Polens konservative regeringsparti, Lov og Retfærdighed – PiS, har efter enorme protester trukket et forslag til en endnu strammere abortlov tilbage. Situationen i Polen er ikke enestående, men er endnu en begivenhed i Europa hvor retten til selvbestemmelse over egen krop er under angreb. Derfor er den fortsatte internationale kamp for retten til fri abort så vigtig som nogensinde.

 

Polen har i forvejen en meget stram abortlovgivning, hvor abort kun er muligt i tilfælde af voldtægt, incest, eller hvis fostret er meget deformt eller til stor fare for den gravide. Derfor kan det også virke absurd, at et parti med navnet Lov og Retfærdighed ønsker at stramme reglerne yderligere. Helt konkret handlede forslaget om, at personer fremover kun kan abortere, hvis det er til fare for deres liv. Samtidig skulle straffen for at udføre og få en abort hæves fra 2 til 5 år.

Lovforslaget blev forkastet, efter at mere end 100.000 demonstrerede imod forslaget. Flere steder nedlagde kvinder arbejde og undervisning for at kunne deltage i protesterne, der var arrangeret uafhængigt af partier og fagforeningerne. Desværre valgte kun én mindre fagforening at støtte op om initiativet, hvilket har gjort det svært for flere faggrupper at kunne deltage i strejkerne. Alligevel står de polske forsvarere af retten til abort ikke alene, men har mødt international solidaritet i form at manifestationer og andre begivenheder fra kammerater i bl.a. Sverige, Tyskland, Frankrig, England og Rumænien.

Også et klassespørgsmål
Spørgsmålet om ret til abort og ret til selvbestemmelse over egen krop er afgørende for undertrykkelsen af kvinder og andre personer med en livmoder, samtidig med at det også rummer væsentlige klassespørgsmål. Uanset hvor ulovlig abort er, vil det alligevel altid være muligt at få abort for nogen. Dels opstår der et sort marked, dels er det muligt at rejse til et andet land og få foretaget en abort.

Privatøkonomien bliver en afgørende faktor for at benytte sig af disse muligheder, og især på det sorte marked bliver sundhed og sikkerhed ved indgrebet sat på spil og afhængigt af prisen. De fattigste bliver sat i en umulig situation, hvor de ikke har råd til at få en abort, samtidig med at de med al sandsynlighed heller ikke har råd til at forsørge et barn. Det tvinger personer med en uønsket graviditet til – bogstaveligt talt – dødsens farlige nødløsninger på at abortere.

Offensiv mod abortretten
Overalt i Europa angribes abortretten – senest i Polen, hvor loven nu midlertidigt er sat på pause, men også i flere andre lande. Spanske kvinder fik i 2014 forkastet et lignende lovforslag. I Italien udbyder kun 20 procent af alle læger abort. Irland har verdens strammeste abortlov, der nyligt har kostet et 14-årigt voldtægtsoffer livet.

Også i Danmark er retten til abort og selvbestemmelse under angreb. Store nedskæringer i den offentlige sektor betyder, at der er en stor regional forskel på, hvilke abortmuligheder gravide præsenteres for – da et kirurgisk indgreb i sagens natur er mere omkostningsfyldt end en abortpille. Samtidig er der blevet skåret så markant i støtten til Mødrehjælpen, at de har måttet lukke deres abortrådgivning. Dette afskaffer den vigtigste mulighed for reel rådgivning af gravide og overlader rådgivningen til abortlinjen, der er styret af den fundamentalistiske organisation "Retten til liv", som løbende kører anti-abortkampagner.

Modoffensiv
Angrebene på retten til abort modbeviser samtidig den historieløse idé om, at ligestilling nok skal komme med tiden, og at historien er en lineær udvikling, der kun går fremad. Tværtimod ser vi, at vores sejre ikke opretholder sig selv, og at forandring kun kan skabes ved bevægelse og kontinuerligt pres. Derfor skal der fortsat presses på. Både i Spanien og Polen kan vi se, at abortspørgsmålet er et af de få områder, hvor der er muligt at bremse forringelser. Også derfor har spørgsmålet et stort potentiale. Vi skal stille offensive krav, på et område hvor vi kan vise, at det er muligt at sejre gennem organisering og aktiv modstand.

Vores krav skal kunne hjælpe alle personer til at bestemme over deres egen krop, ikke kun danske statsborgere. Derfor er et vigtigt offensivt krav, at abort skal gøres gratis for alle, ikke blot for danske statsborger, som det er i dag. Det skal være muligt for gravide fra andre lande at kunne rejse til Danmark og få en abort. Et konkret solidaritetsinitiativ her og nu kunne være indsamlinger til at sende medicinske aborter til fx Polen.

I Danmark i dag bliver gravide udsat for grov umyndiggørelse og moralisering gennem den obligatoriske såkaldte oplysning og rådgivning, der foregår, før den gravide får lov til at få en abort. Udgangspunktet må være, at man som gravid udmærket er i stand til at vide, hvad man vil, og hvad der er bedst for en selv. Er man som gravid i tvivl, skal man have ret til en god, uafhængig rådgivning, der udelukkende tager hensyn til den gravides interesser og ikke har hverken en religiøs eller en samfundsøkonomisk interesse i beslutningen.

Kvindeundertrykkelsen skal bekæmpes overalt. Lad os vise international solidaritet og kæmpe for en lovgivning til gavn for alle, der kan blive gravide – uanset køn og nationalitet.

SAPs forretningsudvalg, den 23. oktober 2016

 

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php