”Folkets Konference om Klimaforandringer og Rettigheder for Moder Jord” fandt sted i dagene 22.-24 april i Cochabamba i Bolivia. Else Mikél Jensen repræsenterede Enhedslisten.

af Ebbe Rand Jørgensen

35.000 deltagere diskuterede truslen om klimaforandringer og forslag til løsninger. Blandt dem var Else Mikél Jensen. Else arbejder til daglig i Bolivia for International Børnesolidaritet. Socialistisk Information har talt med hende om mødet.

– Der var regnet med 15.000 deltagere og konferencen var indkaldt på fire måneder, så det var flot at der rent faktisk kom 35.000. Det blev oplyst at godt 9.000 var fra udlandet, 142 lande, resten fra Bolivia. Der var en stor repræsentation af oprindelige folks organisationer, både fra Bolivia, Latinamerika, Alaska. Andre folkelige bevægelser, NGO’er, intellektuelle, miljøfolk, netværk. 1000 europæere kom ikke på grund af vulkanasken.

– Det blev sagt at over 40 lande sendte officielle repræsentanter, en del dog nok for at høre konferencens resultater, der blev præsenteret på et møde for inviterede og presse sidste dag. Det var ALBA-landene, altså Venezuela, Cuba, Nicaragua og Ecuador udover Bolivia, hvis repræsentanter talte til møderne og offentligt udtrykte deres støtte til konferencen og dens resultater. Burundis vice-præsident deltog også.

Kapitalistisk vækst er problemet
– Der var enighed på konferencen om, at det kapitalistiske system med dets evige søgen efter vækst ikke er forenelig med Jordens overlevelse. Der kræves en fortsættelse af Kyotoaftalen 2013-2017, hvor de industrialiserede lande forpligter sig til reduktion af CO2 udslip på mindst 50 procent i forhold til 1990 niveauet, uden anerkendelse af handel med CO2 eller andre måder at undslippe en real reduktion af drivhusgasser. De rige lande har opbygget en klimagæld til de fattige lande, som betyder, at de må forpligte sig til at afsætte 6 procent af deres BNP til tilbagebetaling til udviklingslandene, så disse har mulighed for udvikling og tilpasning for at imødegå klimaskaderne i deres lande. Der blev formuleret en Erklæring om Moder Jords Rettigheder, som FN opfordres til at vedtage. Der foreslås at oprette en international klima- og miljødomstol, som gør det muligt at dømme lande, firmaer og enkeltpersoner, der ikke overholder de internationale aftaler. Og endelig blev det vedtaget at arbejde for en folkeafstemning i alle lande om kernespørgsmål i forhold til klimaforandringer.

Forslaget om en global folkeafstemning om klimaet, hvordan skal det realiseres?

– Godt spørgsmål. Det siges, at arbejdsgruppen om folkeafstemningen på konferencen brugte mere tid på at diskutere, om der skulle en passus med om at det kapitalistiske system skal væltes i deres slutdokument, end at konkretisere, hvordan afstemningen skal organiseres. Men det kan vel lade sig gøre, har vi ikke afstemninger om fællestemaer i EU? Nu er det bare hele verden. Der er et forslag om de fem spørgsmål, der skal stemmes om. Og delegationen af sociale bevægelser, der mødtes i New York i forbindelse med præsentation af konferenceforslagene til FN, besluttede bl.a. at udarbejde et teknisk forslag til, hvordan den globale folkeafstemning skal foregå. Så der er kræfter, der arbejder med ideen.

Københavneraftalen afvises
– Det var et meget demokratisk forløb, den måde der blev nået til enighed på. Der var 17 arbejdsgrupper, der arbejdede med hver deres tema og forfattede deres konklusioner i et kort dokument. Jeg deltog i Klimagældsgruppen.

– Klima-temaet blev opfattet meget bredt, så på den måde blev mange store temaer taget med i diskussionerne – det kapitalistiske system, migration, de oprindelige folks rettigheder, Moder Jords rettigheder, bæredygtigt landbrug. Diskussionerne begyndte på forhånd online, når man havde meldt sig ind i en arbejdsgruppe. Og oven i købet blev gruppernes konklusioner præsenteret på plenum næstsidste konferencedag, så der kunne alle også bidrage. Det var virkelig sådan en meget boliviansk måde at nå frem til konsensus på, så helt modsat det, der skete i København, hvor en mindre gruppe af lande satte sig og forhandlede, og de øvrige lande så bare måtte skrive under eller lade være på aftalen. Derfor afviste konferencen fuldstændig Københavnsaftalen og erklærede den illegitim, også fordi den ikke forpligter landene til reduktion af deres drivhusgasudslip.

Folkenes Aftale

Hvordan kan vi i vores del af verden lade os inspirere, f.eks. i klimabevægelsen?

– Jeg synes, klimabevægelsen skal drøfte konferencens resultater, der blev samlet i den såkaldte Folkenes Aftale og se om, man vil støtte den og kan bidrage til det videre forløb. Indtil nu har Evo Morales, Bolivias præsident, sammen med en international delegation præsenteret resultaterne for Ban Ki-Moon i New York, ligesom Bolivias regering i en bearbejdet form har præsenteret resultaterne for FN-miljøkonventionens ad hoc arbejdsgruppe for på den måde at sikre, at resultaterne bliver taget i betragtning på COP 16 i Cancun i Mexico i december 2010. På topmødet i Madrid (14. – 18. maj) mellem Latinamerika, Caribien og EU vil Evo Morales foreslå en aftale mellem EU og Latinamerika/Caribien om forsvar for Jordens overlevelse. EU-parlamentarikeren Willy Meyer, rød-grøn, lovede på konferencen at arbejde for de ideer, der blev vedtaget; der er kræfter i EU, der støtter op.

