Den stiftende konference i Left Unity, det brede venstrefløjsparti som er dannet på opfordring af Ken Loach i forbindelse med hans film ”Spirit of '45”, der gav en detaljeret beskrivelse af Labour-regeringen i Storbritannien i 1945 og dens venstreorienterede lovgivning, fandt sted i London den 30. november 2013.

af Liam Mac Uaid

Her følger en rapport fra Socialist Resistance, tidsskrift for den britiske sektion af Fjerde Internationale.

Det første tegn på, at Left Unity er forskellig fra de fleste andre venstreorienterede organisationer kom meget tidligt på dens stiftende konference den 30 november. Ken Loach, den person, der mere end andre anses for at have givet inspiration til lanceringen af det nye parti, foreslog, at vi ikke skulle træffe en beslutning om, hvilken af de politiske platforme vi skulle godkende . Ken tabte afstemningen og konferencen gik videre til næste punkt på dagsordenen. Der var ingen dramatisk spænding, ingen oplevelse af truende krise. Det ville have været svært at forestille sig en lignende scene på en konference i Respect. [1] Det var et meget lovende tegn.

Omkring 400 mennesker deltog i arrangementet. Morgensamlingen var lagt an på en diskussion om platforme – dokumenter, der havde til formål at fastlægge den generelle ramme for Left Unity’s politik. Socialist Resistance støttede kraftigt Left Party-platformen, som vi mener definerer Left Unity som et radikalt socialistisk parti med stærke positioner på økologi og feminisme. De øvrige platforme ønskede i varierende grad at definere det nye parti som eksplicit revolutionært.

Den eksisterende midlertidige ledelse modtog, hvad der reelt var et tillidsvotum . Medlemmerne stemte for at lade den blive siddende, indtil en ny ledelse er valgt på en konference, der skal afholdes inden udgangen af marts .

Left Party Platform (LPP ) vandt overbevisende med 295 stemmer for og 101 imod . Den Socialistiske Platform havde kun 122 støtter og 216 modstandere. Det betyder, at det ikke lykkedes for den at vinde væsentlig støtte ud over den liste af personer, der oprindeligt havde underskrevet erklæringen som forslagstillere. LPP fik derimod tilslutning fra flertallet af de medlemmer, der var til stede i salen.

En anden ting, der gjorde konferencen temmelig anderledes, var, at det var umuligt at forudsige, hvordan afstemningerne ville falde ud. Dette var næppe overraskende, da de fleste af deltagerne ikke kendte hinanden . Der var en heftig debat om ”safer space” -politik (”safer space”, et begreb, der kort fortalt henviser til behovet for at skabe nogle rammer, hvor alle kan føle sig sikre og fri fra chikane og overgreb uanset køn, race og seksuel orientering, o.a.). Konferencen enedes om at henvise yderligere diskussion til et senere tidspunkt . [2] Hvor de fleste deltagere forstod behovet for retningslinjer om beskyttelse af medlemmer mod chikane og misbrug, mente konferencen helt klart, at det er nødvendigt at bruge mere tid på en så kompleks politik.

Eftermiddagen startede med en lang og indviklet diskussion om vedtægterne. Her var der en, set fra vores perspektiv, afgørende paragraf, som ville have gjort det muligt for Left Unity at organisere sig i den nordlige del af Irland. Dette kendetegn på virkningen fra den britiske imperialisme på landets arbejderbevægelse blev fjernet. (3)

Mere eksplicit end andre forsøg på at lancere nye politiske partier har Left Unity sat sig for at tackle spørgsmål om kønsdiskriminering. Partiet har en vedtagelse om, at kvinder skal udgøre mindst 50 procent af partiets ledelse, og indlæg til forsvar for mandlige privilegier blev køligt modtaget, dette på trods af, at mænd var overrepræsenteret i salen. Left Unity er indstillet på i sin selvforståelse at være en feministisk organisation. (4)

Selvom partiet formelt først blev lanceret den 30. november har det allerede over 1200 medlemmer; 400 af dem var tilstrækkeligt engagerede eller havde mulighed for at deltage i partiets første konference. Det er en lille, men betydningsfuld base, som allerede gør det til en af de største organisationer på den britiske venstrefløj . Den er kommet til verden i en vanskelig tid . Der er kommunalvalg i maj 2014, og parlamentsvalg året efter . Labour vil få de fleste stemmer fra dem, der er imod den nuværende regeringskoalitionkoalition, og som vil straffe de Konservative, og det bliver svært at vinde en stor målgruppe for et nyt venstrefløjsparti. Men der er et publikum for et sådant parti. Mange mennesker vil stemme Labour uden stor entusiasme og ønsker et parti, der er udtryk for noget bedre, anderledes, mere radikalt og socialistisk. Nu er Left Unity der for dem.

[1 ] En valg-koalition blev iværksat efter succesen med 2003, og  mobiliseringerne imod krigen i Irak, hvis mest fremtrædende skikkelse var parlamentsmedlem George Galloway , tidligere medlem af Labour-partiet . For mere om dette se “Broad parties and the fight for left unity in Britain”. 

[2] Dette dokument fastlagde en række regler og normer vedrørende partimedlemmers adfærd, navnlig i forbindelse med kønsdiskriminerende adfærd.

[3] For mere om dette se Socialist Resistance: "Ireland isn’t England”

[4] Left Unity vedtog også at give mulighed for rene kvinde-møder.

Liam Mac Uaid er redaktør af bladet Socialist Resistance og medlem af forretningsudvalget for organisationen Socialist Resistance.

Oversat fra www.internationalwievpoint.org af Ebbe Rand Jørgensen

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com