men det horrible ved disse nye forslag er ikke kun, at klimademonstrationerne under topmødet måske bliver mindre, eller at uheldige mennesker får kæmpe bøder eller en tur bag tremmer.

Det horrible er også, at det ikke kun vil ramme denne enkelte bevægelse. Ændringerne vil ikke blive ført tilbage, når topmødet er slut. Tværtimod vil man i januar også kun tildele arbejdere i blokade en bøde på næsten en halv månedsløn. Og man kan hente indkalderen af en demonstration 2 timer før den starter og tilbageholde denne lang tid efter, den er slut.

Pressionsmidler som de seneste forslag fra regeringen har til formål at hindre faglig kamp og politiske protester generelt. Og derfor er det en sag for politiske aktører generelt i samfundet. Disse forslag kan – og skal – samle modstand på tværs af fagbevægelse, studenterbevægelse, klimabevægelse og asylbevægelse.

De må stå samlet om angrebet på deres muligheder for at øve pres på siddende regeringer og vise deres holdninger åbent. Og Enhedslistens medlemmer må gå forrest i bevægelserne for dette.

Derfor kan opstarten af dobbeltorganiseringen i Enhedslisten allerede nu se sit første konkrete formål forude. Sektorerne er et oplagt sted at koordinere, hvordan man tager spørgsmålet op i sin faglige organisering, og
hvordan vi forsøger at mobilisere på regeringens nyeste angreb på det borgerlige demokrati.

Det er nu endnu vigtigere, at gå på gaden under klimatopmødet, men de folkelige protester kan forhåbentlig allerede starte nu – som et forsvar for retten til netop at gå på gaden uden repressioner fra statsmagten.

/SAP’s forretningsudvalg, 23. oktober 2009


Bliv medlem af SAP!

SAP er en revolutionær socialistisk organisation.
Vi arbejder som en del af Enhedslisten og SUF på at opbygge og styrke disse organisationer. Målet er at skabe et aktivt handlende parti og ditto ungdomsorganisation, der bidrager med handlingsforslag og politiske perspektiver til de aktuelle sociale mobiliseringer og ved en egentlig samfundsomvæltning.
SAP er også den danske afdeling af 4. Internationale, en global organisation for revolutionære socialister.
Læs mere på www.sap-fi.dk og www.socialistiskinformation.dk
Vær med i arbejdet – bliv medlem af SAP – kontakt os på: sap@sap-fi.dk

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php