– Jeg vil tro, ideen om en FN-erklæring om Moder Jords rettigheder er ny for klimabevægelsen. Ikke desto mindre hørte jeg lidt overrasket alle på konferencen tale om Moder Jord, også vestlige intellektuelle. Erklæringen bygger på det faktum, at jorden kan overleve uden os, men vi kan ikke overleve uden jorden. For at sikre livet er vi nødt til at leve i harmoni med Jorden.

– En konkret ting, jeg synes, man skal holde øje med er Danmarks ”klimapakke”. Vil den kun gå til de lande, som har skrevet under på Københavnsaftalen? USA har fjernet klimastøtte på hhv. 2,5 mio. og 3.5 mio. dollars til Ecuador og Bolivia, fordi de ikke har skrevet under på aftalen. Todd Stern, klimaforhandler, udtalte til Washington Post, at de lande, der støtter aftalen, vil blive prioriteret.
Det har i øvrigt givet Ecuador ideen til at starte en kampagne for, at USA underskriver Kyotoaftalen. Hvis de gør det, vil Ecuador støtte USA med 2,5 mio. dollars – og vi mener det, sagde deres fredningsminister, María Fernanda Morales på konferencen.

– Det var en tanke på konferencen at starte en folkelig bevægelse for beskyttelse af Moder Jord og forslag om at mødes igen i 2011. Men inden da er der mange ideer til at mødes for at fremme Folkenes Aftale: Latinamerika – EU mødet her i maj, Social Forum i Amerika i juni – og vel også de andre Sociale Fora, G8-mødet i juni, Cancún Mexico i december og videre.

Dilemma om råstoffer

Kom der nogle afgørende uenigheder til udtryk på konferencen?

– Der var nogle bolivianske organisationer, der foreslog en arbejdsgruppe 18, som den bolivianske regering først ikke ville lade arbejde. De fik dog lov at blive der, om end i et lokale uden for konferenceområdet, men da det alligevel lå et meget centralt sted, var der mange konferencedeltagere, der gik ind og hørte på. Det blev jo ekstra interessant af at være næsten forbudt.

– Temaet, de arbejdede med, var Bolivias og andre af de latinamerikanske landes interne miljøproblemer – udvinding af olie, gas, landeveje gennem regnskove og oprindelige folks territorier. Den bolivianske organisation, CONAMAQ, der organiserer oprindelige folk især fra højlandet, tog initiativet. Gruppens konklusioner blev som sådan ikke taget med i Folkenes Aftale, men da nogle af synspunkterne også blev præsenteret i de andre arbejdsgrupper, er nogle ting taget med, såsom at regeringerne skal eliminere skovkoncessioner, støtte bevaring af olie under jorden og øjeblikkelig standse olieudvinding i regnskovsområder.

Hvordan hænger Evo Morales klimapolitiske synspunkter sammen med Bolivias rigdom på (og udvinding af) råstoffer, olie, gas m.m.?

– Evo siger til dem, der kritiserer udvindingen af råstoffer: Hvis I siger, vi skal leve uden olie og uden gas, hvad skal vi så leve af? Og han mener, kritikerne er under indflydelse fra NGO’er, der generelt bliver set på med skepsis fra den bolivianske regering. Evo giver udtryk for, at udvindingen skal foregå på en rationel, ansvarlig, reguleret måde, uden at skade Moder Jord, med ren teknologi.

– Men der er et dilemma. Belgieren Francois Houtart, sociolog, kendt fra Social Forum og mange andre steder, deltog i konferencen og sagde: Det er svært at forestille sig mineudvinding, som ikke skader økologien, men det er foreståeligt, at landene skal komme sig oven på neoliberalismen og har brug for ressourcer til sundhed, uddannelse, kommunikationsveje osv. Måske er det muligt at finde en ligevægt, det er der brug for.

Moders Jords rettigheder

Kan du fortælle lidt om, hvordan spørgsmålet om de oprindelige folks rettigheder har spillet en rolle på konferencen?

– Moder Jord, Pachamama, spiller en central rolle i de oprindelige folks kosmovision. Når der blev formuleret en ”Erklæring for Moder Jords rettigheder”, er det inspireret af de oprindelige folk. Der blev arbejdet med flere temaer, som udspringer af deltagelsen af oprindelige folk, f.eks. at leve i harmoni med naturen – hvis vi kun udbytter naturen og ikke lader den hvile og giver den mulighed for at regenerere sig, så ødelægger vi Moder Jord. Med hensyn til landbrug og fødevaresikkerhed, er konklusionen, at vi skal genoptage traditionelle, bæredygtige dyrkningsmetoder. Eksplicit siges det i konklusionerne, at de oprindelige folks rettigheder skal respekteres. Rent visuelt var de oprindelige folks tilstedeværelse tydelig, de udgjorde mange af de deltagende, de åbnede konferencen med traditionelle ceremonier og dele af deres traditioner blev taget i betragtning i selve organiseringen af aktiviteterne.

Læs mere på konferencens hjemmeside

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com