Socialistisk Information har bedt en række folk give deres bidrag til debatten om Enhedslistens program. Vi lægger ud med et indlæg fra Rune Lund, tidligere medlem af Folketinget, nu ansat i FN i New York.

 

(Socialistisk Arbejderparti vedtog på sit landsmøde i november 2012 et indspark til debatten, som kan læses her!)


Enhedslisten har åbnet for en debat om partiets program. Det er en tiltrængt debat. Ikke fordi, der ikke står mange gode ting i det nuværende principprogram. For det gør der. Programmet beskriver på mange måder på udmærket vis, at vi ønsker et radikalt andet samfund, der er demokratisk, økologisk og retfærdigt – et socialistisk Danmark i en socialistisk og fredelig verden.

Men vi har også et program, der i høj grad trænger til at komme up-to-date, hvis det nye program skal kunne fungere både som politisk retningsgiver og som et dokument, der kan kommunikere vores vision om et socialistisk samfund.

Skriv, så folk kan forstå det

Den danske, og størstedelen af den europæiske, venstrefløj, står overfor den udfordring, at vi bør genopfinde det sprog, vi bruger til at beskrive, hvad det er for et samfund, vi ønsker os. Vi hænger fast i begreber og ord, som tidligere har været brugt til at at beskrive, hvad vi vil. Begreber som arbejderklassen og klassekampen (ofte skrevet i bestemt form, ental) i tekster med et lixtal på niveau med akademisk litteratur og lovtekster er ganske enkelt ikke den mest indlysende måde at formulere sig på, hvis det er de brede masser, man gerne vil have til at forstå og deltage i vores politiske projekt.

Mener jeg så ikke, at Danmark er et klassesamfund? Jo, for der er åbenlyst en klassedeling i det danske samfund. Mener jeg så ikke, at der foregår klassekamp? Jo, det gør der hver dag, hvor forskellige klasser og interesser kæmper om magten og fordelingen af goderne i samfundet.

Jeg tror, det vil være en nyttig øvelse at prøve at starte helt forfra ved at sige: Hvis vi skulle formulere vores visionen om det socialistiske samfund i dag, hvordan villle vi så gøre det? Jeg er ret sikker på, at principprogrammet vil komme til at lyde mindre som noget, der er skrevet i 1970.

Jeg ved godt, at nogle vil sige, at sådanne nyformuleringer kan risikere at udvande det revolutionære perspektiv, fordi nye ord kan bruges som et røgslør for at lave væsentlige politiske ændringer. Min pointe er bare, at det helt sikkert er muligt at forklare visionen, så folk forstår det – i et sprog, så folk forstår det. Min pointe er også, at så længe vi ikke kan løse opgaven med at forklare vores socialistiske vision i et moderne sprog for os selv – så vil vi heller ikke være i stand til at forklare den for andre.

Skrivebordsgeneraler – bye,bye
En af de mest ufrugtbare diskussioner, som venstrefløjen har excelleret i, er diskussionen om, hvordan ”revolutionen” måtte komme. I disse diskussioner har alle, inklusive mig selv, kunnet komme på banen med alle vores mulige og umulige scenarier for, hvordan det eventuelt skulle ske, herunder hvordan aktører som militær, politik eller for den sags skyld skolelærere og sygeplejersker måtte forholde sig under ”revolutionen”, om poitiet og militæret skal nedlægges og så videre. At lege gætteleg omkring, hvordan udviklingen henimod et socialistisk samfund, måtte udvikle sig er himmelråbende uproduktivt – for ingen aner dybest set en dyt om, hvad der kommer til at ske. Hvordan man skal agere politisk vil desuden altid være en konkret vurdering i den konkrete situation. Så lad os droppe gættelegen og koncentrere os om nutiden og den tid, vi lever i. Og i den sammenhæng – hvis der skulle have været den mindste tvivl tidligere – slå fast, at frihedsrettigheder som ytringsfrihed og pressefrihed er ukrænkelige og universelle.

Det betyder for det første, at Enhedslistens program for mig at se først og fremmest skal forholde sig til, hvordan det samfund, vi gerne vil have, skal se ud. For det andet, at programmet i mindre omfang skal forholde sig til, hvilke klasser og befolkningslag, der er vores allierede, da det i min optik er alle, der bakker op om den politiske målsætning. For det tredje skal programmet på ingen måde prøve at beskrive et eller flere scenarier for, hvordan forløbet frem mod ”revolutionen” kommer til at foregå, jf. ovenstående vedrørende skrivebordsgeneraler.

Vigtigste udfordring: Konkrete alternativer

Det er selvsagt vigtigt, hvad vores overordnede målsætninger og prioriteringer er. Derfor er et principprogram selvfølgelig et helt centralt dokument for et parti som Enhedslisten.
Men det er min klare opfattelse, at vores største politiske udfordring vil blive at operationalisere de overordnede visioner i konkrete politikker for, hvordan Danmark skulle se ud, hvis Enhedslisten havde 90 mandater i Folketinget – hvis vi med andre ord ”kunne bestemme det hele”.

Vi skal simpethen forestille os den situation, hvor Enhedslisten har 90 mandataer i Folketinget, og dermed muligheden for at vedtage lige præcis, hvad vi har lyst til. Og det er her 10.000 kroner-spørgsmålet kommer på banen: I den situation, hvilke er så de 100 første forslag, som vi ønsker at gennemføre? Ikke noget med overordnede formuleringer om revolution kontra reformisme. KUN konkrete forslag, som vi ønsker at gennemføre, nu hvor vi har magten til at gennemføre dem.

Der er områder, hvor Enhedslisten er stærke på dette felt. For eksempel har vi troværdige planer for, hvordan Danmark kan blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi. Det samme gælder vores planer for, hvordan dansk landbrug skal være 100 procent økologisk. Fælles for de to ovenstående politikområder er, at der i årevis har været politisk aktive folk, der helt ned i detaljen ved, hvad der skal til for at gøre de overordnede politiske visioner til konkret virkelighed. Derfor har der været en grundig politikudvikling på disse to ovennævnte områder.

Men vi må også konstatere, at der er masser af politikområder, hvor vi ikke har det nødvendige vidensniveau. Dette gælder blandt andet inden for den økonomiske politik, for eksempel i forhold til organiseringen af overgangen til kollektive ejendomsformer, demokratiske arbejdsplader, regulering af banker og forsikringsselskaber, graden og karakteren af planlægning i den planlægningsøkonomi, vi forestiller os og så videre. Skal al produktionsplanlægning for eksempel foregå i et produktionsministerium ligesom i det gamle Sovjet? Nej, vel? Men hvordan så? Og skal alle brancer reguleres lige meget, lige fra spegepølse til avancerede pumpesystemer? Nej, vel? Men hvordan så? Og så er der også lige hele den internationale dimension i forhold til, hvordan reguleringen skal foregå på tværs af landegrænser.

Vi er fremtiden

Hvis vi kan præsentere en pakke til folk i et moderne sprog, som de kan læse og forstå og som indeholder både nogle overordnede politiske visioner (principprogrammet) og en række konkrete gennemarbejde politiske forslag til at opnå de overordnede politiske visioner, så er det faktisk min – måske naive – opfattelse, at der så er mange flere mennesker end i dag, som vil kunne bakke op om et politisk projekt, der grundlæggende vil ændre vores samfund og den verden vi lever i.

Rune Lund, mangeårigt medlem af Enhedslisten, tidligere medlem af Folketinget, arbejder i øjeblikket for FN i New York.

Opslået i Dansk venstrefløj, Enhedslisten

single.php